Facebook
Twitter
LinkedIn
Tips om tal og statistik
Her kan du få tips til, hvordan du skal bruge tal og statistikker om kræft i din projektopgave.
Tal og statistik kan give dig viden om kræft. Og når du afleverer din projektopgave, eller fremlægger den i klassen, kan statistik være med til at støtte dine pointer.
Hvad kan statistik om kræft bruges til?
- Statistik om kræft kan bruges til at fortælle os noget om folkesundheden
- Statistik er baseret på gennemsnit af grupper af personer og patienter
- Statistik kan sige noget om gennemsnitstal, f.eks. om vi i Danmark har større eller mindre risiko for at få lungekræft end i Sverige
- Statistik kan udpege tendenser, f.eks. om risikoen for at få kræft stiger, eller hvilke former for kræft, der er ved at blive de mest almindelige
Hvad kan statistik om kræft ikke bruges til?
- Statistik siger ikke alt om den enkeltes risiko for at få kræft
- Statistik siger ikke noget om en bestemt patient bliver rask eller ej
- Statistik siger ikke noget om, hvorfor en bestemt patient har fået kræft
Statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper, men den enkeltes risiko for at få kræft eller chance for at overleve en kræftsygdom kan afvige meget fra gennemsnittet.
Hvorfor er tallene ikke fra i år?
Når tallene ikke er fra det år, vi er i, skyldes det, at der er lang vej fra, at den enkelte kræftpatient bliver registreret og til, at det bliver en del af en statistik.
Det er Sundhedsdatastyrelsen, der registrerer alle informationerne om kræfttilfælde og laver statistikker over dem. Informationen om nye kræfttilfælde hentes fra Landspatientregisteret og fra Patologiregisteret.
Informationerne fra de to registre skal sammenholdes, renses og bearbejdes. At rense tal betyder f.eks., at det kun er de nye tilfælde af kræft, der tælles med. En kræftpatient, der får tilbagefald, skal ikke tælles med som et nyt kræfttilfælde. At sammenholde og rense informationerne tager tid.
Men det betyder ikke så meget, at de nyeste tal er fra f.eks. 2018, selvom vi er i 2020. Kræft udvikler sig langsomt, og der er ikke de store forskelle fra år til år.
Nyttige ord at kende, når du læser statistikker om kræft
Prævalens
Prævalens er et ord, der bruges inden for statistik og kan fortælle, hvor mange personer i befolkningen, der har en kræftsygdom. Prævalens er altså det antal personer, der lever med en kræftsygdom.
Nye tilfælde (incidens)
Incidens er antal personer, der får en ny kræftdiagnose inden for en tidsperiode på f.eks. 1 år. I 2018 var der f.eks. 23.078 mænd og 21.196 kvinder, der fik konstateret en kræftsygdom.
Relativ overlevelse
Tallet for relativ overlevelse fortæller noget om sandsynligheden for at overleve en kræftsygdom. Relativ overlevelse er et skøn over, hvor mange kræftpatienter, der er i live 1 eller 5 år efter, at de har fået stillet en kræftdiagnose. Når man taler om relativ overlevelse er tallene renset, så der ses bort fra, at man også kan dø af andre årsager og sygdomme end kræft.
Dødelighed/mortalitet
Antal personer i befolkningen, der dør (af kræft).
Søg efter flere tal og statistikker
Ordforklaringerne her på siden er skrevet til skoleelever. Hvis du er interesseret i en mere detaljeret forklaring, kan du finde statistik og nøgletal om kræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside:
Statistik om kræft
Skal du skrive projektopgave?
Find inspiration og viden om emnet kræft under forskellige temaer.
Kontakt skoleredaktionen
Vi kan desværre ikke hjælpe med at arrangere interviews. Men du er velkommen til at sende en mail til os: