Dødelighed og overlevelse

Få svar på spørgsmål om hvor mange, der dør eller overlever kræft.

Tips om tal og statistik

Få tips til hvad du skal være opmærksom på, hvis du vil bruge statistik, som f.eks. diagrammer eller tabeller, i din projektopgave. Her finder du også få ordforklaringer på relevante begreber.

Tips om tal og statistik

Hvor mange dør af kræft om året?

Antallet af kræftdødsfald pr. år (2010-2014) var 15.427 i Danmark.

Mænd 8.062
Kvinder 7.365

Hvor mange overlever kræft?

De nyeste tal fra 2015 viser, at flere og flere overlever kræft. Fx overlever hver anden patient i dag kræft i maven, mens 5års-overlevelsen for mandlige kræftpatienter generelt er steget fra 46 pct. til 58 pct. på 10 år. Hos kvinderne er tallene for 5års-overlevelsen tilsvarende steget fra 54 pct. til 61 pct.
Det er dog meget forskelligt, hvor stor chancen er for at blive kureret og overleve en kræftsygdom. Det afhænger især af, hvilken form for kræft man har, og om man fortsætter med at udsætte sig selv for kræftfremkaldende faktorer som f.eks. tobaksrygning. 

Her kan du se statistik for hvor mange der overlever en kræftsygdom:

Alle kræftformer bortset fra anden hudkræft.

Mænd Kvinder
1 år: 78% 80%
5 år: 60% 63%

Tabellen ovenfor viser at 78 % mænd og 80 % kvinder diagnosticeret med alle kræftformer bortset fra anden hud i 2010-2015 overlever mindst 1 år.

60 % mænd og 63 % kvinder overlever mindst 5 år.

Det vil sige at over halvdelen af de danske kræftpatienter overlever deres kræftdiagnose i fem år eller mere.

Børn og overlevelse

Ser man kun på børn med kræft, vil ca. 130 af de ca. 160 børn, der får kræft om året, blive helbredt.

Hvor stor er chancen for at overleve de tre hyppigste kræftsygdomme?

Tallene i de to kasser viser hvor mange ud af 100 personer, der vil være i live fem år efter, at de har fået konstateret en af de nævnte kræftsygdomme, hvis ikke de er døde af en anden årsag som f.eks. en anden sygdom eller et trafikuheld.

Tallene gælder for Danmark, for dem der fik en kræftdiagnose i perioden 2010-2015, og er korrigeret i forhold til det forventede antal dødsfald i befolkningen. Korrigeret betyder at tallene er renset, så man ikke tager dem med, som dør af andet end kræftsygdomme. Når tallene for overlevelse er korrigeret på denne måde kaldes det for relativ overlevelse.

For eksempel er der 86 ud af 100 kvinder med brystkræft, der vil være i live fem år efter, de fik konstateret sygdommen, mens kun 17 ud af 100 af de kvinder, der fik konstatereret lungekræft, vil være i live fem år efter. Risikoen for at dø af sin kræftsygdom er altså større, hvis man får konstateret lungekræft, end hvis diagnosen lyder på brystkræft.

De tre hyppigste kræftformer blandt mænd og relativ overlevelse efter fem år

Prostatakræft: 87 %

Lungekræft: 13 %

Tyktarmskræft: 61 %

De tre hyppigste kræftformer blandt kvinder og relativ overlevelse efter fem år.

Brystkræft: 87 %

Lungekræft: 19 %

Tyktarmskræft: 63 %

Hvilken kræftsygdom er den mest dødelige?

Lungekræft er den kræftform, som flest mennesker i Danmark dør af. Der døde i gennemsnit 3701 mennesker i Danmark om året af lungekræft i perioden 2010-2015, 1930 mænd og 1771 kvinder.

Man regner med, at årsagen til lungekræften var tobak for mere end 90 pct. af mændene og for mere end 80 pct. af kvinderne.

Kræft i bugspytkirtlen er for øjeblikket den kræftform, der giver den laveste chance for at overleve. Fem år efter diagnosen er stillet, er der kun chance for, at 7 pct. af de mandlige patienter er i live og 8 pct. af de kvindelige (tallene bygger på kræfttilfælde i perioden 2010-2015).

Årsagen til den lave overlevelsesprocent hænger sammen med bugspytkirtlens placering inde i bughulen. Man opdager måske først sent symptomerne på kræft, kræftknuden er svær at bortoperere uden at medføre store skader, og kræftsygdommen kan have spredt sig til andre dele af kroppen.

Hvilken kræftsygdom er den mindst dødelige?

Anden hudkræft end modermærkekræft er den kræftform, som giver størst chance for at overleve. Man skal være meget uheldig for at dø af sygdommen.

Når anden hudkræft end modermærkekræft er forholdsvis nem at kurere, skyldes det bl.a., at huden er et yderligt organ. Derfor opdager man ofte kræften tidligt, og man kan nemmere bortoperere de syge celler. Almindelig hudkræft spreder sig desuden heller ikke så hurtigt som de fleste andre kræftformer.

Man skal dog ikke tage de gode råd om solbeskyttelse mindre alvorligt af den grund, da almindelig hudkræft er den kræftform, der kommer flest nye tilfælde af om året i Danmark, og da uv-eksponeringen er den vigtigste risikofaktor for modermærkekræft.

 
Temaer om kræft

Find inspiration og viden om emnet kræft under forskellige temaer.

 

Se temaer


Børn, unge og kræft

Besøg siderne om børn, unge og kræft på cancer.dk.

Læs om børn, unge og kræft


Kontakt skoleredaktionen

Vi kan desværre ikke hjælpe med at arrangere interviews. Men du er velkommen til at sende en mail til os:

skolemail@cancer.dk