Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis prostatakræft vender tilbage efter behandlingen, er det ofte muligt at få tilbudt ny behandling. Den nye behandling afhænger af, hvor i kroppen tilbagefaldet er, og hvilken behandling man har fået tidligere.
Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt behandling.
Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.
Mistanke om tilbagefald kan skyldes, at PSA-tallet stiger, eller at man får symptomer, som da sygdommen opstod. PSA 'sladrer' oftest længe før, eventuelle symptomer støder til.
Det er vigtigt at få kontrolleret sit PSA-tal, da det kan afsløre et eventuelt tilbagefald af sygdommen. Du får kontrolleret dit PSA-tal ved opfølgningsbesøgene. Læs mere om opfølgning efter prostatakræft:
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt lægen. Symptomer på tilbagefald kan være:
En vedvarende stigning i PSA-værdien efter bortoperation af prostata kan være tegn på, at sygdommen har spredt sig. Forhøjet PSA-tal er dog ikke altid ensbetydende med, at kræften har spredt sig.
Yngre mænd – uden tegn på spredning – men med forhøjet PSA-tal vil som regel få tilbudt strålebehandling, hvor prostata tidligere har siddet.
Efter strålebehandling (indvendig eller udvendig) falder PSA hos de fleste til under 1,0 ng/ml. PSA-tallet kan falde i op til et år efter afsluttet strålebehandling.
En forbigående stigning i PSA efter strålebehandling kan ses hos 20-40 pct., men har ingen betydning.
Det tyder på tilbagefald af sygdommen, hvis PSA-værdien stiger til mere end 2,0 ng/ml over det laveste PSA-tal, man har fået målt efter strålebehandlingen.
Mænd, som får symptomer efter at have gået til opfølgning for forhøjede PSA-værdier uden behandling, kan få tilbudt hormonbehandling, operation eller strålebehandling
Om en stigning i PSA-tallet kræver behandling afhænger af en lang række forhold. Derfor bør man altid diskutere fordele og ulemper igennem med lægen, inden man siger ja eller nej til behandling.
For de fleste er det overvældende at få at vide, at kræften er kommet igen, men der findes nye behandlingsmuligheder. Når det første chok har lagt sig, kan du opleve at sygdommen fylder mindre, og at du igen kan glæde dig over livet.
Prostatakræft spreder sig oftest til nærliggende lymfeknuder eller til knoglerne. Spredning kan i princippet ske til hele skelettet, men sker oftest til den nedre del af rygsøjlen, bækkenet og ribbenene.
Kræft i prostata spreder sig i sjældnere tilfælde til flere lymfeknuder, lunger, lever, hjerne og huden.
Fremskreden prostatakræft kan medføre træthed, blodmangel, smerter, knoglebrud, lammelser som følge af tryk på rygmarven, nyresvigt, manglende appetit og vægttab, lymfødem (hævelser) og blødning fra prostata.
Eventuel spredning (metastaser) kan i blodprøverne medføre forhøjede levertal (alkaliske fosfataser), forhøjet nyretal (kreatin) og forhøjet PSA-tal.
Udover blodprøver bliver man undersøgt med knoglescintigrafi og med CT- eller MR-scanning. Læs mere:
Hos mænd med prostatakræft, der har spredt sig (kaldes også fremskreden eller udbredt prostatakræft), ses de bedste resultater med hormonbehandling.
Hormonbehandling er ikke helbredende, men kan bremse sygdomssymptomerne og lindre sygdommen, uanset hvor den har spredt sig til.
Men hormonbehandling kan med tiden holde op med at virke (hormonresistent sygdom). I det tilfælde kan man få tilbudt hormonbehandling i kombination med f.eks. kemoterapi. Læs mere:
Behandling af hormonresistent prostatakræft
Det er meget forskelligt, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig - den kan udvikle sig over en årrække.
Har man én gang haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.
Sidst ændret:25.07.2019
Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre og overlæge, ph.d. Henriette Lindberg. Begge Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17