Hvert år oplever mere end 39.000 danske børn, at deres far eller mor bliver indlagt på hospitalet med kritisk sygdom. 4100 af dem på grund af kræft.
Det er hårdt for et barn, at opleve far eller mor blive alvorligt syg og måske endda dø af sygdommen. Når det sker, har man brug for ekstra omsorg og opmærksomhed. Og behovet for at tale om den mistede mor eller far, kan være der op gennem hele barndommen.
Selvom det heldigvis er de færreste børn, der mister en forælder, så er der alligevel en del, der bliver ramt;
Hvert år mister 2000 danske børn og unge (0-18 år) en forælder
Omkring 4 procent af alle danske børn oplever at miste en forælder i barndommen. Det svarer til, at der statistisk set i hver skoleklasse sidder et barn, der oplever at miste en forælder, før barnet går ud af skolen
Hvert år dør ca. 300 børn under 18 år, så mange børn oplever også at miste en søster, bror, kusine eller fætter
Alle disse børn har ekstra behov for omsorg og opmærksomhed. Og det gælder både i tiden under og efter en forælders alvorlige sygdom, og i tiden efter at barnet har mistet et nært familiemedlem eller ven.
Læreren eller pædagogen kan også tale med barnet
Det kan ofte være svært for den forælder, der selv har mistet, at give den ekstra opmærksomhed til barnet i sorg. Derfor fortæller Kræftens Bekæmpelse lærere og pædagoger, hvor vigtige de er for de børn, de møder, som er i sorg.
Klasselæreren er måske den voksne, der er mest sammen med det sørgende barn ud over den tilbageblevne forælder. Og læreren har måske mere overskud end forælderen, der selv kan være tynget af sorg.
Tavshed gør det ikke bedre
Et barn, der har mistet, eller hvis forælder er alvorligt syg, har oftest brug for at tale med andre om sin sorg. Men tit tror f.eks. lærere og kammerater, at det er bedst at undgå at tale om det og blande sig.
Her fortæller en voksen, der mistede sin mor som barn, om hvordan læreren og kammeraterne i skolen reagerede på det, dengang;
"I skolen var der ikke én lærer, som sagde noget. Jeg kunne mærke, at de andre i klassen havde aftalt ikke at nævne ordet mor. Det gjorde det hele meget værre. De andre børn var søde kom og gav mig viskelædere men jeg følte, at det nærmest var pinligt; kammeraterne vidste ikke, om de turde snakke med mig, eller om de skulle se den anden vej."
De børn og voksne, vi har talt med, som har mistet en nær person i deres barndom, har alle fortalt, at tavsheden var den værste. Det, at voksne og venner, man ellers kunne tale med om alt, undgik at tale om det, der fyldte allermest i hovedet og maven, gjorde sorgen endnu tungere at bære.
Måske kan du også tænke på det, når du en dag møder en kammerat, der har mistet en person, der betyder meget for ham/hende.
Læs mere om børn og sorg, om hvilke problemer, der kan opstå, og hvordan man kan hjælpe: OmSorg
Find inspiration og viden om emnet kræft under forskellige temaer.
Vi kan desværre ikke hjælpe med at arrangere interviews. Men du er velkommen til at sende en mail til os: