Baggrund for pejlemærkerne

1. Digitalisering og teknologisk udvikling

Vi står midt i en digital og teknologisk transformation med hastige og afgørende forandringer. Vi klarer flere og flere ting i hverdagen digitalt, engagerer os i digitale fællesskaber på sociale medier, ligesom vi søger og modtager information digitalt. Apps og digitale selvbetjeningsløsninger åbner muligheder for fleksibel adgang til sundhedsvæsenet og for at overvåge egen sundhed, mens ny teknologi kan forbedre eksempelvis kræftbehandlingen.

2. Den demografiske udvikling

Befolkningen bliver gradvist ældre, og vi bor i stigende grad alene. Da kræft overvejende er en aldersbetinget sygdom, vil stadig flere opleve at få en kræftdiagnose i løbet af deres liv. Det årlige antal kræfttilfælde forventes at stige fra omkring 37.000 i 2011-2015 til flere end 48.000 i 2031-2035, hvilket er en stigning på 30 pct. Flere kræftpatienter skal behandles i det danske sundhedsvæsen samtidig med, at stadigt flere kræftramte bliver helbredt eller lever med en kræftsygdom. Ved udgangen af 2011 var der 235.571 kræftoverlevere i Danmark. Fremskrivninger viser, at omkring 364.000 danskere vil være kræftoverlevere i 2025.

3. Tendenser i danskernes livsstil

Med den seneste sundhedsprofil kan vi desværre konstatere, at det går den forkerte vej med danskernes sundhed. Flere unge begynder at ryge, og mere end halvdelen af os vejer nu for meget. Rygning er stadig den største dræber, men over-
vægt øger risikoen for 13 kræftformer, og i løbet af de næste 30 år vil overvægt betyde 48.000 flere kræfttilfælde.På alle områder er der stor forskel på sundhedstilstanden blandt personer med hhv. en kort og en lang uddannelse, og der er ulighed i, hvilke samfundsgrupper der tager de forebyggende livsstilsanbefalinger til sig.

4. Det nære sundhedsvæsen

Det danske sundhedsvæsen er under forandring, og det har betydning for rammerne omkring kræftpatienter og deres pårørende. Nogle af de vigtigste tendenser er, at organiseringen af sundhedsvæsenet ændres. Nye styringsformer afprøves i erkendelse af, at der skal nye modeller til. Den specialiserede behandling centreres, mens der i stigende grad lægges flere sundhedsopgaver hos kommunerne og almen praksis. Indlæggelsestiden forkortes, og nye teknologier til hjemmebehandling tages i brug. Det stiller større krav til kompetencer og koordination i hele kræftforløbet fra første henvendelse til egen læge til behandling og opfølgning er afsluttet.

5. Individualisering, personalisering og involvering

Danskerne forventer en individualiseret tilgang til diagnostik, behandling, opfølgning og rådgivning i sundhedsvæsnet såvel som i samfundet i øvrigt. Udviklingen går i retning af mere personlig medicin og individualiseret eller skræddersyet forebyggelse. Ved at kombinere oplysninger om f.eks. livsstil, levevilkår og genetiske risikofaktorer er der dag mulighed for at lave langt mere målrettet forebyggende indsats. Kræftens Bekæmpelse skal være på højde med denne tendens og arbejde for, at nye metoder og viden udvikles og implementeres klogt og med fokus på etik. Vi vil desuden arbejde for at møde medlemmernes, bidraggivernes og frivilliges forventninger om mere målrettet og relevant involvering og kommunikation.

Læs mere:

Pejlemærker mod 2025