- Hvorfor er jeg ikke bare glad?

- Jeg burde være taknemmelig for at få lov til at leve. Så hvorfor er jeg ikke bare glad?

Det spørgsmål stiller 44-årige Stine Ramlyng sig selv på daglig basis – ligesom rigtig mange andre tidligere kræftpatienter. For selv om du som Stine har fået beskeden ’du er kræftfri’, er du ikke nødvendigvis rask.

Som helt ung har Stine to gange haft kræft. Og for et par år siden rammes hun desværre igen, denne gang af brystkræft. Efter et voldsomt forløb bliver hun sidste forår erklæret kræftfri. I begyndelsen går det fint – hun vender langsomt tilbage til jobbet, og både hun selv og omgivelserne forventer, at hun snart vil være tilbage for fuld skrue.

Men samtidig begynder senfølgerne for alvor at banke på: Hendes krop er gået i overgangsalder på grund af hormonerne, hun har svært ved at huske, sover dårligt om natten og kæmper med hovedpine og rygsmerter. Og oveni kommer alt det psykiske:

- Folk siger hele tiden til mig, at jeg er så stærk og sej. Men sådan har jeg det slet ikke indeni. Jeg føler, at jeg er gået en lille smule i stykker, fortæller hun.

En ny måde at være i verden på

Stine er i øjeblikket sygemeldt med stress efter sit kræftforløb. Hun prøver at acceptere, at hun ikke kan de samme ting som før. Men det er svært at finde en helt ny måde at være i sig selv og verden på.

Men er det egentlig normalt at have det sådan? Og hvordan kommer Stine godt videre? Det spørgsmål taler hun hudløst ærligt med psykolog og rådgivningsleder Mette Harpsøe Engel om i Kræftens Bekæmpelses nye podcast ’Kræftfri – men ikke rask’.

Hør podcasten her:

Podcast: Kræftfri, men ikke rask

Hør i din podcast app: Apple Podcast, Spotify, Podimo, Google Podcast