Som partner i Røgfri Fremtid bliver I en del af et bredt netværk, som sammen arbejder for, at ingen børn og unge ryger i 2030, og at kun fem pct. af den voksne befolkning gør det. Netværket består af virksomheder, kommuner, organisationer, foreninger og mange flere. Du kan se listen over partnere her. Partnerskabet giver mulighed for samarbejde på tværs, erfaringsudveksling, inspiration til jeres egen indsats og deltage på det årlige partnerskabsseminar.

Partnere skriver under på at bakke op om og arbejde for visionen om en røgfri fremtid. Hvordan I arbejder med at nå målet og visionen er op til jer, men der er god inspiration at hente hos andre partnerne. Læs mere om partnerskabet i denne folder, hvor du også finder en skabelon for partnerskabserklæringen.

Vi håber, at I vil være med! 

Spørgsmål og svar om partnerskabet

Er der nogen krav til partnere?
Som partner i Røgfri Fremtid signalerer I, at I ønsker en røgfri fremtid og bakker op om, at færre skal ryge. Hvordan I konkret vil bidrage, er helt op til jer og jeres muligheder. Vi står til rådighed, hvis I har brug for sparring, og I kan altid se, hvad andre partnere har gjort her.

Koster det noget?
Nej, det er gratis at være med i partnerskabet. Partnere modtager ligeledes heller ikke penge fra Kræftens Bekæmpelse eller TrygFonden.

Hvem skal skrive under?
Det vil oftest være en leder eller en person fra jeres ledelse, der skriver under på partnerskabserklæringen. Ligeledes er det direktøren i Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, der skriver under på erklæringen.

Hvor kan jeg høre mere?
Skriv til os på kontakt@roegfrifremtid.dk eller ring til os på 35 25 75 38.

Sådan bliver I partner

Giv os besked om, at din organisation vil være partner. Skriv til kontakt@roegfrifremtid.dk

Vi sender dig en partnerskabserklæring, som ledelsen skal underskrive

Send os en mail retur med:

  • Underskrevet partnerskabserklæring
  • Jeres logo som vektorfil eller så høj opløsning som muligt
  • Et kort citat om hvorfor I er partner
  • Oplysninger på kontaktperson(er)