20-12-2021

Forskere samler katalog af brystkræft-gener

Forskere på Rigshospitalet har samlet alle kendte gener med betydning for brystkræft i en database, som kan bruges af læger og forskere i hele verden. Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Muthiah Bose og Maria Rossing er henholdsvis molekylærbiolog og overlæge på Rigshospitalets afdeling for Genomisk Medicin. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Viden om vores gener er en stor og betydningsfuld del af kræftforskningen, og jævnligt kommer der ny viden til om sammenhængen mellem gener og kræft. På Rigshospitalet har molekylærbiolog ph.d. Muthiah Bose gennemgået flere hundrede videnskabelige artikler om brystkræft og genetik og har samlet dem i en database med gener og genvarianter, der har betydning for udvikling af brystkræft.

- Så vidt vi ved, er vi de første til at skabe dette overblik over gener, der er involveret i udvikling af brystkræft. Vi håber, at databasen vil blive brugt både blandt kræftforskere og læger, der både kan bruge den til at forklare sygdommen for deres patienter og til at finde den rette behandling, siger Muthiah Bose.

Omkring 5-10 pct. af brystkræfttilfælde er arvelige. Brystkræft kan nedarves fra slægtninge i både moren og farens familie.

I sit arbejde har Muthiah Bose identificeret 652 steder i det menneskelige arvemateriale (genom), som kan knyttes til udviklingen af brystkræft.

429 genetiske varianter har vist sig at medføre en øget risiko for at få brystkræft, mens 198 har vist sig at udløse en nedsat risiko for at udviklesygdommen. 25 kan både beskytte mod og øge risikoen for sygdommen.

Læs om brystkræft:

Brystkræft

Billedet viser DNA sekventeringsdata fra BRCA2 genet. Øverst med grønt ses reference sekvensen og den lodrette linje markerer netop det sted i genet hvor der ses en mutation: der mangler et ”A” i 50 % af de aflæste sekvenser). Illustration: Maria Rossing

BRCA-gen og brystkræft

I Danmark bliver kun nogle kvinder med brystkræft tilbudt en genetisk undersøgelse for familiær brystkræft – det vil sige, at man undersøger, om kvinden har arvet genetiske varianter, som giver risiko for brystkræft, fra sin mor eller far. Det sker eksempelvis, hvis kvinden er meget ung, når hun får kræft, hvis der er flere andre i familien, der har haft brystkræft, eller hvis hun lider af aggressiv, såkaldt triple negativ brystkræft.

Hos en mindre del af de familiære tilfælde af brystkræft, har kvinden en mutation i et af to gener, der kaldes BRCA1 og BRCA2. BRCA-mutationer giver en meget høj risiko for bryst- og æggestokkræft, og raske kvinder, der får påvist mutationen, får som regel valget, om de vil have fjernet bryster og æggestokke.

En anden og måske mindre kendt genvariant hedder PALB2 og giver også høj risiko for brystkræft.

Ifølge Muthiah Bose har man ikke kendskab til andre genvarianter, der giver samme høje risiko for brystkæft som de tre nævnte.

-Ved mange af de nyopdagede gener og genvarianter kender man endnu ikke risikoen. En del af generne kan ikke selv forårsage brystkræft, men gør det måske i kombination med andre gener. Det har vi brug for mere viden om, forklarer han.

- Over halvdelen af familiær brystkræft er højst sandsynligt forårsaget af genvarianter, som vi endnu ikke har identificeret. Når vi kender dem, vil det fremskynde udviklingen af målrettet behandling, der passer til brystkræften hos den enkelte patient, siger Muthiah Bose.

Læs om familiær brystkræft:

Arvelig som årsag til brystkræft

Fordelen ved databasen er, at den er dynamisk, og genlisterne vil vokse i takt med at forskere finder nye gener, som er involveret i brystkræft.

Maria Rossing, klinisk forskningslektor og overlæge, Rigshospitalet

Målrettet behandling

Viden om de gener og genvarianter, der er årsag til kræft, kan nemlig vise vej til behandlinger, som passer til kræften hos den enkelte patient. Klinisk forskningslektor og overlæge Maria Rossing, Rigshospitalets afdeling for Genomisk Medicin, nævner lægemidlet PARP-hæmmer som eksempel på en målrettet behandling til nogle kvinder med tilbagefald af brystkræft.

- PARP-hæmmere er et godt eksempel på målrettet behandling til kvinder med mutationer i BRCA-generne, forklarer hun.

Maria Rossing har været med til at udvikle databasen sammen med Muthiah Bose og ser frem til at bruge den i hverdagen, når hun for eksempel screener en brystkræftpatient for familiær brystkræft.

- Fordelen ved databasen er, at den er dynamisk, og genlisterne vil vokse i takt med at forskere finder nye gener, som er involveret i brystkræft. På den måde vil databasen være opdateret, og det er en kæmpe fordel, når man skal screene brystkræftpatienter for nogle af de mere sjældne gener, siger Maria Rossing.

Jeg forestiller mig, at vi i fremtiden starter en brystkræftscreening med en blodprøve for at kortlægge kvindens genprofil. Og derefter tilrettelægger vi et screeningsprogram, der passer til den enkelte kvinde

Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse

Som nævnt er det kun udvalgte kvinder, der i dag får en genetisk undersøgelse. Men udviklingen går stærkt i øjeblikket, og Maria Rossing tror, at det inden for de næste fem til ti år vil være stort set alle kræftpatienter, der får tilbudt en helgenomsekventering – dvs. undersøgelse af alle deres gener. Når det sker, vil den nye database være et vigtigt værktøj for patienter med brystkræft.

- Når det sker, vil det øge forståelsen af kræftknudens biologi i forhold til den enkelte kræftpatients arvemateriale. Man vil altså kunne målrette kræftbehandlingen, samtidig med der tages hensyn til hvor godt patienten tåler eller reagerer på den givne behandling, for eksempel stråle- eller kemoterapi. Det vil helt klart forbedre mulighederne for personlig medicin og udvikling af ny behandling for kræftpatienterne fremover, siger Maria Rossing.

Ny screeningsmetode

Cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, Niels Kroman, ser store perspektiver i databasen med brystkræftgener, og han mener, at det også kan få en vigtig rolle i forhold til brystkræftscreening i fremtiden. I øjeblikket bliver alle kvinder over 50 år tilbudt screening for brystkræft hvert andet år.

- Men måske er der nogle, der behøver at blive screenet oftere, og andre, der kan screenes sjældnere, alt efter deres genetiske risiko for brystkræft. Jeg forestiller mig, at vi i fremtiden starter en brystkræftscreening med en blodprøve for at kortlægge kvindens genprofil. Og derefter tilrettelægger vi et screeningsprogram, der passer til den enkelte kvinde, siger Niels Kroman.

Læs om brystkræftscreening:

Brystkræftscreening

Find resultaterne her: Bose M. et al: A catalog of curated breast cancer genes, Breast Cancer Res Treat. 2021 Nov

Find databasen her:

The Curated Breast Cancer Genes (CBCG) database

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Projektet ’Funktionel karakterisering og klassificering af ukendte varianter i gener som koder for essentielle proteiner i DNA-reparationssystemet’ fik 2.325.000 fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg i 2020.

Af Marianne Vestergaard Sidst ændret: 20.12.2021