Gå til sygdomsliste

Graviditet under og efter radioaktiv jod-behandling

Hvis man er gravid, kan man ikke blive behandlet med radioaktivt jod. Derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på det, hvis der er en sandsynlighed for, at man kan være gravid.

Det anbefales at undgå at blive gravid eller far til et barn, mens man er under behandling for kræft i skjoldbruskkirtlen i mindst fire måneder efter sidste radioaktive jod-behandling.

Anbefalingen skyldes, at der især i den første tid efter behandlingen, er en vis risiko for tilbagefald, hvor man så skal have ny radioaktiv jod-behandling, og den kan man ikke få, hvis man er gravid.

Evnen til at få børn plejer ikke at blive påvirket af behandlingen med radioaktivt jod

Evnen til at få børn plejer ikke at blive påvirket af behandlingen med radioaktivt jod, da stråledosis til æggestokkene er forsvindende lille. Det er derfor ikke nødvendigt med nedfrysning af væv fra æggestokkene eller deponering af sæd ved denne sygdom.

Hvis man får gentagne behandlinger med radioaktivt jod, kan der dog være en lille risiko for at ens frugtbarhed nedsættes.

Amning og behandling med radioaktivt jod

Hvis man ammer, bør man stoppe et par dage før, man skal behandles med radioaktivt jod. Det er ikke sikkert at genoptage amningen efter behandlingen, men der er ikke noget i vejen for at amme ved fremtidige graviditeter.

Læs alt om skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft – forsiden


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Skjoldbruskkirtelkræft" på Cancerforum.