Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Min mor har været meget åben om sin kræftsygdom

07-12-2017
Er min mor kræftfri? Jeg kunne mærke det over hele kroppen, da lægerne sagde, at min mors underlivskræft var væk. Det var som at blive født på ny. Afrah var kun 19 år, da hendes mor fik kræft, men heldigvis talte de meget sammen om sygdommen undervejs.

Afrah​ ​Al-Jabouri​ ​var​ ​19​ ​år,​ ​da​ ​hendes​ ​mor​ ​fik​ ​underlivskræft,​ ​og​ ​selvom​ ​hun​ ​gik​ ​i​ ​3.G. med​ ​en​ ​masse​ ​eksaminer​ ​og​ ​et​ ​kørekort,​ ​hun​ ​skulle​ ​tage​ ​–​ ​satte​ ​hun​ alt​ ​til side​ ​og​ ​hjalp​ ​sin​ ​mor​ ​gennem​ ​kræftforløbet.​ 

Min​ ​mor​ ​troede,​ ​at​ ​hun​ ​skulle​ ​dø 

Afrah​ ​husker​ ​tydeligt​ ​den​ ​dag,​ ​hendes​ ​mor​ ​kom​ ​hjem​ ​og​ ​fortalte,​ ​at​ ​hun​ ​havde​ ​fået kræft: 

-​ ​Jeg​ ​lå​ ​og​ ​sov​ ​på​ ​sofaen,​ ​da​ ​hun​ ​kom​ ​ind​ ​og​ ​græd.​ ​Min​ ​mor​ ​havde​ ​det​ ​sådan,​ ​at​ ​hun troede,​ ​at​ ​hun​ ​skulle​ ​dø.​ ​At​ ​hendes​ ​sidste​ ​dag​ ​var​ ​kommet.​ ​Jeg​ ​måtte​ ​berolige​ ​hende og​fortælle​, ​at​ ​en​ ​kræftsygdom​ ​ikke​ ​nødvendigvis​ ​er​ ​farvel​ ​og​ ​tak.​ ​At hun​ ​måtte​ ​holde​ ​modet​ ​oppe​ ​og​ ​tænke​ ​positivt,​ ​siger​ ​Afrah. 

Der​ ​var​ ​dage,​ ​hvor​ ​Afrah​ ​så​ ​sin​ ​mor​ ​sidde​ ​alene​ ​i​ ​sofaen​ ​og​ ​synke​ ​ind​ ​i​ ​sin​ ​egen verden,​ ​hvor​ ​bekymringerne​ ​tog​ ​overhånd.​ ​Her​ ​måtte​ ​hun​ ​træde​ ​til​ ​og​ ​hjælpe​ ​sin​ ​mor med​ ​at​ ​finde​ ​de​ ​positive​ ​tanker​ ​frem.​ ​Heldigvis​ ​har​ ​Afrahs​ ​mor​ ​været​ ​god​ ​til​ ​at​ ​være åben​ ​om​ ​kræftsygdommen​ ​og​ ​dele​ ​sine​ ​tanker​ ​med​ ​naboer,​ ​veninder​ ​og​ ​familien.​ ​Det var​ ​godt​ ​for​ ​moderen​ ​selv,​ ​men​ ​også​ ​godt​ ​for​ ​dem​ ​omkring​ ​hende: 

-​ ​Min​ ​mor​ ​var​ ​så​ ​åben​ ​om​ ​sin​ ​sygdom,​ ​og​ ​det​ ​gjorde,​ ​at​ ​alle​ ​vidste,​ ​hvad​ ​hun​ ​havde brug​ ​for,​ ​og​ ​derfor​ ​kunne​ ​min​ ​mor​ ​få​ ​den​ ​rigtige​ ​støtte.​ ​Det​ ​kunne​ ​være​ ​at​ ​tage​ ​ud​ ​at spise,​ ​gå​ ​en​ ​tur​ ​eller​ ​tale​ ​sammen,​ ​fortæller​ ​hun.

Man​ ​skal​ ​tale​ ​med​ ​andre​ ​om​ ​kræft

Men​ ​det​ ​er​ ​ikke​ ​alle​ ​i​ ​familien,​ ​der​ ​har​ ​været​ ​lige​ ​åbne​ ​om​ ​kræftforløbet.​ ​Især​ ​Afrahs storebror​ ​og​ ​lillesøster​ ​har​ ​haft​ ​svært​ ​ved​ ​at​ ​spørge​ ​ind​ ​til​ ​moderen,​ ​og​ ​det​ ​har betydet,​ ​at​ ​Afrah​ ​har​ ​​taget meget​ ​ansvar:  

-​ ​Jeg​ ​tror​ ​mine​ ​søskende​ ​har​ ​været​ ​bange​ ​for,​ ​at​ ​komme​ ​til​ ​at​ ​sige​ ​noget forkert​ ​til​ ​min​ ​mor​ ​og​ ​selv​ ​har​ ​været​ ​rigtig​ ​bekymrede​ ​for​ ​at​ ​miste​ ​hende.​ ​Det​ ​var derfor​ ​også​ ​mig​ ​der​ ​tog​ ​med​ ​min​ ​mor​ ​på​ ​hospitalet​ ​og​ ​mig ​som​ ​folk henvendte​ ​sig​ ​til,​ ​hvis​ ​der​ ​var​ ​noget​ ​med​ ​min​ ​mor.​ ​Det​ ​har​ ​været​ ​rigtig​ ​hårdt, siger​ ​Afrah. 

Da​ ​kræftsygdommen​ ​var​ ​på​ ​sit​ ​højeste,​ ​tog​ ​Afrah​ ​med​ ​sin​ ​mor​ ​til​ ​både​ ​kemo-​ ​og strålebehandling​ ​på​ ​sygehuset​ ​hver​ ​eneste​ ​dag​ ​hver​ ​uge.​ ​Hun​ ​kunne​ ​også​ ​ringe​ ​flere gange​ ​dagligt​ ​til​ ​sin​ ​mor​ ​fra​ ​gymnasiet​ ​og​ ​minde​ ​hende​ ​om,​ ​at​ ​holde​ ​modet​ ​oppe.​ ​For Afrah​ ​er​ ​der​ ​ingen​ ​tvivl​ ​om,​ ​at​ ​åbenheden​ ​om​ ​kræftsygdommen​ ​har​ ​gjort​ ​en​ ​verden​ ​til forskel​ ​på​ ​den​ ​måde,​ ​som​ ​både​ ​hun​ ​og​ ​hendes​ ​mor​ ​er​ ​kommet​ ​igennem​ ​den​ ​på:  

-​ ​Hvis​ ​man​ ​ikke​ ​siger​ ​noget​ ​og​ ​ikke​ ​taler​ ​om​ ​sin​ ​sygdom​ ​med​ ​nogen,​ ​så​ ​får​ ​man ingen​ ​trøst​, og​ ​de​ ​negative​ ​tanker​ ​hober​ ​sig​ ​op.​ ​Jeg​ ​er​ ​sikker​ ​på,​ ​at​ ​min​ ​mor​ ​havde grædt​ ​meget​ ​mere,​ ​været​ ​mere​ ​bekymret​ ​og​ ​haft​ ​mange​ ​flere​ ​søvnløse​ ​nætter,​ ​hvis hun​ ​ikke​ ​havde​ ​talt​ ​med​ ​mig​ ​om​ ​sin​ ​sygdom. 

Det er meget, meget vigtigt for de pårørende, at de får hjælp til at kunne hjælpe den kræftramte. Jeg er stærk og er blevet stærkere endnu, men jeg var ung, da min mor fik kræft og har haft svære perioder, hvor jeg selv også græd. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at jeg kunne gå ind i en kræft-rådgivning og få hjælp.

Afrah Al-Jabouri

Jeg​ ​vidste​ ​ikke,​ ​at​ ​der​ ​fandtes​ ​kræftrådgivninger 

Der​ ​er​ ​ingen​ ​tvivl​ ​om,​ ​at​ ​Afrah​ ​og​ ​hendes​ ​mor​ ​er​ ​blevet​ ​meget​ ​tætte​ ​af​ ​at​ ​have været sygdomsforløbet​ ​igennem​ ​sammen,​ ​og​ ​at​ ​det​ ​har​ ​gavnet​ ​dem​,​ ​at​ ​de​ ​begge kunne​ ​sætte​ ​ord​ ​på​ ​deres​ ​følelser​ ​og​ ​tanker.​ ​Dog​ ​har​ ​det​ ​ikke​ ​være​ ​helt​ ​uden omkostninger​ ​for​ ​Afrah: 

-​ ​Det​ ​er​ ​meget,​ ​meget​ ​vigtigt​ ​for​ ​de​ ​pårørende,​ ​at​ ​de​ ​får​ ​hjælp​ ​til​ ​at​ ​kunne​ ​hjælpe​ ​den kræftramte.​ ​Jeg​ ​er​ ​stærk​ ​og​ ​er​ ​blevet​ ​stærkere​ ​endnu,​ ​men​ ​jeg​ ​var​ ​ung,​ ​da​ ​min​ ​mor fik​ ​kræft​ ​og​ ​har​ ​haft​ ​svære​ ​perioder,​ ​hvor​ ​jeg​ ​selv​ ​også​ ​græd.​ ​Jeg​ ​ville​ ​ønske,​ ​at​ ​jeg havde​ ​vidst,​ ​at​ ​jeg​ ​kunne​ ​gå​ ​ind​ ​i​ ​en​ ​kræftrådgivning​ ​og​ ​få​ ​hjælp,​ ​fastslår​ ​hun. 

I​ ​dag​ ​er​ ​Afrahs​ ​mor​ ​kræftfri,​ ​og​ ​både​ ​Afrah​ ​og​ ​hendes​ ​mor​ ​har​ ​det​ ​godt.​ ​De​ ​glemmer ​aldrig​ ​den​ ​dag,​ ​de​ ​sad​ ​hos​ ​lægen​ ​og​ ​fik​ ​den​ ​gode​ ​besked:  

-​ ​Vi​ ​græd​ ​og​ ​græd​ ​af​ ​glæde.​ ​Det​ ​var​ ​verdens​ ​bedste​ ​nyhed,​ ​da​ ​lægen​ ​sagde,​ ​at​ ​min mors​ ​kræft​ ​var​ ​væk.​ ​Jeg​ ​kunne​ ​mærke​ ​det​ ​over​ ​hele​ ​kroppen​ ​og​ ​blev​ ​født​ ​på​ ​ny.​ ​Det var​ ​som​ ​at​ ​starte​ ​forfra​ ​igen​ ​med​ ​et​ ​nyt​ ​liv​ ​og​ ​som​ ​et​ ​helt​ ​nyt​ ​menneske,​ ​afslutter Afrah. 

Afrahs​ ​gode​ ​råd​ ​til​ ​kræftramte​ ​og​ ​deres​ ​familier 
  1. Hvis​ ​du​ ​selv​ ​har​ ​fået​ ​kræft,​ ​så​ ​hold​ ​fast​ ​i​ ​at​ ​prøve​ ​ikke​ ​at​ ​være​ ​negativ.​ ​Du​ ​skal holde​ ​dig​ ​selv​ ​stærk​ ​i​ ​troen​ ​på,​ ​at​ ​du​ ​bliver​ ​rask.  
  2. Vær​ ​åben​ ​om​ ​din​ ​kræftsygdom.​ ​Sig​ ​hvad​ ​du​ ​har​ ​på​ ​hjerte​ ​–​ ​så​ ​kan​ ​de pårørende​ ​også​ ​bedre​ ​vide,​ ​hvad​ ​de​ ​skal​ ​hjælpe​ ​dig​ ​med. 
  3. Hvis​ ​du​ ​er​ ​pårørende​ ​til​ ​en,​ ​der​ ​har​ ​fået​ ​kræft,​ ​så​ ​lav​ ​nogle​ ​ting​ ​sammen,​ ​som kan​ ​fjerne​ ​de​ ​negative​ ​tanker.​ ​Min​ mor og jeg ​gik​ ​for eksempel​ ​mange​ ​ture​ ​i​ ​naturen sammen. 
  4. Hvis​ ​du​ ​er​ ​pårørende,​ ​så​ ​sørg​ ​for​ ​at​ ​du​ ​selv​ ​får​ ​hjælp​ ​til​ ​at​ ​tackle​ ​situationen. Fx​ ​ved​ ​at​ ​komme​ ​i​ ​en​ ​af​ ​kræftrådgivningerne​ ​eller​ ​ringe​ ​til​ ​Kræftlinjen på 80 30 10 30
Ingen skal stå alene med kræft

Hvis​ ​du​ ​eller​ ​en​ ​du​ ​kender​ ​er​ ​ramt​ ​af​ ​kræft,​ ​så​ ​brug​ ​Kræftens​ ​Bekæmpelses rådgivningstilbud.​ ​Læs​ ​mere​ ​her

Se filmen med Afrah, Hussein og Sinan her med undertekster på tyrkisk, arabisk, farsi, urdu, somali og engelsk.