Gå til sygdomsliste

Undersøgelser ved nyrekræft

Ved mistanke om nyrekræft bliver man først undersøgt hos en urolog (urinvejskirurg). Derefter får man som regel foretaget forskellige scanninger af nyrer og urinveje.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Hvis man har blod i urinen, vil lægen især stille spørgsmål, der drejer sig om vandladningen.

Hvis man har smerter i lænden, bliver man spurgt om, hvordan smerterne føles, og hvor de præcist sidder.

Bagefter vil lægen føle på maven for at undersøge, om der er ømhed, hvor nyrerne sidder, eller om der kan føles en knude.

Urin og blod vil også blive undersøgt i et laboratorium.

Man får derefter foretaget forskellige billedundersøgelser eller scanninger.

CT-urografi (røntgenundersøgelser af nyrer og urinveje)

CT-urografi er en højt specialiseret form for røntgenundersøgelse, der ved hjælp af kontraststof kan vise billeder af nyrerne, urinlederne og blæren.

Hvis man har blod i urinen, bliver man som regel først undersøgt med CT-urografi muligvis i kombination med en kikkertundersøgelse af blæren.

Undersøgelserne foregår ved, at man får sprøjtet et kontraststof ind i en blodåre i armen. Kontraststoffet udskilles koncentreret i nyrerne, og da røntgenstrålerne bremses af kontraststoffet, får man en bedre aftegning af nyrerne og nyrehulrummet på scanningsbillederne.

CT-urografi kan blandt andet vise, om man har sten i nyrer og urinveje, om urinen har svært ved at løbe fra nyren, eller om man har en knude i nyren, urinledere eller blære.

Finder lægen tegn på en knude i nyren ved CT-urografi, skal man også have foretaget en CT-scanning af lungerne for at se, om sygdommen har bredt sig uden for nyren. CT-scanningen bruges således til at stadieinddele sygdommen.

I nogle tilfælde kan røntgenlægen ud fra knudens størrelse og udseende på en CT-scanning se, at det drejer sig om en godartet knude, som ikke behøver at blive undersøgt yderligere eller blive fjernet.

Før CT-scanning, er det vigtigt, at der er taget en blodprøve, hvor lægen måler de såkaldte nyretal. Det er en måling af stoffet kreatinin, som siger noget om nyrens evne til at rense blodet, og om nyrerne kan tåle at få kontraststof.

Læs mere om CT-urografi:

CT-urografi - røntgenundersøgelse af nyren

Ultralydsundersøgelse og vævsprøve fra nyren

Ved mistanke om kræft i nyren kan man få fortaget en ultralydsundersøgelse af nyren. Ultralydsundersøgelse kan bruges som supplement til en CT-urografi, men kan ikke erstatte den.

Ved hjælp af ultralyd kan lægen se, om det drejer sig om en væskefyldt blære (cyste) eller en egentlig knude.

Hvis der er tale om en lille knude i nyren (mindre end 4 cm) eller hvis lægen kan have mistanke om, at knuden ikke er opstået i selve nyren, men stammer fra en anden kræftsygdom, der har spredt sig til nyren (metastase), vil man få taget en vævsprøve af knuden.Vævsprøven tages ved hjælp af en tynd nål, og man er lokalbedøvet.

Vævsprøven bliver sendt til nærmere undersøgelse på patologisk afdeling, hvor en læge (patolog) ved hjælp af et mikroskop vil kunne afgøre, om der er tale om en godartet eller ondartet knude.

Læs mere om ultralydsscanning og vævsprøver:

Ultralydsscanning

Vævsprøve (biopsi)

Undersøgelse af nyrefunktionen - renografi

Hvis man eventuelt skal have fjernet en del af den ene nyre eller hele den ene nyre på grund af kræft, skal man være sikker på, at den anden nyre kan dække den samlede nyrefunktion.

Nyrefunktionen undersøges ved hjælp af renografi og nyrefunktionsmåling.

Renografi fortæller om afløbsforholdene, og om hvor godt de to nyrer fungerer i forhold til hinanden. Man får sprøjtet en lille dosis radioaktivt stof ind i en blodåre, og stoffet koncentreres i nyrerne. Lægen kan sammenligne de to nyrers funktion ved at følge, hvor hurtigt stoffet koncentreres og udskilles i de to nyrer. Undersøgelsen varer ca 1,5 time.

Normalt yder hver nyre halvdelen af den samlede nyrefunktion.

Nyrefunktionsmåling (clearance) undersøger nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer. Man får først indsprøjtet et svagt radioaktivt sporstof i en blodåre i armen. Efter 4 timers pause får man taget en blodprøve, og derudfra kan lægen udregne, hvor meget nyren kan rense i timen. Undersøgelsen tager 4-5 timer.

MR-scanning


MR-scanning kan bruges i stedet for CT-scanning, hvis man ikke kan tåle det kontraststof, der indsprøjtes ved CT-urografi, eller hvis man har dårlig nyrefunktion. Læs mere om MR-scanning:

MR-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:45 min.

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:45 min.

Scanninger for at undersøge om nyrekræften har spredt sig

Nyrekræft kan sprede sig til andre organer. Hvis nyrekræften spreder sig, sker det hyppigst til lymfekirtler bagtil i bughulen, lunger, knogler, lever og hjernen.

Man får derfor rutinemæssigt foretaget en CT-scanning af lunger og bughule for at se, om der er tegn på spredning.

Har lægen mistanke om spredning, kan det evt. være nødvendigt at få foretaget yderligere undersøgelser, f.eks. PET/CT-scanning eller MR-scanning af ryggen eller hjernen. Læs mere om de forskellige undersøgelser her:

CT-scanning

MR-scanning

PET/CT-scanning

Undersøgelser i forbindelse med operation

Lægerne kan først vurdere en knude i nyrerne endeligt, når der er taget en vævsprøve fra knuden eller den er fjernet ved en operation og bagefter bliver undersøgt i et mikroskop.

Ved operationen får man enten fjernet hele nyren (radikal nefrektomi) eller blot den del af nyren, der indeholder kræftknuden (partiel nefrektomi). Ved operationen kan lægen ofte se, om knuden er vokset uden for nyren, og måske se om den har spredt sig via lymfesystemet til lymfeknuderne i bughulen.

Det fjernede væv eller den fjernede nyre, bliver sendt til undersøgelse

I et mikroskop kan lægen (patologen) vurdere, om der er tale om kræft, hvilken type kræftceller det eventuelt er samt om kræften har spredt sig til lymfeknuderne eller de umiddelbart nærliggende organer.

Der går som regel 6-7 dage, før man får svar, da nyrevævet skal forarbejdes på forskellige måder, inden det kan undersøges i mikroskopet.

Først når svaret fra mikroskopien og de øvrige undersøgelsesresultater er klar, kan man få den præcise diagnose. Ud fra det samlede billede, tager lægerne stilling til, om man har behov for anden behandling udover operationen, og hvilken opfølgning man skal have.

Læs mere om operation ved nyrekræft:

Lokal behandling af nyren


Alt om nyrekræft

Nyrekræft - forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud