Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Vi har tre forskellige typer af gratis onlineaktiviteter, der kan vejlede dig i dit arbejde med elever i sorg.
Webinarer: Hvis du har 1 time og gerne vil lytte dig klogere
Onlinekurser: Hvis du har 2-3 timer og gerne vil kunne noget mere
Netværksmøder/Vejledninger: Hvis du har 1-2 timer og gerne vil sparre med andre
Aktiviteterne er blevet til med støtte fra Sygeforsikringen ”danmark”.
Hvis du har spørgsmål til det tekniske, kan du skrive til Jannie Møller på janniem@cancer.dk - hvis du har spørgsmål til det faglige indhold, kontakt venligst underviseren, der fremgår ved den specifikke aktivitet.
KURSER I 2023
ONLINE - Netværksmøde: Erfaringsdeling for sorggruppeledere
31. januar kl. 15.00-16.00
Om netværksmødet: På netværksmøderne kan du finde inspiration og fagligt fællesskab med andre sorggruppeledere. Netværksmøderne skaber et rum til at kunne stille spørgsmål og skabe refleksion omkring de udfordringer og problemstillinger, man kan opleve som sorggruppeleder. Netværksmøderne henvender sig både til dem, der allerede er i gang, og dem, der gerne vil i gang med sorggrupper.
Facilitatorer: Annette Hansen og Charlotte Anker Junker fra OmSorg. Annette er kursusleder på vores sorggruppelederuddannelse og superviserer sorggruppeledere og Charlotte er sorgrådgiver og underviser på sorggruppelederuddannelsen. Mail: anhan@cancer.dk
Platform: Teams
ONLINE - Kursus: Lær om sorg. Hvordan kan du arbejde med sorg i klassen?
8. februar kl. 15.00-17.00
Om kurset: Læromsorg.dk er et undervisningsmateriale om sorg til hele grundskolen. På kurset får du inspiration til, hvordan du kan arbejde med undervisnings- og trivselsmaterialet i din klasse. Du vil også få indblik i grundæggende viden om børns sorg. Kurset består af oplæg og øvelser.
Kursusleder: Marie Stein. Marie er uddannet lærer med en kandidat i pædagogisk sociologi. Hun arbejder som læringskonsulent i OmSorg, hvor hun sammen med Maria Hartmann har udviklet læromsorg.dk. Mail: mas@cancer.dk
Platform: Zoom
ONLINE - Webinar: Forældresamarbejde, når familien er i krise
28. februar kl. 15.30-16.30
Om webinaret: Hvad er på spil i en familie, når mor eller far bliver livstruende syg – eller dør? Det vil du høre mere om på dette webinar. Du vil samtidig få nogle enkle, gode råd til, hvordan du som lærer eller pædagog kan sikre din elevs trivsel igennem det gode forældresamarbejde i en kritisk situation.
Underviser: Per Bøge, OmSorg. Per er børne- og ungechef i OmSorg, Kræftens Bekæmpelse. Han har arbejdet med børn i sorg i en skolekontekst de sidste 25 år. Mail: phb@cancer.dk
Platform: Zoom
ONLINE - Kursus: Basiskursus i børns sorg for lærere og pædagoger
22. marts kl. 14.00-16.30
Om kurset: Kurset vil introducere dig til, hvordan du kan forstå børns sorg specifikt i en skolesammenhæng. Du vil efter kurset have opnået viden om, hvad du som lærer eller pædagog kan gøre, når en elev har mistet en forælder eller søskende.
Underviser: Maria Hartmann, OmSorg. Maria er uddannet antropolog med speciale i børns sorg. Hun er forfatter til Håndbog for sorggruppeledere i skoler. Mail: mariaha@cancer.dk
Platform: Zoom
Vedr. foredrag om børn og sorg. Kontakt venligst: Per Bøge for yderligere information. mail phb@cancer.dk eller telefon: 3525 7532 / 2023 0028