Gå til sygdomsliste

Til forsiden

Praktikanter til forebyggelsesopgaver i Kræftens Bekæmpelse

  • Region:Hovedstaden
  • Ansøgningsfrist:01. December 2019

Har du lyst til at sætte forebyggelse af kræft på dagsordenen i hovedstadsområdet? Så har du muligheden for at være med i vores Røgfri fremtid og alkohol kampagner, hvor du både er med til at planlægge og koordinere, men i høj grad også skal gennemføre konkrete indsatser i et tæt samspil med en lang række aktører.

Om os 

Kræftens Bekæmpelse har fire områdekontorer fordelt over hele Danmark. Områdekontorets opgave er, at understøtte frivilliges indsats og arbejde kræftpolitisk i forhold til region og kommuner.

Om praktikken 

Dine opgaver består blandt andet i at: 

  • indgå i et team af frivillige under lokalforening København 
  • planlægge, koordinere, analysere, evaluere og udvikle indsatser 
  • tiltrække, motivere og fastholde frivillige 
  • koordinere og udvikle mentorordning, hvor erfarne frivillige hjælper nye frivillige  
  • afholde faglige/sociale arrangementer for frivillige 
  • instruere, sparre og kommunikere med frivillige 
  • få kurser i at lave rygestopevents samt tobaks- og alkoholforebyggelse 
  • planlægge og selv deltage i events på ungdomsuddannelser, undervisning på skoler mv. 
  • samarbejde med kommuner, lokalforeninger og andre aktører 
  • udarbejde indsats- og resultatdokumentation og formidle dette 


Om dig 

Vi forventer, at du: 

  • er i gang med en uddannelse inden for eksempelvis sundheds- kommunikations- eller samfundsområdet på et universitet eller en professionshøjskole 
  • er klar til at tage selvstændigt ansvar med mange opgaver uden for kontoret 
  • har et godt humør og evne til at arbejde i et team 
  • er god til at agere både på et tværorganisatorisk, analytisk, koordinerende og praktisk niveau 


Vi tilbyder 

Du skal samarbejde tæt med en anden praktikant om opgaven. Du får base på vores hovedkontor, Strandboulevarden 49 i København, hvor du kommer til at færdes blandt vores fagspecialister inden for forebyggelsesområdet. Du skal samtidig indgå i et team med unge frivilligledere, som har til opgave at koordinere og planlægge indsatser for de mange frivillige i københavnsområdet. 

Du vil få et unikt indblik i en af Danmarks største interesseorganisationer og i hvordan frivillighed indgår som en hjørnesten i foreningens mål og virke.  

Du refererer til en områdekonsulent, som du skal løse opgaverne sammen med, og som fungerer som din sparringspartner.  

Der er tale om en ulønnet praktikstilling fra medio januar til medio juni 2020, eller så lang tid du kan inden for denne periode. Det ugentlige antal arbejdstimer er som udgangspunkt 30-37 timer. Der er opgaver om aftenen i forbindelse med kurser og møder i frivilligteamet mv. Vi er fleksible i forhold til eksaminer og lignende.

 

Mere information 

Vil du vide mere om praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte områdekonsulent Jakob Guldberg Madsen på 4033 7705 eller guldberg@cancer.dk. Du kan læse mere om de frivillige opgaver på www.frivillig.dk. 

 

Ansøgning og ansøgningsfrist 

Ansøgningsfristen er den 1. december 2019, men vi indkalder løbende til samtaler. Tiltrædelse medio januar 2020 eller efter aftale. 

Vi modtager kun ansøgninger og cv via vores elektroniske rekrutteringssystem på www.cancer.dk/job. 

 

Kræftens Bekæmpelse 

Forebyggelse og oplysning 

Strandboulevarden 49 

2100 København Ø 

 

En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft. To ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte vil vi samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og som medarbejder kan du være med til at gøre en vigtig forskel. Kræftens Bekæmpelse er en demokratisk forening, hvor lokalforeninger og frivillige medvirker til, at vi når vores mål om, at færre får kræft, at flere overlever kræft, og at alle får det bedst mulige liv med og efter kræft.

 

 

 

 

 

Kontaktperson

Jakob Guldberg Madsen
40 33 77 05