Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Her kan du se film om børns erfaringer med at leve i en familie, hvor enten far eller mor er syg eller er død.
I filmene fortæller børn og unge deres historier - om at have en syg forælder, om at miste og om at tackle sorgen. De har alle lært, hvor meget det hjælper at sætte ord på deres sorg og erfaringer.
Dicte og Malte mistede deres mor efter et kræftforløb, som havde varet det meste af deres liv. I filmen fortæller Dicte og Malte, at den største og hårdeste forandring var, da deres mor ikke længere kunne gøre, som hun plejede. De havde vænnet sig til en "slags" mor og pludselig var hun en anden mor.
00:06:46
Tobias og Markus mistede deres mor efter et års kræftsygdom i mavesæk og spiserør. I filmen fortæller Tobias og Markus om den dag, de fik at vide at deres mor var syg og om, hvordan morens kemo- og strålebehandlinger foregik, for det har de nemlig været med til på sygehuset. Til sidst forklarer Tobias, hvordan han holder mindet om mor ved lige.
00:06:10
Filmene er lavet i samarbejde med Region Hovedstaden og produktionsselskabet Made By Us.