Find inspiration hos andre partnere

Som partner i Røgfri Fremtid er du og din organisation, virksomhed eller kommune med til at gøre en forskel! Vi viser vores støtte på forskellige måder, men vi står sammen om målet. 

Hent materialer eller find inspiration for at se, hvordan din organisation eller virksomhed kan bidrage til en røgfri fremtid.
Tak, fordi I er med til at bakke op om, at børn og unge ikke skal ryge.

Røgfri skoletid

På Kulsbjerg Skole må man ikke ryge i skoletiden - hverken på eller uden for skolens område. I videoen kan du høre skolelederen fortælle, hvad det betyder for kulturen på skolen og elevernes rygevaner.

Røgfri udearealer

I Aarhus Kommune er det forbudt at ryge ved busstoppesteder, legepladser, arealer foran biblioteker og kommunale kontorer. Målet er at beskytte børn og unge mod røg fra tobak, når de bruger det offentlige rum.

Røgfrit kulturliv

Strøm Festival sælger ikke cigaretter til deres arrangementer, viser ikke billeder af rygning i deres PR-materialer og siger nej til støtte fra tobaksindustrien. Kom med til rulle-disko og hør, hvad unge siger til det.

Røgfri arbejdstid

Hos REMA1000 i Resenbro har butiksbestyrer Michael besluttet, at det er slut med at ryge i arbejdstiden - på trods af at han selv ryger. Det har givet bedre sammenhold og mere effektive medarbejdere.

Røgfri idræt og fritid

Skal de voksne ryge til fodboldkampe, kiosken sælge tobak eller træneren tage sig en smøg efter endt træning? Nej, lyder det fra DGI, der opfordrer foreningerne til at adskille rygning og idræt.

Inspirationskatalog til røgfri udearealer

Få mere inspiration fra andre partnere til, hvordan I kan arbejde med røgfri udearealer i inspirationskataloget. Læs om beslutningen bag og erfaringer med at indføre røgfri udearealer disse steder: 

  • Legepladser
  • Idrætsanlæg
  • Busstoppesteder
  • Ungdomsboliger
  • Strande
  • Caféer

Hent materialer

Partnere i Røgfri Fremtid