Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

WHO undsiger rapport om, at kræft rammer tilfældigt

15-01-2015
Det er miljøet og vores livsstil, der i overvejende grad påvirker, om vi får kræft eller ej. Det slår WHO’s institut for viden om kræft, IARC, nu fast med store søm. Verdenssundhedsorganisationen går dermed direkte i rette med to amerikanske forskere, der i en nylig rapport hævdede, at kræft hovedsageligt opstår som følge af tilfældige mutationer i et menneskes celler.

Helt udsædvanligt går IARC (International Agency for Research on Cancer) ud og advarer mod rapportens indhold. Det kan ifølge en pressemeddelelse fra organisationen få ”seriøse negative konsekvenser for både kræftforskningen og befolkningernes helbred”, hvis man tror, at kræft blot opstår som følge af ’uheldige mutationer’. Det vil i så tilfælde betyde, at kræft fremkommer tilfældigt. Ifølge IARC går den amerikanske rapport, der skabte stor opmærksomhed omkring årsskiftet, direkte imod den viden, som utallige forskere verden over møjsommeligt har opbygget over de seneste 50-60 år – nemlig at miljø og livstil i al væsentlighed er de faktorer, der forårsager kræft.

Også hos Kræftens Bekæmpelse er forskningschef Jørgen H. Olsen uenig i den amerikanske rapports konklusioner.

- Vi har utallige rapporter og masser af forskning om emnet. Og der er i dag udbredt enighed om, at over 80 pct. af al kræft kan relateres til negative påvirkninger miljø og livsstil, siger han.

Han mener også, at den amerikanske udmelding kan virke ødelæggende for det forebyggende arbejde mod kræft. For hvis man skal følge rapportens konklusion om, at kræft har baggrund i en tilfældig mutation i cellerne, vil det formodentlig også betyde, at mange vil afholde sig fra en sundere livsstil. For det vil i så tilfælde ikke længere være væsentligt afgørende for, om man får kræft. Dermed vil for eksempel et væsentligt argument mod rygning forsvinde.

IARC leverer da også flere eksempler på, at den er helt gal med udmeldingen fra de amerikanske forskere. Organisationen nævner eksempler på, hvordan kræft forekommer med store variationer i verdens befolkninger. I Japan var der førhen relativt få tilfælde af kræft i tarmen, mens der samtidig var høje forekomster andre steder i verden. Men i nyere tid er antallet af tarmkræft firedoblet på bare to årtier i Japan. Og i Afrika er forekomsten af kræft i spiserøret meget forskellig i den østlige og vestlige del af kontinentet. Sådanne forhold er yderst svære at forklare ud fra en teori om tilfældig mutation i menneskets celler.

Ifølge Jørgen H. Olsen er der også i Danmark talrige eksempler på det samme. For eksempel er antallet af tilfælde af brystkræft mere end fordoblet efter Anden Verdenskrig. For andre kræftsygdomme er det til gengæld gået den modsatte vej.
Omkring Anden Verdenskrig var kræft i maven en af de mest udbredte kræftsygdomme i Danmark. Den er i dag en sjælden sygdom. Det skyldes ifølge Jørgen H. Olsen, at hygiejnen i Danmark er væsentlig forbedret siden dengang, så langt færre er smittet med den mavesårs- og kræftfremkaldende bakterie Helicobacter pylori, som stortrives i mavesækkens slimhinde.

På verdensplan findes der et andet klart argument for, at miljø og livsstil påvirker forekomsten af kræft.

- Når befolkninger emigrerer fra en del af verden til en anden, ser man i løbet af få generationer, at kræftmønsteret skifter fra det, der kendetegner oprindelseslandet, til det, der er gældende for det nye land. Det er ganske simpelt sådan, at når folk flytter, så ændrer kræftmønsteret sig radikalt, siger Jørgen H. Olsen og uddyber:

- Vi har for eksempel set, at den store udvandring af kinesere til den amerikanske vestkyst i løbet af to-tre generationer radikalt har ændret kræftmønsteret i retning af det amerikanske og væk fra det, der dominerer i Kina.

I takt med at væksten i Kina er gået vejret, og tobakken for alvor har holdt sit indtog, så er forekomsten af lungekræft nærmest eksploderet, og landet oplever i dag en nærmest epidemisk vækst i lungekræft.

Jørgen H. Olsen understreger samtidig, at der er små undergrupper af kræft – for eksempel indenfor brystkræft og tarmkræft – som skyldes nedarvede fejl i generne. Men det er et fåtal.

Link til pressemeddelelse fra IARC