Uligheden i screening blev forstærket under pandemien
Tarmkræft, livmoderhalskræft og brystkræft har det til fælles, at udvalgte aldersgrupper i Danmark kan blive tjekket for, om de er i farezonen for at få sygdommen. Det sker gennem screeningsprogrammer, hvor man enten møder op til en undersøgelse hos lægen eller på sygehuset eller indsender en prøve.
Vi kan se, at pandemien og samfundets restriktioner rammer socialt skævt
Tina Bech Olesen, projektleder hos RKKP
Under den første COVID-19-lockdown i marts 2020 deltog færre borgere end normalt i screeningerne. Men efter et år var vi tilbage til normale tilstande, og ligeså mange som før blev screenet for en af de tre kræftformer.
Men pandemien havde en alvorlig slagside, for sammenlignet med den øvrige befolkning blev flere socialt sårbare kvinder helt væk fra screening. Det viser nye studier fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Studierne er støttet med 625.000 kroner af Kræftens Bekæmpelse.
- Vi kan se, at pandemien og samfundets restriktioner rammer socialt skævt. Især for gruppen af folk med lav indkomst ser vi, at de har en lavere screeningsdeltagelse selv efter et år. Det er især bekymrende, fordi gruppens deltagelse i screeningsprogrammer allerede lå lavt. Under pandemien falder den yderligere, siger Tina Bech Olesen, projektleder hos RKKP.
Ulighed i kræft
Danskere, der bor alene, eller som har korte uddannelser og lave indkomster har større risiko for at få kræft og har dårligere chancer for at overleve en kræftsygdom i forhold til danskere, der er samboende, eller som har længere uddannelse og højere indkomst.
Læs mere om ulighed i kræft her:
Tvivl og uklar kommunikation
Tina Bech Olesen er bekymret for, om kvinderne er blevet væk fra screening på grund af uklar kommunikation eller en tvivl om, hvorvidt det var muligt at deltage i screeningsprogrammerne.
- Fra kvalitative studier kan vi se, at det har konsekvenser for deltagelsen, hvis der har været uklare budskaber fra forskellige instanser i sundhedsvæsenet. For livmoderhalskræftscreening kan vi se, at screeningsprogrammet var åbent samtidig med, at praktiserende læger i en kortere periode i foråret 2020 opfordrede kvinderne til at udsætte deres tider, siger hun og tilføjer:
- Det er eksempel på modsatrettet kommunikation og uklare budskaber, som gør, at kvinderne ikke kommer til screening. De får ikke booket en ny tid senere.
I almen praksis bør der være stort fokus på at kommunikere mere om forebyggelse med sårbare patienter
Janne Bigaard, projektchef hos Kræftens Bekæmpelse
’Det er alarmerende’
Før pandemien deltog 50 pct. af kvinder med en lav indkomst i screening for livmoderhalskræft, men under pandemien faldt deres deltagelse med fem pct. et år efter invitationen til at deltage.
For mammografiscreening er tendensen den samme. Før pandemien deltog 76 pct. af kvinder med lav indkomst i mammografiscreening, men under pandemien deltog syv pct. færre.
- Det er alarmerende, at coronakrisen har medvirket til at øge den sociale ulighed, og det er vigtigt, at der arbejdes på at støtte sårbare patienter i at tage imod tilbuddet om screening, siger Janne Bigaard, der projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
- I almen praksis bør der være stort fokus på at kommunikere mere om forebyggelse med sårbare patienter. Vi ved, at screening redder liv, og den må ikke bidrage til at øge social ulighed i, hvem der overlever, understreger hun.