Der er forskel på, hvor meget sol vi mennesker kan tåle. Din hudtype siger noget om, hvor meget sol du kan tåle. Jo lysere hud du har, desto mindre sollys kan du tåle.
Nu får du lov til at teste din egen hudtype ved at bruge en app på din mobiltelefon. Når du har fundet din hudtype, ved du, hvor sart din hud er overfor solen. Så ved du også, hvor opmærksom du skal være på at huske at beskytte dig selv i solen.
Men husk: Uanset hvilken hudtype du har, skal du beskytte dig i solen. Det er soleklart.