Ingen tobak på skoler og uddannelser

Børn og unge spejler sig i de mennesker, den kultur og de normer, de møder og omgås i deres hverdag - det gør sig også gældende i forhold til rygning. Det er både, når de går i grundskole, på ungdomsuddannelser og måske senere starter på videregående uddannelser.

Røgfri skoletid og -studietid fjerner tobak fra unges skoledag. Det kan forebygge rygestart og hjælpe elever, studerende og ansatte til at ryge mindre eller stoppe helt og herved skabe et fællesskab uden tobak. 

Et effektivt redskab 

Rammer og regler er det mest effektive redskab til at undgå børn og unges rygning. Derfor er det også et lovkrav, at alle grundskoler og ungdomsuddannelser har røgfri skoletid, hvor eleverne ikke må ryge eller bruge andre tobaksrelaterede produkter i skoletiden. 

Kombinerer man røgfri skoletid eller -studietid med andre indsatser, giver det en endnu bedre effekt. På denne måde kan rygning undgås. Læs mere om, hvordan I kan arbejde med røgfrihed hos jer i nedenstående.

Grundskole

Her finder du viden om og inspiration til et konkret redskab til arbejdet med at forebygge rygning i grundskolen. 

Ungdomsuddannelse

På cancer.dk finder du materialer, kurser, inspiration fra andre til at understøtte røgfri skoletid på ungdomsuddannelser. 

Videregående uddannelse

På cancer.dk finder du tidligere erfaringer med og inspiration til arbejdet med røgfri studietid på videregående uddannelser.