- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Røgfri skoletid: Sejr for unges sundhed
Et stort flertal af ledere på ungdomsuddannelser hilser røgfri skoletid velkommen. Foto: Kræftens Bekæmpelse
Når eleverne på landets gymnasier og erhvervsskoler i denne uge møder efter ferien, så er det slut med at tænde en cigaret, dampe på e-cigaretten eller lægge et stykke snus op under læben i løbet af skoledagen.
Røgfri skoletid på ungdomsuddannelser er et lovkrav fra 31. juli, og det gælder alle produkter med tobak og nikotin, der ikke er godkendt som lægemidler - både på skolens område og uden for matriklen. Det glæder Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse:
Det er en kæmpe sejr for unges sundhed, at alle ungdomsuddannelser nu får røgfri skoletid. Vi ved, at rygning mange steder er et socialt samlingspunkt for eleverne
Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
- Det er en kæmpe sejr for unges sundhed, at alle ungdomsuddannelser nu får røgfri skoletid. Vi ved, at rygning mange steder er et socialt samlingspunkt for eleverne, og at en del unge begynder at ryge eller ryge mere, når de starter på en ungdomsuddannelse. Det vil ikke være tilfældet, nu hvor røgen kommer ud af skoledagen.
En hel del ungdomsuddannelser har allerede indført røgfri skoletid på eget initiativ, men nu kommer der altså ens regler for alle.
En gave til skolerne
Blandt rektorer og direktører på ungdomsuddannelser er der stor opbakning til lov om røgfri skoletid. En rundspørge på landets ungdomsuddannelser viser, at knap 9 ud af 10 ledere hilser loven velkommen. En af dem er Jesper Østrup, direktør på Roskilde Tekniske Skole:
- Loven om røgfri skoletid er en gave til skolerne. Vi har efterspurgt fælles regler længe, for når vi har en lov, der gælder alle, så er der ikke noget at diskutere, siger han.
Loven om røgfri skoletid er en gave til skolerne. Vi har efterspurgt fælles regler længe, for når vi har en lov, der gælder alle, så er der ikke noget at diskutere
Jesper Østrup, direktør på Roskilde Tekniske Skole
Eleverne på Roskilde Tekniske Skole er allerede informerede om de nye regler, og skolen står klar til at hjælpe, hvis nogen har behov for hjælp til rygestop. Det samme gælder skolens ansatte, da det er besluttet, at den røgfri skoletid skal gælde alle som færdes på skolen.
Mange steder gælder reglerne også ansatte
En del ungdomsuddannelser gør som Roskilde Tekniske skole, og lader reglerne gælde de ansatte, der ellers ikke er omfattet af loven. Ifølge undersøgelsen gælder det omkring 7 ud af 10 uddannelsessteder.
- Havde vi skrevet loven, så gjaldt den også for ansatte. Et eller andet sted er det et forkert signal at sende, at vi forbyder noget for elever, men ikke for ansatte. Desuden ved vi, at unge lærer af den adfærd, vi voksne har. Derfor er jeg glad for, at så mange på eget initiativ lader reglerne gælde også for ansatte, siger Jesper Fisker.
Han forudser, at røgfri skoletid vil betyde et dyk i andelen af unge, der ryger, og at også professionshøjskoler og andre uddannelsesretninger i fremtiden også vil få røgfri skoletid.
Sidst ændret: 09.08.2021
Louise Wohllebe
