Spis sundt

Der er en sammenhæng mellem, hvad man spiser og risikoen for at få kræft. Masser af grønt og fuldkorn er med til at forebygge kræft. Men salt og kød i store mængder øger risikoen for kræft, især kræft i tyk- og endetarm.

Den mad man spiser har især betydning for udvikling af kræft i de organer, maden kommer i kontakt med. Det vil sige organerne fra munden til endetarmen. Nogle typer af mad, kan altså øge risikoen for at få kræft i tyk- og endetarm, mavesæk, mund, svælg og strubehoved.

Spis sundt

Mad der gør risikoen for at få kræft mindre

  • Grøntsager og frugt – giver mindre risiko for kræft i munden, svælget og strubehovedet.
  • Fuldkorn og mejeriprodukter – giver mindre risiko for tyk- og endetarmskræft.

Mad der gør risikoen for at få kræft større

  • Forarbejdet kød som f.eks. pålæg og pølser – øger risikoen for tyk- og endetarmskræft og mavekræft.
  • Kød fra firbenede dyr som f.eks. gris og okse – øger risikoen for tyk- og endetarmskræft.
  • Salt – store mængder saltkonserverede fødevarer øger risikoen for mavekræft.


Læs mere om kostrådene og sund mad: 

Mad og kræft


 
Skal du skrive projektopgave?

Find inspiration og viden om emnet kræft under forskellige temaer.

 

Se temaer


Børn, unge og kræft

Besøg siderne om børn, unge og kræft på cancer.dk.

Læs om børn, unge og kræft


Kontakt skoleredaktionen

Vi kan desværre ikke hjælpe med at arrangere interviews. Men du er velkommen til at sende en mail til os:

skolemail@cancer.dk