Kræftens Bekæmpelses historie

Kræftens Bekæmpelses historie strækker sig helt tilbage til starten af 1900-tallet. Hvordan man lagde grundstenen til foreningen kan du læse om her.

Da Kræftens Bekæmpelse kom til verden
I 1904-05 besluttede en flok fremtrædende danske læger at det var på tide at gøre en ekstra indsats for at bekæmpe kræft. Det gjorde de i første omgang ved at danne foreningen Den Almindelige Danske Lægeforenings Cancerkomité.

Hvad er en komité?

En komité er en sammenslutning af personer, som repræsenterer f.eks. en organisation, og som arbejder på at løse en bestemt opgave.

På nogenlunde samme tidspunkt havde man fundet ud af, at radium havde en helbredende effekt på kræft. Derfor dannede læger og andre interesserede en række komitéer, som skulle skaffe penge til radium, blandt andet i form af landsindsamlinger. Komitéerne brugte pengene på at oprette radiumstationer, hvor kræftpatienter kunne blive behandlet. I 1912 blev komitéerne samlet til Radiumfondet.

I 1928 blev de to foreninger så sammenlagt under navnet
"Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse".

Fakta om radium

Radium er et grundstof, ligesom f.eks. jern, svovl og calcium er grundstoffer. Stoffet findes i uran og dets kemiske betegnelse er Ra. Stoffet blev opdaget i 1898 og bruges bl.a. til kræftbehandling.

Indsatsområder i 1928 – og nu
I 1928 da Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse blev dannet, var foreningens vigtigste opgave at behandle og helbrede patienterne for kræft. Herudover skulle de støtte kræftforskning både i laboratorier og på hospitaler, sprede viden om kræftsygdomme og behandling, og de skulle støtte kræftpatienter. De sidste tre områder er faktisk de samme, som foreningen arbejder for i dag:

  • Forskning
  • Forebyggelse
  • Hjælp til patienter og pårørende

- mens behandlingen i dag er overtaget af sygehusene. Kræftens Bekæmpelse behandler ikke patienter.


Behandling og helbredelse

I starten var foreningens vigtigste rolle at behandle og helbrede kræftpatienter på radiumstationerne. Hvis man var medlem af foreningen, havde man ret til radiumbehandling, hvis man skulle blive syg. I 1962 overtog staten driften af radiumstationerne. Derfor valgte foreningen at styrke kræftforskningen op gennem 1960'erne og 1970'erne.


Cancerregistret

I 1942 blev Cancerregisteret oprettet. Det blev oprettet af Dr.med. Johannes Clemmesen, som var leder af registret helt frem til 1980. Alle danske kræfttilfælde siden 1. januar 1943 er registreret i Cancerregisteret. Kombineret med vores CPR-nummerregister er det et af de pålideligste cancerregistre i verden. Cancerregistret gør det muligt at forske i for eksempel årsager til kræft og udbredelsen af kræft ved hjælp af data fra registeret. Den 1. januar 1997 overgik Cancerregisteret til Sundhedsstyrelsen. Kræftens Bekæmpelse arbejder dog fortsat med kræftforskning på basis af registret.


Biologisk forskning i celler

Biologisk forskning havde - og har stadig - en vigtig plads i Kræftens Bekæmpelse. I 1949 oprettede foreningen et institut for den biologiske forskning. Instituttet kom til at hedde Fibiger Instituttet, og det hed det helt frem til 1992. Instituttet var opkaldt efter en af de første kræftforskere i Danmark.

Den biologiske forskning - som også kan kaldes celleforskning - arbejder ud fra at kræftsygdomme opstår på grund af genfejl (mutationer) i kroppens celler.


Informations- og oplysningsarbejdet bygges op

I starten af 1980'erne udbyggede Kræftens Bekæmpelse det forebyggende informations- og oplysningsarbejde.
Formålet er, at foreningen fortæller befolkningen om resultaterne fra forskningen, og hvad man kan gøre for at mindske risikoen for at få kræft.

Oplysningsarbejdet skal også hjælpe patienter og pårørende til at få større viden om sygdommen og dens behandling. Hovedindsatsområderne er: Rygning, kost, sol m.m.


Patientstøttearbejdet

Fra midten af 1980’erne begyndte det tredje indsatsområde at tage form, nemlig arbejdet med støtte til kræftpatienter og deres pårørende.


Kræftrådgivninger

I dag har Kræftens Bekæmpelse 15 større og mindre kræftrådgivninger fordelt over hele landet. Her kan kræftpatienter og deres familier blandt andet få hjælp af psykologer og socialrådgivere. F.eks. kan børn, der har fået at vide, at deres far eller mor har fået kræft, ringe og tale med en psykolog om det at være bange for at miste.


Kræftlinjen og Netrådgivning

I 1989 blev telefonrådgivningen Kræftlinjen oprettet. Her kan kræftpatienter og deres pårørende få personlig og professionel rådgivning. Kræftlinjen får ca. 13.000 opkald om året. I oktober 2000 åbnede desuden en Netrådgivning, hvor patienter via hjemmesiden kan komme i kontakt med en rådgiver og med andre, der er ramt af sygdommen.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud

 

Vores udgifter 2013

Kræftens Bekæmpelses økonomi 


Knæk Cancer

Se hvad pengene indsamlet til Knæk Cancer går til.

Det går pengene til