Prostatakræft

Prostatakræft er kræft i blærehalskirtlen, der sidder lige under urinblæren hos mænd. Prostatakræft er hyppig hos ældre mænd, og sygdommen udvikler sig typisk langsomt.

Her finder du fakta om prostatakræft til din skoleopgave.

Hvad er prostata?

Prostata er et andet navn for mandens blærehalskirtel. Den har form og størrelse som en kastanje og er lidt over to centimeter i diameter. Prostata består af mange små kirtler, som producerer hovedparten af sædvæsken, der lagres i sædblærerne. Prostata sidder lige under mandens urinblære, og urinrøret løber igennem den.

Billede af mandens underliv

Prostata er mandens blærehalskirtel.

Prostatakræft 
Prostatakræft er kræft i den lille kirtel (blærehalskirtlen), som sidder lige under mandens blære.

Prostatakræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Når sygdommen opdages, kan den være lokaliseret til selve blærehalskirtlen, eller den kan være spredt til de nærmeste lymfeknuder eller til knoglerne. Sjældent sker det, at kræften også har spredt sig til andre organer i kroppen.

Hvem får prostatakræft?

Det er kun mænd, der får prostatakræft, da kvinder ikke har en blærehalskirtel. Sygdommen ses sjældent hos mænd under 50 år. Derefter stiger risikoen i takt med, at man bliver ældre.

Hvorfor får man prostatakræft?
Forskerne ved meget lidt om, hvorfor nogle mænd får prostatakræft. Men man ved, at den mad man spiser, motion og bevægelse, overvægt, natarbejde og visse kemikalier kan have indflydelse på, om en person udvikler prostatakræft. Arbejdere i gummiindustrien, landmænd og brandmænd har muligvis en øget risiko.

I nogle familier er der flere tilfælde af prostatakræft. Forskerne mener, at prostatakræft er arvelig i mindre end 10 pct. af alle tilfælde. Arvelig prostatakræft opstår typisk allerede inden 55-årsalderen og opstår tidligere end den ikke-arvelige form.

Risikoen for, at en mand udvikler kræft i prostata, er mere end fordoblet, hvis hans far eller bror har sygdommen, og risikoen øges endnu mere, hvis flere nære slægtninge har prostatakræft.

Tegn på prostatakræft

Tegn på prostatakræft er blandt andet:

  • Problemer med at tisse – man skal måske op mange gange i løbet af natten for at lade vandet
  • Blod i urin eller sæd
  • Gentagne blærebetændelser

Der er nogle mænd med kræft i prostata, som aldrig får symptomer på sygdommen. Og der er mange mænd, som lever med en lille kræftknude i prostata, der aldrig bliver opdaget. Hos de fleste mænd udvikler kræft i prostata sig langsomt. Det kan tage flere årtier, før kræftknuden giver symptomer eller eventuelt spreder sig.

Hvordan undersøger man for prostatakræft?
Ved mistanke om kræft i prostata kan man lave forskellige undersøgelser for at stille diagnosen. De mest almindelige undersøgelser er:

Blodprøve med måling af PSA
Hvis lægen har mistanke om, at der er kræft i prostata, kan man få taget en blodprøve og undersøge mængden af PSA (Prostata Specifikt Antigen) i blodet. PSA er et protein, der dannes i prostata, men en lille mængde kommer ud i blodet. Hvis der er sygdom i prostata, kan man se det ved, at PSA-værdien i blodet stiger. Det kan dog også være andre sygdomme end kræft, der er skyld i et højt PSA-tal. Derfor skal der laves flere undersøgelser, før man med sikkerhed kan stille en kræftdiagnose. 
Fingerundersøgelse
Er der mistanke om kræft i prostata, f.eks. på grund af forhøjet PSA-værdi i blodet, vil lægen ofte lave en undersøgelse af prostata, ved at føle efter blærehalskirtlens størrelse med fingeren.
Vævsprøve
For med sikkerhed at kunne konstatere kræft i prostata, må man tage en prøve af vævet og undersøge den i mikroskop. Vævsprøven består af nogle celler fra vævet i prostata, som tages ud ved hjælp af en lille nål.
Ultralydsscanning 
Ultralydsscanning bruges også til at undersøge, om der er kræft i og omkring prostata. Metoden går ud på, at en stav med en ultralydssender føres et par centimeter op i endetarmen. Herefter viser en sender billeder af prostata på en skærm.
MR-scanning
Ved hjælp af en ny type MR-scanning kan læger nu med større sikkerhed finde, hvilke mænd der har den type kræft i prostata, som kræver behandling. En MR-scanning er særlig god til at vise, hvor sygdommen er placeret i prostata. Derudover kan den give et indtryk af, hvor aggressiv en kræftknude er.

Hvordan behandler man prostatakræft?

Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Ældre mennesker får ofte ikke tilbudt behandling, fordi behandlingen kan give flere problemer, end selve sygdommen giver. I stedet bliver man tilbudt regelmæssig kontrol og behandling, hvis sygdommen udvikler sig.

Hos mænd med prostatakræft, der har spredt sig, ses de bedste resultater med anti-hormonbehandling. Denne behandling er ikke helbredende, men den kan bremse sygdommens udvikling.

Patienter under 75 år med kræft, der ikke har spredt sig uden for prostata kan tilbydes operation og strålebehandling. Her er formålet at helbrede sygdommen.

 
Flere kræftsygdomme

Læs om flere kræftsygdomme på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside cancer.dk.

 

Kræftsygdomme


Børn, unge og kræft

Besøg siderne om børn, unge og kræft på cancer.dk.

Læs om børn, unge og kræft