(AFLYST) Nationale Modermærkekræftdage 2020

Dato/tid:
28. marts 2020 09:30 - 29. marts 2020 12:15

OBS: Nationale Modermærkekræftdage er aflyst pga. coronavirus/covid-19 smitterisiko

Patientforeningen Modermærkekræft inviterer til Nationale Modermærkekræftdage 2020. En weekend, hvor du kan høre spændende foredrag og møde andre patienter og pårørende. 

Vi er glade for, at vi i 2020 har mulighed for at invitere vores medlemmer til en weekend med foredrag, snak og godt, socialt samvær. Vi har som patienter og pårørende mange tanker og spekulationer i hverdagen. Så kom og deltag i et par gode og oplysende dage sammen med andre modermærkekræftpatienter og pårørende. Vi ved, det giver energi at mødes med andre i samme situation.

Vi skal være på det dejlige hotel Trinity, der ligger ved Fredericia. I dejlige omgivelser tæt på Lillebælt og naturen, får vi mulighed for at snakke, lytte, nyde gode foredrag og få input til det at være patient henholdsvis pårørende. Vi håber, at I har lyst til at være med!

I vil på weekenden bl.a. få sidste ny viden om behandlingen af modermærkekræft ved professor Inge Marie Svane, få god indføring i, hvad modermærkekræft er for en sygdom – og hvordan man undersøger huden for modermærker, samt gode input til, hvordan vi forebygger. Vi skal også have et oplæg ved psykolog Camilla Schrøder, om det at være pårørende. Endvidere får vi mulighed for at høre professor dr.med.cand.psych Bobby Zachariae, Århus, der vil fortælle om, hvordan vi bedre kan håndtere de fysiske og psykiske udfordringer ved kræftsygdomme. 

Vi glæder os til at mødes med jer
Bestyrelsen

For yderligere information kontakt formand Lene Ottesen, 23 36 80 49

Tilmelding senest søndag den 23. februar 2020 (lukket for tilmelding)
For medlemmer koster weekenden 100 kr., for ikke-medlemmer 1.000 kr. Medlemmer har fortrinsret, pladserne tildeles i den rækkefølge de kommer ind.

Se program

Adresse:
Trinity Hotel & Konference Center
Gl. Færgevej 30
7000 Fredericia

Kontaktperson


Lene Ottesen

23 36 80 49

info@modermaerkekraeft.dk