Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Bornholm lokalforening

VELKOMMEN til Kræftens Bekæmpelses, Lokalforening Bornholm.

Lokalforeningen på Bornholm arbejder for at skaffe frivillige bidrag til kræftforskning gennem arrangementer og indsamlinger.

Lokalforeningen På Bornholm har over 3.600 medlemmer, men vi har altid brug for flere!

Vi forsøger i lokalforeningen at lave så mange aktiviteter som muligt i løbet af året, men det er ikke altid, at vi har lige så mange hænder, som vi har gode idéer.

Vil du være frivillig i Kræftens Bekæmpelse på Bornholm og give en hånd med, når vi laver arrangementer, indsamling m.m.?

Kontakt bestyrelsen og få mere at vide om dine muligheder.


Kræftrådgivningen på Bornholm 

Varetages af Caroline Lind Pedersen, som er autoriseret psykolog.

Rådgivningen er placeret på Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Der er også mulighed for hjemmebesøg.

Du er velkommen til at kontakte Caroline, hvis du har brug for en rådgivende samtale, enten individuelt, som par eller som familie. Tilbuddet er gratis og gælder for både kræftramte, pårørende og efterladte til kræftpatienter.

Caroline kan kontaktes på tlf. 38 67 10 31 dagligt mellem kl. 11.30 og 12.00

eller på mail: cped0174@regionh.dk

Kræftens Bekæmpelse Bornholm har modtaget en arv på 660.000 kr.
Udgivet den 24-10-2018

Kræftens Bekæmpelse Bornholm har den store glæde af, at kunne fortælle, at vi har modtaget en arv på kr. 660.000,00 efter Lisbeth Hjorth Hansen, der ønskede, at pengene skulle gå til “oplevelser for kvindelige kræftpatienter på hendes fødeø Bornholm”.

Arven vil blive brugt til forskellige aktiviteter, som alle henvender sig til kvinder på Bornholm, som har fået en kræftdiagnose inden for de sidste 5 år eller lider af kronisk kræft.

Hold øje her på hjemmesiden, hvor de kommende aktiviteter vil blive annonceret! 

Ønskes der yderligere information eller har man spørgsmål til ovenstående er man velkommen til at kontakte formand for Lokalforeningen på Bornholm, Lis Hamfeldt på lhamfeldt@gmail.com eller leder af Kræftrådgivningen i Hillerød, Else Carlstedt på eca@cancer.dk.