Kalender

Du er inviteret til generalforsamling i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Nordfyns kommune torsdag den 21. marts kl. 19-21 på Tingstedet i Søndersø.

Kære medlem

Vil du have indflydelse på, hvad der sker på kræftområdet i Nordfyns Kommune, og hvilke tilbud der er til patienter og pårørende lokalt? Så kom til generalforsamling i Kræftens Bekæmpelses lokalforening Nordfyn.

Du kan høre, hvad vi har arbejdet med i det forgangne år, og hvilke initiativer vi vil sætte i gang i år. Hvis du er medlem af Kræftens Bekæmpelse, har du også mulighed for at stemme en kandidat ind i bestyrelsen eller selv at stille op som bestyrelsesmedlem eller suppleant.


Foredrag: UNG MED KRÆFT – HVORFOR ER DET ANDERLEDES, Daniel Ishøj

Til at indlede aftenen får vi besøg af 28-årige Daniel Ishøj. Som 24-årig blev han diagnosticeret med leukæmi (ALL). Han var igennem et meget kompliceret behandlingsforløb, midt i en pandemi, hvorfor forløbet var enormt ensomt. 

Daniel fortæller om sit forløb, hvordan han har det efter sin behandling, samt hvordan det er at være ungt menneske med en kræftdiagnose som følgesvend.


Dagsorden for generalforsamlingen iflg. gældende vedtægter

Til generalforsamlingen har du mulighed for at komme med forslag til dagsordenen og stille op til de forskellige tillidsposter i lokalforeningen. Af hensyn til mødets praktiske afholdelse, vil vi bede dig sende dine forslag i en mail 8 dage inden generalforsamlingen samt oplyse om dit kandidatur, hvis du overvejer at stille op. Vi søger lige nu foreningens kommende kasserer samt et alment bestyrelsesmedlem. 

Du kan skrive til formand Kamilla Klausen Tømmerup på kamilla-klausen@live.dk eller ringe på tlf.: 28592033 hvis du er interesseret eller ønsker at vide mere. 

Vi byder på kaffe og kage, så du må gerne tilmelde dig, så der er nok til alle. 

Du tilmelder dig på kamilla-klausen@live.dk eller tlf.: 28592033


Vi glæder os til at se dig.


De bedste hilsner 

Bestyrelsen i Nordfyns Lokalforening


Dato By Arrangement