Sådan arbejder du med elever i sorg

Her får du enkle og konkrete råd til arbejdet med elever i sorg. Alt fra idéer til, hvordan I som skole kan opdatere jeres sorghandleplan til, hvordan du kan tage hul på samtalerne med en elev i sorg. Også når det virker uoverkommeligt. Hvis du har brug for mere vejledning, kan du læse de skriftlige guides, der er linket til under hver video.

Vi har lavet videoerne ud fra de erfaringer, vi har fået ved at tale med lærere, skoleledere og elever i sorg. Du kan få mere viden i vores evalueringsrapport her eller et kortere sammendrag her.


Kom i gang med at opdatere din skoles sorghandleplan

Trænger jeres sorghandleplan også til et kærligt gennemsyn? I videoguiden inspirerer Martin Lytje jer til at komme i gang, og i guiden her får I 7 enkle trin til at opdatere jeres plan.

00:01:20

Gode råd, hvis din elevs forælder lige er død

Alle skoler oplever før eller siden, at en elev mister en forælder eller søskende. I videoen guider OmSorgs børne- og ungechef Per Bøge jer igennem 10 korte, håndgribelige råd, når det sker. I den skriftlige guiden her får I forslag til, hvad I kan tale med familien om i krisesituationen.

00:01:53

Det er ikke altid nok at tro, at det går fint

Emma mistede sin mor, da hun var 16 år. I videoen fortæller hun, at hun somme tider kan sige, at hun har det helt fint – selvom hun ikke har det godt. Hun giver et par forslag til, hvad du kan spørge om for at få hende til at fortælle, hvordan hun egentlig har det. Det uddyber vi her.

00:01:26


Start samtalen med en elev i sorg

I videoen giver Per Bøge sine bud på, hvordan du kan tage hul på samtalen med en elev i sorg. I den supplerende guide her giver vi bud på, hvordan du kan overkomme de barrierer, vi ved, kan sætte en stopper for, at du får taget samtalen.

00:02:00

Giv dig tid til at lytte

Hvis du oplever, du mangler det rigtige at sige, når en elev har mistet en forælder eller søskende - så se videoen her. For somme tider behøver du ikke overveje så meget, hvad du selv skal sige, men i stedet lytte på en særlig måde. Læs mere om det her bagefter.

00:02:00

Et svært, men vigtigt råd fra børn i sorg

”Glem mig ikke og glem ikke min historie. Men tag heller ikke for meget hensyn”. Sådan siger Emma i videoen. Det kan være svært at navigere i, når man er omkring et barn i sorg. Emma fortæller om den vanskelige balance i videoen og i den skriftlige guide her kan du læse mere om, hvordan du kan gribe det an.

00:01:04