Gå til sygdomsliste

Opfølgning efter prostatakræft

Når du har afsluttet din behandling, bliver du tilbudt at møde til opfølgning på hospitalet eller hos din egen læge. Opfølgningsbesøgene foregår oftest ambulant, hvilket vil sige, at du ikke skal indlægges. Forløbet afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, og hvilken behandling du har fået.

Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle gener eller symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

I rolige faser af selv uhelbredelig sygdom kan opfølgningen varetages af den praktiserende læge, som man typisk også ser i andre sammenhænge.

Vær opmærksom på kroppens signaler

Mistanke om tilbagefald kan skyldes, at man får symptomer, som da sygdommen opstod, eller – mere typisk – at PSA stiger. PSA 'sladrer' oftest længe før, eventuelle symptomer støder til.

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt lægen.

Symptomer på tilbagefald kan være:

  • Blod i urinen
  • Blod i sæden
  • Aftagende eller manglende sædmængde
  • Blærebetændelse
  • Vedvarende smerter
  • Impotens
  • Slap stråle, når man tisser
  • Hyppig og natlig vandladning
  • Besvær med at komme i gang med at lade vandet
  • Ukontrollerbar vandladningstrang
Mand slår græs

Bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt lægen

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.

Nogle får et elektronisk spørgeskema (PRO) forud for de ambulante besøg. Spørgeskemaerne giver en god mulighed for at forberede samtalen hjemmefra.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen og/eller sygeplejersken opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Behandling af bivirkninger eller gener

Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Du kan også få justeret din medicin, hvis der er behov for det.

Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f. eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Undersøgelser ved opfølgningsbesøgene

Lægen vil ofte føle efter prostata med en finger i endetarmen (rektal-eksploration). I visse tilfælde vil lægen supplere med ultralydsundersøgelse i endetarmen (TRUS). 

Man får også taget blodprøver for at bedømme, om man får det bedre af behandlingen, om situationen er uændret, eller om sygdommen breder sig.

Ved mistanke om tilbagefald, får man ofte foretaget knoglescintigrafi og scanninger, eftersom sygdommen oftest spreder sig til lymfeknuder og knoglerne – sjældnere til indre organer som f.eks. lungerne.

Ved tilbagefald kan man ofte blive tilbudt en ny behandling. Læs mere om undersøgelserne:

Undersøgelser af prostatakræft

Opfølgningsforløbet er individuelt og tilpasset dig

Opfølgningsforløbet afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, og hvilken behandling du har fået:

Opfølgning ved forhøjet PSA-tal uden symptomer

Har du fået konstateret forhøjede PSA-værdier i blodet uden symptomer, bliver du ikke nødvendigvis sat i behandling med det samme. 

I stedet bliver du tilbudt at gå til opfølgning – typisk hos egen læge. Her får du målt dit PSA-tal med 3-12 måneders mellemrum med henblik på eventuelt at starte behandling, hvis sygdommen udvikler sig.

Da PSA-tallet hos nogle få mænd ikke stiger, selvom sygdommen udvikler sig, tilbydes man ved opfølgningsbesøget typisk også at få foretaget endetarmsundersøgelse af prostata (rektal-eksploration) og eventuelt få taget vævsprøve af prostata. 

Et tilfældigt fund af forhøjet PSA i blodet hos en mand uden symptomer kan skyldes en lille kræftknude i prostata. Mange tilfælde af kræft i prostata vokser meget langsomt og vil derfor aldrig give symptomer. Populært siger man om små langsomt voksende kræftknuder i prostata, at man ikke dør af dem, men med dem.

Hvis man således får konstateret prostatakræft i et meget tidligt stadium, kan det være svært at beslutte, om man skal se tiden an eller behandles med operation/strålebehandling. Begge behandlinger har bivirkninger, der kan være mere belastende end generne af sygdommen, såfremt den ikke udvikler sig voldsomt.

Hvis PSA stiger, eller lægen opdager en knude i prostata ved opfølgningsbesøget, kan man sammen med sin egen læge overveje fordele og ulemper ved yderligere undersøgelser og behandling. En MR-scanning af prostata kan optimere beslutningen.

PSA-værdien i blodet kan bruges til at kontrollere effekten af behandlingen

Det er vigtigt at få kontrolleret sit PSA-tal, da det kan afsløre et eventuelt tilbagefald af sygdommen. Læs mere om måling og vurdering af PSA-tal:

Hvornår er PSA forhøjet?

Opfølgning efter helbredende behandling

Har man fået helbredende behandling, går man typisk til opfølgning på hospitalet 3, 6 og 12 måneder efter afsluttet behandling. 

Hvis man via et elektronisk spørgeskema (PRO) angiver, at man ikke har generende bivirkninger, og PSA-prøven er umålelig, behøver man ikke nødvendigvis at møde op på hospitalet. Man kan så bare afvente et nyt skema.

Hvis man har angivet mindre gener, kan man få en telefonkonsultation med en specialuddannet sygeplejerske. Hvis man har større problemer, skal man møde op i ambulatoriet.

Når man er behandlet med operation, vil man typisk blive afsluttet fra ambulatoriet efter et år, og derefter blive fulgt af egen læge. Der bliver udarbejdet en ny individuel behovsvurdering og lægges en plan for den efterfølgende opfølgning og rehabilitering hos egen læge. Planen er bl.a. afhængig af ens oprindelige sygdomsstadie og sygdommens aggressivitet. 

Man følges i typisk 5-10 år. Cirka en tredjedel af alle, der har fået helbredende behandling, risikerer tilbagefald enten som lokalspredning eller spredning til andre dele af kroppen (fjernmetastaser). Tilbagefald er muligt selv efter flere år.

Ved besøgene får man målt sit PSA-tal, så et eventuelt tilbagefald kan opdages så tidligt som muligt, og så man i så fald kan starte ny helbredende behandling.

Opfølgning ved spredning og når man får antihormonbehandling

Har man prostatakræft med spredning og får hormonbehandling, bør man følges i ambulatoriet eller hos egen læge hver 3. eller hver 6. måned, for at man kan få:

  • Justeret behandlingen og sikret effekten
  • Hjælp ved eventuelle bivirkninger til behandlingen
  • Behandlet eventuel spredning
  • Behandlet eventuelle komplikationer

Man bliver fulgt resten af livet. Opfølgningen foregår – afhængigt af ens individuelle forhold – med 3, 6 eller 12 måneders mellemrum. I en velbehandlet og stabil sygdomsfase vil kontrollen foregå hos den praktiserende læge, som vil samarbejde med den behandlende afdeling på hospitalet (det kaldes shared care).

Hvis sygdommen videreudvikler sig, bliver man ofte alment påvirket af sygdommen, dvs. især træthed og smerter, der begrænser hverdagen. I så fald bliver man fulgt af den type specialister, som man måtte have behov for.

Behandling af gener ved hormonbehandling

Hormonbehandling kan medføre rejsningsbesvær og en slags overgangsalder med bl.a. hedeture, som kan dæmpes med medicin.

Hormonbehandling kan stimulere vækst af brystvævet og give ømme brystvorter, men en enkelt strålebehandling på brysterne kan modvirke dette.

Afkalkning af knoglerne og risiko for knogleskørhed kan forebygges med kalk og D-vitamin tilskud.

PSA efter operation for prostatakræft

PSA-værdien i blodet vil efter bortoperation af prostata falde til umåleligt lave værdier efter cirka en måned.

En vedvarende stigning i PSA-værdien efter behandling tyder som regel på, at sygdommen har spredt sig. Det tyder på tilbagefald efter operation, når to PSA-værdier efter hinanden er lig med eller større end 0,2 ng/ml.

PSA efter strålebehandling

Efter strålebehandling (indvendig eller udvendig) falder PSA hos de fleste til under 1,0 ng/ml. – oftest meget lavere. PSA-tallet kan falde i op til et år efter afsluttet strålebehandling.

En forbigående stigning i PSA efter strålebehandling kan ses hos 20-40 pct., men har ingen betydning.

Det tyder på tilbagefald af sygdommen, hvis PSA-værdien stiger til mere 2,0 ng/ml over det laveste PSA-tal, man har fået målt efter strålebehandlingen.

Behandling på grund af PSA-stigning

Om en stigning i PSA-tallet kræver behandling, afhænger af en lang række forhold. Det er vigtigt at diskutere fordele og ulemper grundigt med lægen, inden man siger ja eller nej til eventuel behandling.

Læs mere om måling og vurdering af PSA-tallet:

Hvad kan PSA-tallet bruges til?

Medicin kan mindske rejsningsproblemer

Flertallet af opererede og strålebehandlede mænd oplever stærkt nedsat evne til at få rejsning. Dog vil cirka halvdelen af mændene med medicinsk hjælp genvinde rejsningsevnen tilstrækkeligt til at kunne gennemføre et samleje. Det afhænger dog både af ens rejsningsevne før behandlingen samt sygdommens lokale udbredelse.

De typiske bivirkninger vil blive forsøgt behandlet ved opfølgningsbesøgene, der typisk følger 3, 6 og 12 måneder efter endt operation eller strålebehandling. 

Ved både medicinsk og kirurgisk kastration mister man både sexlyst og rejsningsevne.

Læs mere om, hvordan behandlingen kan påvirke sexlivet:

Seksualitet efter behandling af prostatakræft

Fra kontrol til opfølgningsprogrammer

Opfølgningsprogram for prostatakræft erstatter det, der tidligere hed kontrol.

Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud, og behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom.

Overordnet er den store ændring, at nogle patienter ikke længere skal komme til rutinemæssige kontroller, men i højere grad får tilbudt behovsvurderet opfølgning.

Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt

Opfølgningsforløb efter behandling for kræft


Læs alt om prostatakræft:

Prostatakræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.