Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Super-computerprogram skal forudsige bedste kræftbehandling

18-09-2015
To patienter med samme type kræft kan have behov for hver sin behandling. Men hvilken behandling passer til hvem? Danske forskere har for første gang udviklet et computerprogram, der skal fortælle, hvad der er unikt ved hver enkelt kræftsygdom. Målet er at kunne forudsige, hvilken behandling hver enkelt kræftpatient skal have.

Meget forenklet er målet med det nye computerprogram, at man indlæser en analyse af en kræftpatients gener i den ene ende. I den anden ende kommer en oversigt ud over de ændringer, som genfejlen fører med sig. Den oversigt kan lægerne bruge som vejledning i, hvilken behandling virker bedst for netop denne kræftpatient. 

– Man kan sige, at vores teknik fungerer lidt som en vejrudsigt – den forudsiger egenskaberne ved hver enkelt patients sygdom. Og på den måde kan den være med til at forudsige, hvilken behandling der er den mest effektive, siger professor Rune Linding fra forskningscentret BRIC ved Københavns Universitet.

Sammen med blandt andre kolleger fra DTU og udenlandske forskningscentre står han bag det nye computerprogram. 

Foruden at vælge mellem forskellige behandlinger, er et spændende perspektiv ved den viden, computerprogrammet kan give, at nogle patienter måske skal have medicin, der er godkendt til en helt anden kræftsygdom. Hvis sygdommen hos en patient med eksempelvis tarmkræft viser sig at skyldes signalveje der kan rammes med medicin, der egentlig er udviklet mod brystkræft, kan det åbne for nye muligheder i behandlingen. 

Mange veje til kræft
Computerprogrammet bygger på den viden, at kræft skyldes fejl i vores gener. Takket være kraftige instrumenter kan man i dag analysere generne og finde dem, der er fejl i. Men det er kun første skridt. For næste spørgsmål er, hvad ændringerne i generne egentlig betyder? 

Vores gener kan nemlig sammenlignes med byggetegninger, der indeholder opskriften på det færdige menneske. Eksempelvis hvor høje vi er, og hvilken farve øjne vi har. Men når genernes kode skal oversættes til byggesten i kroppen, sker det igennem et komplekst netværk af signalveje inde i vores celler. 

Det betyder, at man ikke kan vide, hvilken betydning fejl i et gen vil få – i stedet for en ensrettet vej er der snarere tusindvis af forskellige veje, der kan blive aktiveret og ændret, hvis der sker fejl i et gen. Og hver af disse veje kan føre til, at en kræftsygdom udvikler sig forskelligt hos hver enkelt patient. Det betyder, at selv om en slags medicin virker på en patient, kan den være uden effekt hos en anden. Og det betyder, at sygdommen kan udvikle sig helt forskelligt hos de to patienter. Den mængde viden er så overvældende, at det er praktisk taget umuligt for den læge, der behandler, at overskue eller fortolke. 

Helt nye egenskaber
Det nye computerprogram bruger den viden, forskerne har om, hvordan proteiner inde i cellerne er bygget op: Deres struktur og den funktion de har. Ved at samle viden om, hvordan en bestemt genændring påvirker proteinerne, forudsiger programmet, hvilke konsekvenser ændringen kan have. For hvis proteinerne ændrer sig, kan de lige pludselig få egenskaber, de ellers ikke ville have. Blandt andet kan de måske aktivere signalveje i cellerne, som normalt ikke er aktive. 

Forskerne på BRIC har især fokus på en særlig gruppe af proteiner kaldet kinaser. 

– Normalt er kinaserne meget specifikke, og hver kinase har bestemte molekyler, de aktiverer. Men nogle genændringer kan ramme kinaserne, så de pludselig bliver i stand til at aktivere helt nye proteiner. På den måde opstår der helt nye egenskaber i cellerne. Egenskaber, som kan føre til kræft, siger Rune Linding. 

Vigtigt første skridt
De nye resultater er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell. Og samtidig med offentliggørelsen lægger forskerne computerprogrammet ud, så det er offentligt tilgængeligt for alle verdens forskere. Programmet ligger som ’open source’, det vil sige, at alle kan bidrage til at udvikle det og gøre det bedre. 

– Udviklingen af programmet er kun lige begyndt. Der er brug for meget mere viden, før det bliver hverdagsbrug i klinikkerne. Men det er et vigtigt første skridt, og vores mål er, at det skal blive et vigtigt værktøj, der kan hjælpe lægerne med at vælge den bedste behandling, siger Rune Linding.

Artiklerne bag de nye resultater er netop offentliggjort online i det videnskabelige tidsskift Cell. De kan læses her og her.