Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftforsker i verdensklasse

27-12-2017
De findes indenfor sportens verden, i videnskab og kunst. Mennesker, som skiller sig ud, fordi de har et særligt talent, og fordi deres bidrag ændrer det felt, de arbejder i. I kræftforskningens verden hedder en af de absolutte superstjerner Jiri Bartek. Hans forskning har givet os en helt ny indsigt i menneskets celler og lagt grunden til et helt nyt forskningsfelt.

Jiri Bartek er forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Han har grundlagt et nyt forskningsfelt inden for cellebiologi, og har givet os helt ny viden om menneskets celler. Foto: Tomas Bertelsen

Som yngre forsker sad Jiri Bartek en dag og kiggende på væv fra kræftknuder i et mikroskop. Han ledte efter et bestemt protein, chk2, som findes i cellerne i vævet, og som spiller en vigtig rolle, når celler deler sig. Og det han så, undrede ham. For i mikroskopet kunne han se, at kræftcellerne havde masser af chk2 i en særlig, aktiv form. 

Hos normale celler er chk2 ikke aktivt, og kræftknuderne var fra patienter, der ikke var behandlet med hverken kemoterapi eller strålebehandling. Derfor måtte det være kræftcellerne selv, der havde aktiveret chk2. Men hvorfor? 

– For mig var det et tegn på, at der er noget i mekanismerne bag cellernes deling, som er forskelligt mellem normale celler og kræftceller. Det var en ny vinkel på årsagerne til kræft, og noget, som lagde grunden for min fremtidige forskning, siger Jiri Bartek. 

Antabus og et jubilæum
Mange år senere, midt i den travle julemåned i 2017 stod Jiri Bartek for en af årets mest omtalte nyheder fra forskningens verden: Antabus, der gennem mange år har været brugt som afvænning af alkoholikere, kan slå kræftceller ihjel og kan formentlig mindske risikoen for at dø af en række kræftsygdomme. 

Forskningen forklarede, hvordan Antabus fungerede i cellernes indre, og nyheden gav genlyd i medier over det meste af den vestlige verden, på grund af håbet om, at den nye viden måske kan vise vej til en ny behandling. 

Ny viden om Antabus: Kan vise vej til ny kræftbehandling

For Jiri Bartek var nyheden også speciel. Der lå otte års arbejde bag, og resultaterne blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature. Det er et af de mest prestigefyldte tidsskrifter i verden, hvor eksperter bedømmer ny forskning hårdt, og hvor kun de absolut mest veldokumenterede, banebrydende og nyskabende resultater bliver trykt. 

For mange forskere er det en drøm at få deres resultater offentliggjort i Nature. For Jiri Bartek var Antabus-artiklen et jubilæum – det var nemlig hans tiende Nature-artikel. 

Hårdt arbejde – og en brækket næse
Jiri Bartek er vokset op i Den Tjekkiske Republik under den kolde krig, mens Østeuropa stadig var adskilt fra Vesteuropa af Berlinmuren og jerntæppet. Hans far var ingeniør og opfinder, og hans mor var sygeplejerske. 

På reolen på sit værelse havde Jiri Bartek bøger om blandt andre Louis Pasteur – en af de største videnskabsmænd indenfor mikrobiologi – og Nobelprismodtageren Robert Koch, der blandt andet opdagede den bakterie, der forårsager tuberkulose. 

– Jeg læste mange biografier og autobiografier om store videnskabsmænd og de var min inspiration til at søge ind på medicinstudiet, siger Jiri Bartek. 

Her var det især forskning i laboratoriet, der fangede hans interesse. Under medicinstudiet havde Jiri Bartek seks forskellige studiejobs hos forskningsgrupper rundt om på instituttet, og han overnattede tit på diverse kontorer, når han arbejdede sent. Det var her, han en morgen brækkede næsen – den unge videnskabsmand havde lagt sig til at sove på en folde-seng under et kontorbord. Da han vågnede næste morgen, glemte han, hvor han var og satte sig så brat op, at han brækkede næsen, da han slog den mod kanten af bordet. 

Arbejdet og studierne gav bonus, og da han afsluttede medicinstudiet, havde Jiri Bartek allerede sit navn på seks videnskabelige artikler.

...Det at bemærke det uventede og anderledes har været vigtigt i mit arbejde. Samtidig er det altid vigtigt for mig at tænke resultaterne helt frem til en mulig ny behandling...

Jiri Bartek

Inspirerende kolleger
Jiri Bartek arbejdede sig frem til en stilling som afdelingschef ved et forskningsinstitut i Prag, og karrieren fortsatte med en ansættelse ved forskningscenteret i Heidelberg i Tyskland og senere en stilling ved Imperial Cancer Research Center i England. Den sidste var ikke uden udfordringer, for under den kolde krig var det vanskeligt at få tilladelse til at rejse til Vesten. Så mens Jiri Bartek fik lov til at rejse til England måtte hans kone Jirina og deres etårige søn blive i Den Tjekkiske Republik. Regeringen var bange for, at hele familien ville flytte til vesten, hvis de fik udrejsetilladelse. På grund af reglerne om ind- og udrejse gik der et år, inden han så dem igen. 

Under arbejdet i England blev Jiri Bartek kollega med forskere af samme betydning som dem, der år før havde inspireret ham til at læse medicin. Videnskabsmanden og Nobelprismodtageren James Watson, der var med til at beskrive strukturen af det menneskelige DNA, besøgte ofte instituttet til foredrag. Og Paul Nurse, der modtog Nobelprisen for sit arbejde med de mekanismer der styrer cellernes deling, blev en god ven. 

Foruden et personligt venskab, delte Jiri Bartek og Paul Nurse også forskningsfelt, i studierne af mekanismerne bag cellernes deling. Jiri Bartek arbejdede på sin teori om, at kræftceller har fejl i det system, der styrer cellers deling og reparerer fejl i DNA’et – noget som Nurse mente var usandsynligt på grund af systemets grundlæggende livsvigtige betydning for celler. 

Et nyt job hos Kræftens Bekæmpelse
I 1992 forlod Jiri Bartek England for at arbejde i Kræftens Bekæmpelse. Berlinmuren var faldet i 1989, det var nu muligt at rejse frit mellem Øst og Vest, og sammen med sin familie bosatte han sig i København. 

Gennem sin karriere har Jiri Bartek offentliggjort en lang række videnskabelige artikler, men spørger man ham selv, er der især tre – alle offentliggjort i Nature – som har haft særlig betydning. De handler om cellernes evne til at dele sig og om deres evne til at reparere skader på DNA’et, som ellers kan føre til kræft.

Der er to helt grundlæggende forskelle mellem normale celler og kræftceller: Dels deler kræftceller sig uden at have fået besked på det, og dels lever de videre, selv om de har skader på DNA’et, som ville få normale celler til at dø. Og det er i høj grad Jiri Barteks arbejde, der har været med til at vise, hvordan det kan lade sig gøre. 

I 1995 offentliggjorde Jiri Bartek sin første artikel i Nature. Her beskrev han for første gang den kontrolpost i cellernes indre, som cellerne skal passere for at dele sig – den såkaldte Retinoblastom pathway. Passeres kontrolposten ikke, deler cellen sig ikke, og det er blandt andet den, der forhindrer celler i at dele sig. Men når den er passeret, er der ingen vej tilbage, og cellerne deler sig. 

– Det er et kritisk punkt for en af de allermest grundlæggende egenskaber ved celler. Og det er en af de fundamentale ting, der går galt, når celler udvikler sig til kræftceller. Næsten alle kræftceller har fejl i denne kontrolpost – og det er på den måde de kan blive ved med at dele sig uden at have fået besked på det, siger Jiri Bartek. 

Grundlag for et nyt forskningsfelt
I 2005 og 2006 kom kort efter hinanden endnu to Nature-artikler. Centralt for disse artikler var en særlig gruppe af gener, kaldet onkogener. Det er gener, som, hvis deres normale funktion bliver ændret via en mutation, kan forårsage kræft. Onkogener kan forstyrre cellers normale deling – såkaldt replikationsstress – og i artiklerne beskrev Jiri Bartek og hans kolleger det system, cellerne aktiverer, som respons på onkogener der forårsager replikationsstress og DNA skader tidligt i udviklingen af kræft. 

Systemet, som cellerne sætter i gang under replikationsstress virker som en biologisk barriere mod udviklingen af kræft. Men i nogle tumorer er barrieren defekt, fordi særlige kræft-hæmmende gener er gået tabt. Det er de såkaldte tumor-suppressor gener – eksempelvis genet p53. 

De opdagelser Jiri Bartek og hans team har gjort, har dannet grundlag for et helt nyt forskningsfelt. Verden over arbejder forskere nu for at forstå mekanismerne bag replikationsstress og på at forstå de sygdomme der opstår som følge af replikationsstress og de DNA skader det fører med sig. 

– Resultatet af de mistede barrierer er, at celler med de skadelige DNA fejl får lov til at leve videre, de deler sig – blandt andet takket være fejl i Retinoblastom, p53-genet og andre kontrolposter – og ophober med tiden flere og flere fejl, der gør deres funktioner mere og mere unormale. Og så udvikler kroppen kræft, siger Jiri Bartek. 

Læg mærke til det uventede
I dag er Jiri Bartek professor og forskningsleder i forskningsenheden ’Genomintegritet’ i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Han har stadig et tæt samarbejde med kolleger i Den Tjekkiske Republik og har ofte ph.d.-studerende og gæsteforskere på besøg i Danmark for at udveksle viden og læring. 

Spørger man Jiri Bartek selv om de vigtigste byggesten i hans forskning, fremhæver han især to ting: Nysgerrighed og undren – og et fokus på patienter: 

– Hvis jeg havde afvist det aktive chk2 i kræftcellerne som en fejl eller ikke tænkt mere over det, ville min forskning have udviklet sig anderledes. Det at bemærke det uventede og anderledes har været vigtigt i mit arbejde. Samtidig er det altid vigtigt for mig at tænke resultaterne helt frem til en mulig ny behandling. I forskningen med Antabus har vi eksempelvis beskrevet, hvordan midlet virker inde i cellerne, og den viden er nødvendig for, at man måske med tiden kan udvikle nye behandlinger ud fra Antabus. Det er altid målet med mit arbejde: At hjælpe patienterne, siger Jiri Bartek.

Blå bog – om Jiri Bartek, 64 år

Jiri Bartek er vokset op i Den Tjekkiske Republik – hans far var ingeniør og opfinder, og hans mor var sygeplejerske.

Han er gift med Jirina Bartkova, der er patolog og ligeledes arbejder som forsker i Kræftens Bekæmpelse. Hun forsker ligeledes i cellernes DNA-skade-respons og er medforfatter på mange af Jiri Barteks videnskabelige artikler.

Parret har to børn: Jiri Bartek Jr., der er neurokirurg og skriver ph.d. ved Karolinska Universitet i Stockholm. Og Simona Bartkova, der har studeret college i New York og molecular ecology i Lund, og for nylig har afsluttet sin ph.d. ved DTU i København. Som sin far er Simona en dygtig basketballspiller og har blandt andet været på det danske landshold i basketball.

Jiri Bartek har spillet basketball på eliteniveau og har bl.a. spillet på det Tjekkiske juniorlandshold.  Han er i dag forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, hvor han leder forskningsgruppen Genomintegritet. Han er samtidig professor ved Karolinska Instituttet i Sverige.