Gå til sygdomsliste

Kræftpolitisk Forum 2023: Nu skal arbejdet med strategien for senfølger i gang!

31-05-2023
Dørene står åben for alle, der vil være med til at sætte de faglige rammer for senfølgeindsatsen. Det var hovedbudskabet fra formand for Kræften Bekæmpelse Helen Bernt Andersen til Kræftpolitisk Forum.

Foto: Kræftens Bekæmpelse

400.000 kræftoverlevere i 2025.

Flere end 50 pct. af dem vil opleve senfølger.

Der er 200 forskellige kræftformer.

Behandling, der spredt over fem regioner, 98 kommuner og 5000 praktiserende læger.

Det er en kompleks opgave at skabe bedre, mere sammenhængende og ensartede tilbud til den voksende gruppe af patienter med senfølger.

Alligevel emmede Kræftpolitisk Forum af optimisme, virkelyst og gåpåmod, da Fællessalen på Christiansborg i København dannede rammen om det årlige Kræftpolitisk Forum under overskriften ’ Helbredt for kræft, men ikke rask.’

Anne Bukh (tv) er formand i DCCC, MIchael Borre formand DMCG og Helen Bernt Andersen (th) formand for Kræftens Bekæmpelse havde inviteret til Kræftpolitisk Forum. I midten ses moderator Anja Bo.

Alle de opstillede stole med grønne stofsæder var besat af forskere, eksperter, repræsentanter for patientforeninger, professorer og politikere i den smukke sal. Lagde deltagerne nakken tilbage, kunne de se elegante stuklofter båret af de imponerende marmorsøjler arkitektonisk velplaceret i hver sin ende af det rektangulære rum. Ja, omgivelserne inviterede til store tanker og ideer.

Mellem hvert fagligt oplæg blev der på storskærmene vist de tre anbefalinger, som Kræftens Bekæmpelse, Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) og De Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) havde fremlagt op til konferencen. Anbefalingerne skal nationalt sikre bedre sammenhæng og kvalitet i senfølgeindsatsen:

Jeg bliver meget opløftet af at være her i dag. Alle parter byder sig til

Helen Bernt Andersen, formand Kræftens Bekæmpelse
  1. At patienter i hele landet har adgang til et relevant tilbud uanset type af senfølge, og at der er tydelige henvisningskriterier.
  2. At ansvarsfordelingen mellem sektorerne er tydeligt defineret, og at der på tværs af sektorerne følges fælles retningslinjer for          opsporing og behandling.
  3. At der skabes mere viden gennem systematisk dataopsamling, erfaringsudveksling og forskning.

Ud fra anbefalingerne og de faglige oplæg udsprang masser af diskussioner, erkendelser og sparring.

- Jeg bliver meget opløftet af at være her i dag. Alle parter byder sig til, og nu gælder det om at samle alle kræfter, få struktureret vores viden, kompetencer og omsætte det til en mere sammenhængende og ensartet senfølgebehandling til gavn for kræftpatienterne, sagde Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse, da hun tog ordet som én af de sidste i talerækken.

Selvfølgelig skal vi forske endnu mere i senfølger, men lige nu ved vi nok til at gå i gang med en national plan

Anne Bukh, formand DCCC

Organisering, organisering og organisering

Forud for formandens udtalelse var forløbet tre sessioner, hvor klinikere og fagfolk var enige om, at på tværs af regioner, kommuner og almen praksis er viden nok til, at der kan skabes mere sammenhæng, højere og mere ensartet kvalitet i senfølgeindsatsen.

 - Selvfølgelig skal vi forske endnu mere i senfølger, men lige nu ved vi nok til at gå i gang med en national plan, fastslog Anne Bukh, formand for DCCC.

Hun havde selv et konkret forslag med - nemlig oprettelsen af en hjemmeside, der giver overblik over tilbud i regioner og kommuner, som almen praksis kan henvise til.

Ét af de helt store problem er organisering af sundhedsvæsenet – populært sagt skal den ene hånd vide, hvad den anden laver. Ellers går det ud over patienterne.

Politikere på tværs af partier anerkendte behovet for national plan for senfølger. Per Larsen, Sisse Marie, Flemming Møller Mortensen og Karin Friis Bach i paneldebat til Kræftpolitisk Forum. Foto: Casper Bagge.

Dorte Ejg Jarbøl, speciallæge i almen medicin, ph.d., Institut for Sundhedstjenesteforskning, udtrykte det meget præcist:

- Patienten skal ikke være budbringer mellem sektorerne. Almen praksis, kommuner og det specialiserede sundhedsvæsen arbejder ikke godt nok sammen. Alle patienter med senfølger kan ikke behandles i senfølgeklinikker, derfor skal samarbejdet være bedre med tydelig ansvarsfordeling.

Det budskab var Peter Christensen enig i. Han er professor og overlæge ved Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne på Aarhus Universitetshospital.  

- Det specialiserede sundhedsvæsen har tendens til at pakke sig om sig selv med viden, men vi skal dele viden. Desuden mangler vi overblik over, hvad kommunerne tilbyder, fastslog han.

Foto: Kræftens Bekæmpelse

Vi mødes igen
Fra talerstolen blev det flere gange ridset op, at udfordringer i samarbejdet, resulterer i knopskydning. Det lægger kimen til ulighed i senfølgebehandlingen.

Derfor lagde Helen Bernt Andersen vægt på, at der skal være større ensartethed i tilbuddene på senfølgeområdet. Det forudsætter kvalitetsstandarder.

- Der er behov for en bedre og mere sammenhængende struktur på senfølgeområdet. Forudsætningen er et bedre overblik over senfølgetilbud og klarere visitationskriterier, sagde hun og understregede, at kommunerne spiller en vigtig rolle i forhold til at støtte patienterne i at mestre deres eget liv.

- Lad os aftale, at vi booker salen om to år, for at holde gryden i kog og se, hvor langt vi er nået. Anbefalingerne ligger der, og vi er alle klar til at gå i gang med arbejdet. Det skylder vi kræftpatienterne og hinanden, lød den afsluttende bemærkning fra formanden.

Kræftplan V

Ugen efter Kræftpolitisk Forum blev afholdt, kom regeringen med sundhedsudspil, der inkluderer igangsættelsen af Kræftplan V. Det faglige opdrag til den femte kræftplan er fokus på tiden efter kræftbehandling i form af senfølger, rehabilitering og smertelindring. Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for, at en national strategi for senfølger bliver en del af kræftplanen, der skal præsenteres for regeringen i slutningen af 2024.