Nyt fra lokalforeningen

Spændende foredrag om immunterapi med Per Guldberg

Kom til foredrag med en af landets førende eksperter på området.
Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Silkeborg og patientcafe Humlebien afholder i 2018 en række spændende foredragsaftner for kræftpatienter og deres pårørende.
Den første af slagsen bliver om immunterapi, hvor professor Per Guldberg, der er daglig leder af cancergenetisk laboratorium ved Kræftens Bekæmpelse, kommer og fortæller om immunterapi. Immunterapi kan give nye muligheder for kræftpatienter.
Valget faldt på emnet immunterapi, da det er særdeles spændende og aktuelt- og i fremtiden kan gøre en forskel for mange kræftpatienter og deres pårørende. Kemo- og strålebehandling er særdeles hårde behandlingsformer, derfor er det meget interessant, når nye behandlingsformer som immunterapi ser dagens lys.

Vi er derfor meget glade for, at Per Guldberg vil lægge vejen forbi Silkeborg og delagtiggøre os sin forskning og viden på området. Vi ved at Per Guldberg er særdeles dygtig til at formidle et ellers svært og kompliceret emne på en nem og forståelig måde, og derfor håber vi, at mange kommer til foredraget.

Foredraget bliver afholdt den 22. januar klokken 19.00 i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5 i Silkeborg. Alle er velkomne og der er gratis adgang. Kontakt frivilligleder Mette Moring ved spørgsmål: mette.moring@fibermail.dk