Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ny forskning: Partnere til hjernekræftpatienter rammes hårdt på psyken

12-06-2018
Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse og Nordsjællands Hospital viser, at partnere til patienter med hjernekræft, har fire gange øget risiko for at få udskrevet medicin mod angst, søvnproblemer eller depression. Det er derfor vigtigt, at de pårørende får særlig hjælp og støtte.

Partnere til patienter med glioblastom har fire gange så stor risiko for at få udskrevet medicin mod angst, søvnproblemer eller depression, viser ny forskning fra blandt andre Pernille Envold Bidstrup fra Kræftens Bekæmpelse. Foto: Privat

Ægtefæller eller partnere til patienter med den aggressive hjernekræft glioblastom er så pressede psykisk, at det øger risikoen for, at de bruger medicin for at behandle symptomer på angst, depression og søvnproblemer. Det viser en ny undersøgelse, der er den største af sin art. Den er baseret på tal fra alle 4.373 partnere til glioblastompatienter, der blev diagnosticeret i perioden 1998-2013 og over 43.000 partnere til personer uden glioblastom.

– Indenfor det første år efter diagnosen har partnere til patienter med glioblastom fire gange så stor risiko for at få udskrevet medicin mod angst, søvnproblemer eller depression, som partnere til mennesker, der ikke har glioblastom, siger gruppeleder Pernille Envold Bidstrup fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har deltaget i den nye forskning. 

Glioblastom er heldigvis en meget sjælden sygdom. Hvert år får ca. 600 danskere stillet diagnosen glioblastom, og det har været vanskeligt at beskrive, hvordan det går patienternes partnere. Men de nye resultater viser, at risikoen for at få udskrevet antidepressiv medicin er tæt ved fordoblet, risikoen for at få udskrevet sovemedicin er tæt ved fem gange højere – og risikoen for at få udskrevet angstdæmpende medicin er seks en halv gange forøget et år efter diagnosen. 

– Samtidig viser vores undersøgelse formentlig kun toppen af isbjerget. Den viser kun de partnere, der oplever så stor en belastning at deres læge vurderer, at de bør få udskrevet en recept på medicin, så her er ikke medtaget dem, der har de samme udfordringer, men uden at blive behandlet med medicin, siger Pernille Envold Bidstrup.

En særlig gruppe af pårørende
Det højere forbrug af de tre typer medicin understreger, hvor speciel situationen er for pårørende til patienter med gliom. Det mener overlæge Birthe Krogh Rasmussen fra Nordsjællands Hospital i Hillerød, som har deltaget i den nye forskning. Hun arbejder til dagligt med patienter med glioblastom og deres pårørende.

Pårørende til glioblastompatienter har et særligt behov for hjælp og støtte også fra de sundhedsprofessionelle på hospitalet. Der er derfor behov for en tæt kontakt mellem det team af behandlere, der er på sygehuset, og så de pårørende. Det er for manges vedkommende allerede tilfældet i dag, men det skal blive endnu bedre.

Overlæge Birthe Krogh Rasmussen, Nordsjællands Hospital, Hillerød

Hun forklarer, at pårørende til glioblastompatienter ofte står i en situation, der er betydeligt anderledes end ved andre kræftsygdomme. Glioblastom er nemlig en sygdom, som påvirker næsten alle områder af patienternes liv: Fysisk, kognitivt, socialt og psykisk.

Foruden at skulle håndtere egen sorg over, at ens nærmeste har fået en livstruende sygdom, ændrer sygdommen også ofte forholdet mellem partner og den syge. Ikke mindst fordi patienter med glioblastom ofte hurtigt bliver påvirket af deres sygdom, hvilket blandt andet kan føre til ændringer i personligheden. 

– Partneren må ofte overtage alt det praktiske i forhold til behandlingsforløbet, fordi patienterne kan blive for dårlige til selv at holde styr på aftaler og behandlinger. Kombineret med, at mange patienter med glioblastom ikke erkender, at de er syge, risikerer partneren eksempelvis at stå i situationer, hvor de skal få deres nærmeste med til en behandling, som patienten måske slet ikke mener, der er behov for, siger Birthe Krogh Rasmussen. 

En anden problemstilling er, at mange patienter hurtigt bliver så dårlige, at de skal være under opsyn døgnet rundt, fordi de måske ikke kan finde ud af at slukke for komfuret, eller der er risiko for, de forlader hjemmet og ikke kan finde tilbage igen. 

Ekstra støtte kan måske være vej til lavere medicinforbrug
Mens nogle partnere fortsat vil have brug for medicinsk hjælp til at komme gennem en svær tid, kan der også være andre måder at nedbringe forbruget af angstdæmpende medicin på, forklarer Birthe Krogh Rasmussen: 

– Pårørende til glioblastompatienter har et særligt behov for hjælp og støtte også fra de sundhedsprofessionelle på hospitalet. Der er derfor brug for en tæt kontakt mellem det team af behandlere, der er på sygehuset, og så de pårørende. Det er for manges vedkommende allerede tilfældet i dag, men det skal blive endnu bedre. Der skal være hjælp til de problemer, den pårørende står med, og det skal være en hjælp, der er tilgængelig i alle døgnets timer, siger Birthe Krogh Rasmussen.

I artiklen nedenunder kan du læse, hvordan Elin Lynnerups liv ændrede sig, da hendes mand, Kurt, fik en hjernesvulst:

Elins mand fik en hjernesvulst: ’Det har hjulpet mig at dele min sorg med familie og nære venner’

De nye resultater er offentliggjort her: Jansson MRN et al.: Risk for use of antidepressants, anxiolytics, and hypnotics in partners of glioma patients-A nationwide study covering 19 years of prescriptions. Psychooncology. 2018 Apr 23.

Læs mere om hjernekræft

Læs mere om forskning hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Forskningen er støttet fra Knæk Cancer indsamlingen med 250.000 kr. 
Arbejdet er udført i samarbejde med Christoffer Johansen, Professor og overlæge ved Onkologisk Klinik, Rigshospitalet