Børn med kræft

Hvad sker der, når et barn får konstateret kræft?

Hvad der sker, når et barn får kræft, kommer bl.a. an på hvilken type kræft, det handler om, og hvor meget sygdommen har udviklet sig, inden den blev opdaget.

Fælles for børn i kræftbehandling er dog, at:

• Der er mindst én af forældrene, der bliver indlagt sammen med barnet, så enten far eller mor kan være ved barnets side døgnet rundt.
  
  
• Behandlingen er kemoterapi eller operation eller begge dele, og nogen gange også strålebehandling.
  
  
• Afhængig af kræftformen varer behandlingerne mellem et halvt år til to et halvt år, og gives under korte indlæggelser.
  
  
• I perioderne mellem indlæggelserne kommer barnet ind på hospitalet og får taget blodprøver, og måske også lavet skanninger for at teste behandlingens resultater undervejs.
  
  
• Barnet kan under behandlingen have fået lagt et centralt venekateter. Venekateteret er en tynd plasticslange, der sættes ind i en vene (en større blodåre), så medicinen kan sprøjtes direkte ind i åren uden at der skal stikkes i huden flere gange.
  
  
• I den første tid af behandlingen mister langt de fleste af børnene håret på hovedet.

Hvordan påvirker kræft et barns hverdag?

I princippet må et barn med kræft danse hiphop, stå på skateboard og springe i vandet fra en 10-metervippe, hvis han eller hun orker det. Men der kan være perioder, hvor energien ikke rækker til fysiske strabadser. Det er ikke alle børnekræftpatienter, der kan gå i skole, og i hvert fald ikke under hele behandlingsforløbet. Men de fleste besøger deres skole og prøver at passe den så meget som muligt i de perioder, hvor de ikke er indlagt.

Risiko for at blive mere syg i skolen

Nogle børn bliver hjemme fra skole, fordi deres immunforsvar ikke fungerer så godt, som det plejer eller hvis de får behandling, f.eks. kemoterapi. Hvis immunforsvaret er meget dårligt, kan det nemlig være alvorligt at blive smittet af andre med f.eks. influenza.

I perioderne, hvor barnet er indlagt, kan han/hun få hjælp til at følge med i lektierne på hospitalets skolestue. Nogle får også behov for hjemmeundervisning, hvis de i perioder, hvor de er hjemme, ikke kan gå i skole.

Vigtigt at holde kontakten

Det er vigtigt, at være åben om sygdommen og holde kontakten til kammeraterne, selvom man er syg og måske endda er isoleret. Heldigvis smitter en virus ikke gennem telefonen, så man kan stadigvæk tale i telefon eller sende og modtage sms´er og e-mails.

Hvordan påvirker det familien, når et barn har kræft?
For familien vender det op og ned på hverdagen, når der er et sygt barn. Det er startskuddet til en lang periode med undersøgelser, samtaler med læger, hospitalsophold, op og nedture. Familien skal også tackle de voldsomme følelser, der følger med at have et barn, eller være søskende til én, med en alvorlig sygdom.


Vigtigt at tale om sygdommen
I Danmark er vi ikke vant til at tale om døden. Vi accepterer at gamle dør. Men vi har svært ved at tale om, at børn også kan være alvorligt syge og i værste fald dø. Men sådan er livet også. Og det kan man bedst forholde sig til ved at tale om det.

Læs om barnets behov under sin sygdom