Forskning i kræft

Hvordan kan man leve længere med en kræftsygdom? Kan man forebygge brystkræft ved at spise masser af rugbrød? Kan man vaccinere mod kræft?

Det er spørgsmål som disse og mange andre, forskere i Kræftens Bekæmpelse prøver at finde svar på.

Hvorfor forsker man i kræft?

Hver dag året rundt er der 94 mennesker i Danmark, der får beskeden: Du har kræft Og hver eneste dag er der 42 mennesker, der dør af en kræftsygdom. For at kunne gøre noget for at ændre på disse tal, må vi have mere viden. Derfor forsker Kræftens Bekæmpelse i kræft.

Mange års forskning i kræft betyder, at vi har godt styr på, hvad kræft er for en størrelse. Vi ved, hvorfor normale celler bliver til kræftceller. Så langt så godt. Men der er stadigvæk mange gådefulde spørgsmål inden for kræftforskningen, der venter på at blive opklaret.

Et af problemerne med kræft er, at det er en kompliceret sygdom. Kræft kan udvikle sig helt forskelligt fra person til person, selv om det er samme type kræft, der sidder samme sted i kroppen.

Den ene person kan have kræft, der spreder sig lynhurtigt. Den anden derimod kan have kræft, der udvikler sig langsomt. De to personer kan også opleve sygdommen helt forskelligt. Mens den ene måske ikke mærker noget til sygdommen, kan den anden føle sig syg og utilpas.

Forskning

At forske betyder, at man undersøger et bestemt emne for at finde frem til ny viden om emnet.

 

Hvordan forsker man i kræft?

Hvordan man forsker i kræft afhænger helt af, hvad det er, man vil undersøge. Det meste af den forskning der laves, hører ind under et af de tre områder:

  • Hvorfor opstår kræft?
  • Hvordan behandler man kræft?
  • Hvordan undgår man at få kræft?


Man kan se nærmere på, hvordan kræftceller deler sig i et laboratorium – dvs. forskerens værksted – med mikroskoper, petriskåle, pipetter og celleprøver.

Forskning kan også foregå foran computeren. Det kan f.eks. være nogle forskere, der vil vide mere om, hvorfor vi får kræft. De kan dykke ned i Cancerregisteret og sammenligne en masse forskellige statistikker på kryds og tværs.

Kræft i tal
Se statistik for kræfttilfælde i Danmark

Fakta om Cancerregisteret
  • I 1942 begyndte den danske læge, Johannes Clemmesen, at registrere alle kræfttilfælde i Danmark. Han skrev ned, hvor gamle folk var, hvilken form for kræft de havde, hvornår sygdommen blev opdaget etc.
  • Oplysningerne kan bruges til at finde ud af, hvorfor kræft opstår. Det kan f.eks. være, at man i Cancerregisteret får øje på et mønster blandt folk, der arbejder om natten
  • Når man først har fået øje på, at der er nogle, der skiller sig ud –- f.eks. at mange får samme type kræft -– kan man begynde at se nærmere på, hvad der kan være årsagen til, de har fået sygdommen. Har de f.eks. arbejdet med kræftfremkaldende stoffer, eller er der tale om en tilfældighed?
  • Johannes Clemmesen var i høj grad fremme i skoene. Og hans ideer om registrering er stadigvæk dem, der bruges rundt omkring i verdenen

Forskning blandt mennesker

Forskning kan også foregå langt væk fra laboratoriet ude blandt mennesker. Hvis en forsker f.eks. vil undersøge, hvorfor nogle unge begynder at ryge, mens andre unge aldrig kunne drømme om det, må han ud til de unge og spørge dem.

Omkring 90 % af alt den forskning, der sættes i gang, bliver aldrig til noget. Men det betyder ikke, at det er spildt arbejde. Når forskerne udelukker nogle ideer og hypoteser, kan det nemlig hjælpe med til at stille skarpt på nogle andre.

De 10 % forskning der så er tilbage er til gengæld forskning, der kan få enorm betydning for mange mennesker. Det kan f.eks. være en ny form for behandling med færre bivirkninger. Det kan være, at man hurtigere kan stille diagnosen kræft og på den måde få sat tidligt ind med behandling. Eller det kan være, at man finder ud af, at man kan minimere risikoen for at få kræft, hvis man holder sig fra nogle typer af madvarer.

 

Vores udgifter 2013

Kræftens Bekæmpelses økonomi 


Knæk Cancer

Se hvad pengene indsamlet til Knæk Cancer går til.

Det går pengene til