Vis socialt engagement og nå samtidig ud til en stor attraktiv målgruppe.
Der findes ingen golfturnering som Pink Cup, som er den største landsdækkende golfturnering for kvinder i Danmark med ca. 5.000 spillere årligt fordelt på ca. 100 golfklubber i hele landet.
Profilen på en Pink Cup-spiller er en kvinde mellem 35-70 år.
Pink Cup er Kræftens Bekæmpelses egen golfturnering og en velgørenhedsturnering, hvis formål er at samle ind til kampen mod brystkræft, som rammer 1 ud af 9 kvinder.
Hele eksistensgrundlaget for Pink Cup er fundraising til brystkræftsagen, og vi er derfor afhængige af sponsorater lige fra afholdelsesstedet for landsfinalen og VIP-turneringen til præmier, goodiebags m.m.
Hvad får I ud af at være sponsor på Pink Cup
- I udviser social ansvarlighed over for omverdenen og får en særlig historie tilknyttet, som kan medvirke til at differentiere jer fra andre
- I bliver koblet sammen med Kræftens Bekæmpelse og alle de positive værdier, som knytter sig hertil – og får mulighed for at bruge Pink Cup og samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse i egen markedsføring og PR- indsatser
- I får mulighed for at få en central sponsorrolle i Pink Cup
- I kommer ud landsdækkende til en købestærk målgruppe
- I får mulighed for at gøre en forskel i kampen mod kræft
Der er forskellige sponsorpakker - kontakt projektleder Charlotte Jespersen og hør, hvilke muligheder I har med et sponsorat på Pink Cup.
Charlotte Jespersen
Pink Cup, Støt Brysterne
Telefon 35 25 35 10
pinkcup@cancer.dk