Gå til sygdomsliste

Strålebehandling med radioaktivt stof

Hvis man har hormonresistent prostatakræft, der primært har spredt sig til knoglerne, kan man få strålebehandling med det radioaktive stof Radium-223 (Xofigo®).

Knogler består hovedsageligt af kalk, og da radium ligner kalk, vil radium-223 efter indsprøjtning selv finde frem til knoglevævet, hvor det udsender kortrækkende stråling, som rammer kræftcellerne med minimal påvirkning af andet væv.

Radium-223 bør kun anvendes til behandling af prostatakræft med spredning til knoglerne hvis:

  • man har fået behandling for prostatakræft med spredning to gange tidligere
  • kræften har spredt sig til knoglerne og giver symptomer
  • der ikke er spredning sig til andre organer

Radium-223 kan virke smertelindrende og gives som en indsprøjtning hver 4. uge op til 6 gange.

Da Radium-223 kun har effekt i knoglerne gives behandlingen ikke, hvis man har sygdom i andre organer.

De hyppigste bivirkninger til Radium-223 er diarré, kvalme, opkastning, øget blødningstendens og blodmangel.

Læs mere om behandling af knoglemetastaser:

Knoglemetastaser

Bisfosfonater og denosumab kan forebygge knoglebrud ved knoglemetastaser

Hvis kræften har bredt sig til knoglerne, kan der opstå brud. Symptomerne er pludselige tiltagende smerter i den knogle, hvor kræften har spredt sig til (knoglemetastase). Behandlingen er som ved andre brud. Ved fortsatte smerter efter operation, kan strålebehandling virke smertestillende.

Med forebyggende behandling med bisfosfonat eller denosumab kan man nedsætte risikoen for knoglebrud, hvis prostatakræften har spredt sig til skelettet.

Behandlingen kan hæmmer nedbrydningen af knogler og kan dermed forebygge knoglebrud.

Behandling med bisfosfonat og denosumab er et supplement til den egentlige kræftbehandling med kemoterapi eller hormonbehandling. Formålet med behandling med bisfosfonat eller denosumab hvis man har knoglemetastaser er:

  • Forebyggelse af kastrationsbetinget knogleskørhed
  • Behandling af forhøjet kalcium i blodet (hyperkalcæmi)
  • Mindskning af risikoen for brud

Bisfosfonatbehandling får man som regel gennem et drop i armen med fire ugers mellemrum, men man kan også få det som tabletter. Denosumab gives som profylakse mod knogleskørhed som en injektion hver 6 måned (Prolia®), eller hver måned i dobbelt dosis (Xgeva®) til beskyttelse af knoglerne i kastrationsresistent sygdomsfase (mCRPC).  Behandlingerne kontrolleres jævnligt med blodprøver.

Denosumab giver risiko for lavt kalkindhold i blodet

Det er vigtigt at være opmærksom på, at behandlingen giver risiko for, at kalkindholdet i blodet bliver for lavt. Symptomerne på for lavt kalkindhold kan bl.a. være ændret personlighed og kramper.

Det lave kalkindhold i blodet kan opstå når som helst under behandlingen, men udvikler sig oftest inden for de første måneder. Det er vigtigt, at man ikke har for lavt indhold af kalk i blodet, inden man starter på behandling med denosumab.

Det anbefales, at behandlingen suppleres med et dagligt tilskud af kalk (calcium) og D-vitamin.

Kæben kan i sjældne tilfælde tage skade

I sjældne tilfælde kan der opstå en alvorlig komplikation i form af ødelagt knoglevæv i kæben (osteonekrose).

Symptomer på osteonekrose er smerter og sår i mundens slimhinde, som ikke vil hele. Problemet ses oftest efter kirurgiske indgreb på tænder og kæber. Få derfor tjekket dine tænder før behandling og husk at fortælle din tandlæge, hvis du er i behandling med bisfosfonater eller denosumab.

God tandhygiejne og regelmæssige eftersyn hos tandlæge er vigtige for at forebygge problemet. Hvis der opstår osteonekrose, må man stoppe behandlingen. Læs mere:

Tandlægeforeningens information om osteonekrose af kæben

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Bisfosfonater mod knoglemetastaser

Denosumab


Læs alt om behandling af prostatakræft:

Behandling af prostatakræft (oversigt)

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.