Gå til sygdomsliste

Det mener Kræftens Bekæmpelse om aktiv dødshjælp

Kræftens Bekæmpelse mener ikke, at vi skal have aktiv dødshjælp i Danmark. Vi mener, at den gældende lovgivning gør det muligt for alle borgere at få en værdig død med de kompetencer, som sundhedspersonalet har og de muligheder for lindring, der allerede findes i dag.

Ved aktiv dødshjælp er intentionen, at patientens død indtræffer med det samme. I modsætning til aktiv dødshjælp er passiv dødshjælp fuldt anerkendt i Danmark.

Passiv dødshjælp betyder, at man kan undlade livsforlængende behandling af terminalt syge patienter, og at man kan iværksætte en lindrende behandling, der kan have den sidevirkning, at døden indtræffer med et kortere tidsrum.

Det betyder, at man som patient ikke behøver at frygte unødig lidelse ved livets afslutning.

Bedre oplysning om muligheder ved livets afslutning

Undersøgelser viser, at danskerne generelt er positivt stemt over for aktiv dødshjælp – ofte grundet frygten for lidelse, smerter og ubehag i forbindelse med livets afslutning. I befolkningen er der meget lidt viden om de eksisterende muligheder for lindring inden for den lovgivning, der findes i dag.

De fleste danskere forholder sig ikke ret meget til, at de en dag skal dø, og de forestiller sig ikke, at de vil dø af en livstruende sygdom som eksempelvis kræft. Størstedelen af danskerne dør dog af en livstruende sygdom.

Kræftens Bekæmpelse mener derfor, at den danske befolkning skal have mere oplysning om de muligheder for at lindre smerter og anden lindrende indsats, der allerede findes i dag.

Det er en opgave, der skal løftes af hele sundhedsvæsenet. Sundhedspersoner skal oplyse om muligheder for lindring til alle patienter og pårørende, som har behovet.

Patienter og pårørende skal på den måde også have god mulighed for at drøfte livets afslutning med de sundhedspersoner, som er relevante for patient og pårørende.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler:
  • At alle aktører i sundhedsvæsenet sikrer, at patienter og pårørende får oplysning om de muligheder, der findes i den sidste del af livet.
  • At sundhedspersoner sikrer, at patienter og pårørende bliver inddraget i beslutninger om livets afslutning.
  • At sundhedsmyndigheder understøtter en god offentligt debat om sundhedsvæsenets ansvar om at sikre alle patienter og pårørende lindring i den sidste tid.

Læs mere om aktiv dødshjælp

Det Etiske Råd rådgiver regeringen og Folketinget om etiske temaer og forhold såsom aktiv dødshjælp. Det Etiske Råd har flere gange taget stilling til spørgsmålet om at gøre aktiv dødshjælp lovlig. De har blandt andet publiceret to udtalelser og en rapport:

Udtalelse fra Det Etiske Råd: Etiske overvejelser om selvbestemmelse og palliation ved livets afslutning (2016) 

Det Etiske Råds udtalelse om eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp (2012)   

Rapport fra Det Etiske Råd (2003): Eutanasi - lovliggørelse af drab på begæring?

Palliativt Videnscenter og TrygFonden har udgivet rapporten ”Danskerne om livet med sygdom og død” (2013). Rapporten gengiver resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet:

Danskerne om livet med sygdom og død


Læs mere om, hvad Kræftens Bekæmpelse mener:

Det mener Kræftens Bekæmpelse

 

Nyheder

24-09-2020
Coronakrisen har gjort det ekstra svært at være kræftpatient
Knæk Cancer er tilbage i uge 43 med oplysning og indsamling - i et år, hvor coronatiden er særligt hård for kræftpatienter og andre sårbare. Behovet for midler til forskning, patientstøtte og forebygg…
Læs flere nyheder