Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Bortoperation af testikler (kirurgisk kastration) som behandling af prostatakræft

Ved en enkel operation kan man få testiklerne bortopereret, så produktionen af testosteron hører op. Fordelen ved operationen er, at man i de fleste tilfælde kan undgå medicinsk behandling og dermed de bivirkninger, medicinen har.

Bortoperation af testikler kaldes en 'orkiektomi' og kan som regel foregå i lokalbedøvelse, så det er sjældent nødvendigt at blive indlagt.

Fordelen ved operationen er, at man i de fleste tilfælde kan undgå at tage tabletter eller indsprøjtninger resten af livet.

Bivirkninger ved bortoperation af testiklerne

Når testiklerne fjernes, producerer man ikke længere det mandlige kønshormon testosteron. Dermed forsvinder lysten til sex og evnen til at få rejsning.

Behandlingen bringer mænd i 'overgangsalderen', og mange oplever hedeture, som dog ofte kan dæmpes medicinsk. De fleste mænd taber muskelmasse, som erstattes af fedt.

Mange kastrerede mænd bliver mindre initiativrige og hurtigere trætte end tidligere. Det kan betyde, at vægten øges, at de derfor får øget risiko for udvikling af sukkersyge og hjerte-karsygdomme. Skægvæksten aftager, men stemmen bliver ikke lysere, som nogle mænd er urolige for.

Kastration kan medføre en øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud på grund af en øget afkalkning af knoglerne. Tab af knoglevæv sker efter allerede kort tids behandling. Derfor bør man tage kalk og D-vitamin som kosttilskud, ligesom man herudover medicinsk kan få nedsat risikoen for udvikling af knogleskørhed. Dette er bivirkninger, som er fælles for alle de midler, der fjerner testosteron fra kroppen. Læs mere:

Testosteronmangel

Medicin mod knogleskørhed efter kastration

Mænd med prostatakræft uden spredning til knoglerne, som behandles med indsprøjtning af hypofysehormon eller får fjernet testiklerne, kan nedsætte risikoen for knoglebrud med medicin kaldet denosumab (Prolia®).

Denosumab er et antistof, der kan hæmme knoglenedbrydning og nedsætte risikoen for brud. Behandlingen gives som indsprøjtning hvert halve år.

Behandlingen kan øge risikoen for nedbrydning af kæbeknoglen og manglende heling efter tandudtrækning. Du bør holde en god mundhygiejne for at forebygge denne alvorlige komplikation, som dog kun ses i sjældne tilfælde.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at denosumab kan medføre, at kalkindholdet i blodet bliver for lavt. Symptomerne på for lavt kalkindhold kan bl.a. være ændret personlighed og kramper. Det er vigtigt, at du ikke har for lavt indhold af kalk i blodet, inden du starter på behandling med denosumab. Behandlingen bør suppleres med et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin.

Læs også:

Tandlægeforeningens information om osteonekrose af kæben

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Denosumab

Behandling eller ej?

Nogle mænd med prostatakræft mærker ingen symptomer på kræftsygdommen og mener, at bivirkningerne af behandlingen er uacceptable (specielt rejsningsbesvær/ophørt lyst til sex). Sammen med lægen kan du afveje bivirkninger og livskvalitet på den ene side og behandlingens effekt på den anden.

Læs alt om behandling af prostatakræft:

Behandling af prostatakræft (oversigt)

Sidst ændret:22.02.2022

Tekst:

Digital redaktør Anette S. Jakobsen og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og afdelingslæge, ph.d. Per Kongsted

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.