Lungekræft

Lungekræft er den næsthyppigste kræftform hos både mænd og kvinder. Sygdommen opstår i lungernes celler, og den opstår især på grund af tobaksrygning.

Her finder du fakta om lungekræft til din skoleopgave. 

Lungekræft

Hvad består lungerne af?
Lungerne sørger for, at kroppen får den nødvendige ilt. Lungerne består af et stort luftrør, der som et træ forgrener sig ud i mange mindre luftrør, som kaldes bronkier.

I hvile trækker en voksen person cirka 6 liter luft ned i lungerne i minuttet. Den højre lunge er lidt større end den venstre, da der skal være plads til hjertet i venstre side.

Kræft i lungerne
Lungekræft er kræft, der opstår i lungerne og i det, man kalder lungernes luftrør, nemlig bronkievævet. Kræft i lungerne kan også skyldes spredning af kræft fra et andet sted i kroppen, men så kaldes det lungemetastaser.

Hvorfor får man lungekræft?

Tobaksrygning er den største årsag til lungekræft. Risikoen øges, jo mere en person ryger. Passiv rygning kan i værste tilfælde også give lungekræft. 

Årsager til lungekræft er blandt andet:

  • Rygning og passiv rygning (langt de fleste tilfælde)
  • Radon
  • Luftforurening  
  • Asbest

Læs mere om rygning og kræft: 

Undgå røg og rygning


Tegn på lungekræft

De mest almindelige tegn på, at man har lungekræft er:

  • Hoste i mere end seks uger
  • Hoste blodigt slim op
  • Åndenød
  • Smerter i brystet
  • Generelle symptomer (træthed, svedtendens, manglende lyst til at spise og vægttab)
  • Hæshed

Tegn på lungekræft hos rygere er ofte svære at opdage. Mange rygere har nemlig vænnet sig til at hoste, og på den måde er det vigtigste tegn, hoste, blevet noget helt normalt for rygeren.

Hvis en person stopper med at ryge, vil risikoen for at få lungekræft efter nogle år nærme sig risikoen hos dem, der aldrig har røget. Har en person fået konstateret lungekræft, er rygestop vigtigt for at komme bedst muligt igennem sygdommen. Det er derfor aldrig for sent at stoppe med at ryge.

Film: Lungekræft

Klik på videoen og hør om udvikling af lungekræft, symptomer, diagnose og behandling af lungekræft..

Hvem får lungekræft?
  • Rygere har den største risiko for at få lungekræft

  • Lungekræft er den næsthyppigste kræftform hos både mænd og kvinder

  • Lungekræft er mest almindeligt hos personer over 70-75 år

  • Lungekræft er den kræftform, flest danskere dør af

Hvordan undersøger man for lungekræft?

Lungekræft undersøges på flere forskellige måder. Det kan både være en røntgenundersøgelse, CT-scanning og en vævsprøve.

Røntgenundersøgelse
Hvis der er mistanke om lungekræft, vil man typisk få taget et røntgenbillede af brystkasse og lunger. Hvis røntgenbilledet viser en skygge, er der risiko for, at det kan være kræft. Man kan dog først endeligt konstatere, om det er kræft, ved at undersøge en vævsprøve fra lungerne i et mikroskop.
CT-scanning af brystkassen
En CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver et mere detaljeret billede af kroppens indre. Hvis der findes en knude i lungen, kan CT-scanningen vise, hvor knuden er, hvor stor den er, og om den er tæt på andre organer.
Vævsprøve
Først ved at undersøge en vævsprøve fra lungerne i mikroskop, kan man stille diagnosen lungekræft med sikkerhed.

Hvordan behandler man lungekræft?

Den type behandling patienten får, afhænger af hvilken type lungekræft, der er tale om, hvor udbredt kræften er i kroppen, og hvordan patienten har det. Behandlingen kan være operation, strålebehandling, kemoterapi eller en anden form for medicinsk behandling, f.eks. immunterapi. 

 
Flere kræftsygdomme

Læs om flere kræftsygdomme på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside cancer.dk.

 

Kræftsygdomme


Børn, unge og kræft

Besøg siderne om børn, unge og kræft på cancer.dk.

Læs om børn, unge og kræft