Gå til sygdomsliste

Behandling af prostatakræft med metoden NanoKnife i Tyskland er problematisk

Da mange patienter henvender sig til Kræftens Bekæmpelse for at få råd angående behandling af prostatakræft med metoden NanoKnife, har vi valgt at lægge udtalelse fra danske prostatakræftspecialister på cancer.dk

Danske prostatakræftkirurger i Dansk Urologisk Selskab og Dansk Prostatacancer Gruppe advarer mod at købe Nanoknife behandling af det private, danske firma Receptor Oncology, der tilbyder behandling af prostatakræft på privatklinik i Tyskland.

Behandlingen NanoKnife går ud på at fjerne kræften ved hjælp af elektriske impulser. NanoKnife kaldes også irreversibel elektroporation (IRE).

Metoden er ikke godkendt til behandling af prostatakræft i Danmark, og behandlingens effekt og dens bivirkninger er ikke dokumenteret.

Flere danske patienter med prostatakræft, som har fået foretaget NanoKnife-behandling i Tyskland, er kommet tilbage med problemer og bivirkninger efter behandlingen.

Danske prostatakræftspecialister oplyser, at NanoKnife-behandlingen er problematisk, fordi prostatakræft ofte findes flere steder i kirtlen. Man kan derfor ikke være sikker på at ramme al kræften, hvis man kun får behandlet én del af kirtlen.

Derudover risikerer nogle at blive overbehandlet, hvis de tilhører den gruppe af prostatakræftpatienter, som har lav-risiko sygdom, der aldrig vil udvikle sig til livstruende sygdom.

Michael Borre, der er professor i prostatakræft og overlæge på Aarhus Universitetshospital forklarer i DR's artikel om problemerne ved behandlingen:

Falsk kræftlæge lover at helbrede kræftsyge mænd

I denne artikel fra Dagens Medicin kan du læse mere om Receptor Oncology og behandlingen (login er nødvendigt):

Kræftkirurger advarer mod firma



 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.