Skånsom behandling af brystkræft
Artiklen er skrevet af Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi
Efter tre dage på en konference om brystkræft er den gode nyhed overordnet, at vi i Danmark er helt fremme i behandlingen af brystkræft. Og at selvom vi er et relativt lille land alligevel er både førende og initiativtagere til væsentlige forskningsprojekter inden for behandlingen af brystkræft.
På konferencen kunne vi blandt andre høre Professor Birgitte Offersen fra Aarhus. Birgitte Offersen fortalte om flere nye projekter, som har fokus på at begrænse strålebehandling til kvinder, der reelt har behov for behandlingen. Man har nemlig set negative konsekvenser af kvinder med brystkræft, som bliver ”overbehandlet”. Baggrunden er, at vi dag risikerer at behandle lidt for mange ”for en sikkerheds skyd”. Og det kan have ubehagelige konsekvenser i form af senfølger. Derfor er der et vigtigt stykke arbejde i gang for at være så præcis som mulig i behandlingen uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Projektet med at undersøge muligheden for at begrænse strålebehandling er dansk, og økonomisk støttet af Kræftens Bekæmpelse, men det ser ud til, at ganske mange hospitaler fra hele Europa vil deltage, så vi så hurtigt som muligt, kan få svar på flere vigtige spørgsmål: Hvem skal have strålebehandling, hvem kan undvære, og hvor længe skal behandlingen vare.
Undgå at få fjernet brystet
På konferencen blev det gentagne gange dokumenteret, at man ikke altid skal starte behandlingen med en operation. For de kvinder, som har behov for operation kan man uden risiko for kvinderne, starte behandlingen med at give kemoterapi. Hos en del patienter betyder det, at både knuden i brystet og eventuel sygdom i lymfeknuderne i armhulen helt forsvinder.
Man kan herefter med et relativt lille kirurgisk indgreb tage væv ud fra brystet, og fjerne nogle få lymfeknuder fra armhulen. Hvis patologen (vævslægen) under mikroskopet så kan dokumentere, at kræften er væk, kan man herefter nøjes med at give strålebehandling. Tidligere ville kvinder med sådanne former for brystkræft typiske have fået fjernet både brystet og lymfeknuderne i armhulen. Denne udvikling har været på vej i en del år og kan nu betragtes som standardbehandling.
Frem til 1990 fik næsten alle kvinder fjernet hele brystet samt de fleste lymfeknuder i armhulen. I dag kan over 70% bevare brystet og over 60% nøjes med at få fjernet en til to lymfeknuder i armhulen, hvis deres sygdom ikke har spredt sig til lymfesystemet.
Den nyeste forskning peger i retning af, at selv kvinder med spredning af sygdommen til de første lymfeknuder i armhulen, måske kan nøjes med strålebehandling mod de andre lymfeknuder i armhulen. De behøver måske ikke det store kirurgiske indgreb i armhulen, som er det, der giver risikoen for senfølgen lymfødem (hævet arm), smerter og indskrænket bevægelse af skulderen.
Medicinsk behandling
Konferencen klargjorde, at fremskridtene i øjeblikket er størst inden for mere skånsom strålebehandling og kirurgi. Efter mange år med store fremskridt inden for den medicinske behandling af brystkræft både indenfor kemoterapi og såkaldt antihormonbehandling og antistofbehandling af HER2 positiv brystkræft, må man nok erkende, at konferencen ikke løftede sløret for nye medicinske behandlinger, der vil kunne hjælpe store grupper af kvinder med brystkræft.
De mest lovende resultater knytter sig til de såkaldte PARP-hæmmere, der kan hjælpe en gruppe af kvinder med brystkræft, der har fået tilbagefald samt de præparater, der måske kan hjælpe små grupper af patienter med særlige typer af brystkræft. Men det drejer sig typisk om undergrupper af sygdommen, som udgør under 5 pct. af alle kvinder med brystkræft.
Overordnet var konferencen en positiv oplevelse. Vi skal altid gøre os umage og blive endnu bedre i behandlingsmetoder. Det var opløftende at se alt det arbejde, der bliver gjort og ikke mindst de mange gode resultater, som det bærer med sig – til gavn for patienterne.
Videre læsning
Læs mere om Birgitte Offersens projekt om vigtigheden af god og præcis strålebehandling til kvinder med brystkræft på cancer.dk. Projektet er støttet økonomisk af Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere om konferencen European Breast Cancer Conference (EBCC)
Fakta om brystkræft
- Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder, og rammer ca. 4.700 danske kvinder om året.
- Brystkræft rammer sjældent personer under 30 år – og er mest almindeligt hos kvinder over 60 år.
- Antallet af personer, der får stillet diagnosen, har været stigende gennem de seneste 60 år.
- Overlevelsen efter diagnosen brystkræft er gennem de seneste 15-20 år forbedret. I dag overlever 97 pct. efter et år og 87 pct. efter 5 år
Læs mere om brystkræft på cancer.dk