Gå til sygdomsliste

Tilbagefald ved spytkirtelkræft

Risikoen for, at kræft i spytkirtlerne vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået. Læs her om symptomer på tilbagefald og mulighederne for behandling, hvis spytkirtelkræft kommer igen.

Tilbagefald

Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt behandling.

Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Ved mistanke om tilbagefald (recidiv) vil lægen foretage forskellige undersøgelser. Hvis sygdommen er blusset op igen, kan man som regel få behandling igen.

Behandlingen af tilbagefald kan enten stile mod at fjerne al kræften eller, hvis dette ikke er muligt, at være lindrende.

Hvis spytkirtelkræft kommer igen, kan det ske enten som et lokalt tilbagefald eller i form af metastaser.

Der er forskellige muligheder for behandling:

  • Operation
  • Strålebehandling (fornyet ekstern behandling, stereotaksi)
  • Eksperimentel kemoterapi
  • Eksperimentel biologisk målrettet terapi

eller en kombination heraf.

Operation ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne

Man bliver opereret, hvis det er muligt. Ved operationen får man ofte også fjernet lymfeknuder på halsen. I nogle tilfælde kan plastikkirurgisk rekonstruktion af det opererede område komme på tale.

Adenoid cystisk karcinom er en særlig form for kræft i spytkirtlerne, som ofte kommer igen, både lokalt og med fjernmetastaser, og det er ikke ualmindeligt, at man kan få behov for adskillige re-operationer.

Hvis operation ikke er mulig, kan strålebehandling muligvis bremse kræften

Strålebehandling kan mindske størrelsen af kræftknuden og hjælpe med at kontrollere symptomerne, men kan ikke altid fjerne kræften. Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig.

Læs mere om strålebehandling

Eksperimentel kemoterapi ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne

Ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne, der ikke kan opereres, kan kemoterapi muligvis bremse kræften. Behandling med kemoterapi for kræft i spytkirtlerne er for tiden en eksperimentel behandling.

Læs mere om eksperimentel behandling

Ved forværring af sygdommen eller hvis denne behandling ikke virker, har man ret til at få vurderet muligheden for yderligere behandling af sundhedsstyrelsens rådgivende panel om eksperimentel behandling.

Læs mere om det rådgivende panel om eksperimentel behandling

Eksperimentel biologisk målrettet terapi ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne

Målrettet kræftbehandling (targeteret kræftbehandling) er rettet mod bestemte molekyler eller receptorer enten i blodet, i blodkarvæggen eller i kræftcellerne, hvor den hæmmer væksten af kræften.

Meget tyder på, at målrettet kræftbehandling inden for den nærmeste fremtid måske kan få en plads i behandlingen af kræft i spytkirtlerne.

Følgende stoffer er beskrevet anvendt til patienter med enten tilbagefald eller med spredning af kræft i spytkirtlerne, dog uden overbevisende effekt:

Antistoffer:

Tyrosin kinase hæmmere:

Cetuximab (Erbitux®)

Imatinib (Glivec)
Gefitinib (Iressa®)
Lapatinib (Tyverb®)

Forsøgsbehandling (kliniske forsøg)

Som patient kan man blive tilbudt forsøgsbehandling, hvor man ved lodtrækning tilbydes en bestemt (forsøgs)behandling.

Forsøgsbehandlingen skal afklare den optimale behandlingskombination inden for sygdommen.

Forsøgsbehandling er altid blevet godkendt af Etisk Komité, som vurderer om forsøget er i patienternes interesse.

Kliniske forsøg følger altid en nøje fastlagt tids- og indholdsplan - en såkaldt protokol. Man taler derfor om protokollerede forsøg. Inden man bliver spurgt, om man vil deltage, har lægen vurderet, om man opfylder betingelserne for at være med i forsøget. Forsøgsbehandlinger afprøves internationalt, så man kan sammenligne så mange resultater som muligt.

Det er helt frivilligt, om man ønsker at deltage i en forsøgsbehandling, og man kan når som helst beslutte sig for ikke at deltage længere. Man vil i så fald få tilbudt den bedste standardbehandling, der findes.

Læs mere:

Behandling i udlandet

Eksperimentel behandling

Lindrende behandling af gener som følge af sygdommen

Lindrende behandling af symptomer vil hyppigt være den eneste behandlingsmulighed ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne.

Smertebehandling

Hvis man har smerter og kvalme, kan man få lindrende medicin. Har man moderate smerter, får man paracetamol, mens man ved stærkere smerter får morfinpræparater.

Læs mere:

Smertebehandling

Gode råd ved kvalme

Gode råd ved nedsat appetit

Slimgener

Øget slim- og sekretproduktion kan være belastende og årsag til nedsat livskvalitet. Man kan blive behandlet med stoffet glycopyrron (Robinul®, Robinul-Neostigmin®) eller eventuelt kan antidepressiv medicin have effekt.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Glycopyrron

Blødning

Tilbagefald af kræft i spytkirtlerne har tendens til at bløde og kan bløde kraftigt. Ved blødning er det vigtigt at få blødningen stoppet hurtigt og at søge læge. Behandlingen kan være lindrende strålebehandling, behandling med medicinen tranexamsyre (f.eks. Cyklocapron®) og eventuelt blodtransfusion.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Tranexamsyre

Ernæring

Ernæring kan udgøre et særligt problem ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne på grund af lokalisationen, og mange har i forvejen spiseproblemer efter tidligere behandling. Problemerne kan skyldes mundtørhed, ændret tandstatus, synkeproblemer og ændret smagsopfattelse.

Ernæringsvejledning

Alle patienter bør vurderes af deres læge med henblik på, om de har brug for særlig ernæring. Lægen eller en diætist kan vejlede om valg af mad og drikkevarer, der bedst muligt kan sikre en stabil vægt og øget livskvalitet. Ved behov kan man få supplerende ernæringstilskud i form af f.eks. energi- og proteinrige drikke.

Lægemiddelstyrelsen har en liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater, der anvendes til supplering af den almindelige kost eller eventuelt som den eneste ernæring.

Ernæringspræparater med tilskud

Man bør søge ernæringsvejledning hos diætist ved:

  • Utilsigtet vægttab forud for behandlingsstart
  • Mere end 5 pct. vægttab den sidste måned
  • BMI mindre end 18,5 (dog BMI mindre end 24 for ældre over 70 år)
  • Ved vægttab, når patienten møder til opfølgende samtale
  • Svære tygge- eller synkeproblemer
  • Komplicerede diagnoser (f.eks. diabetes, forhøjet se-lipider)
  • Hvis man allerede har en sonde, mhp. optimering af ernæring
  • Hvis man indlægges pga. ernæringsproblemer
  • Hvis man indlægges mhp. sondeanlæggelse

Mad gennem en sonde

Ved større vægttab (mere end 5 pct. vægttab) kan man i kortere eller længere tid få mad gennem en sonde. Sonde kan enten være ført ned i mavesækken gennem næsen (nasogastrisk) eller gennem maveskindet direkte ind i mavesækken (gastrostomisonde). Gastrostomisonde anbefales i nogle tilfælde til patienter med behov for ernæringsbehandling i mere end en måned.

Tandproblemer

Ved tandproblemer kan man blive henvist til kæbekirurgisk afdeling på hospitalet til vurdering og behandling.

Pension og forsikring ved kritisk sygdom

Om man kan søge pension afhænger af en konkret vurdering af hver enkelt patient, da ansættelsesforhold, private pensionsordninger og familiemæssige forhold kan spille en væsentlig rolle. Hvis man allerede får pension, kan der være mulighed for en forhøjelse.

Mange har –– som regel via deres pensionsopsparinger – en slags forsikring, hvis man får en kritisk sygdom. For de mindst bemidlede er der mulighed for at søge en række legater hos blandt andet Kræftens Bekæmpelse, samt søge tilskud til remedier f.eks. sondemad hos kommunen.

Behandling af metastaser

Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen. Læs om behandling af kræft, der har spredt sig til lungerne:

Lungemetastaser

Hvis kræften ikke forsvinder

Har man én gang haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.

Læs mere:

Hvis kræften er kommet igen

At leve med uhelbredelig kræft

Læs alt om spytkirtelkræft

Spytkirtelkræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Få hjælp til livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende