Forskningsprojekter

Hvert år uddeler Støt Brysterne midler til forskningsprojekter, der stræber mod målet om en fremtid, hvor ingen bryster skal have kræft. Vi vil løbende opdatere resultater, så du kan følge med i hvert enkelt projekt.

Mere præcise metoder for afsløring af brystkræftknuder

I dag tilbydes 70 pct. af brystkræftpatienterne brystbevarende operation. Og desværre bliver hver femte opereret igen, da man opdager rester af kræftknuden. Dette skyldes bl.a., at de nuværende billediagnostiske metoder i mange tilfælde ikke er præcise nok til at afsløre brystkræftforstadier i og omkring brysttumoren. Formålet med projektet er derfor at undersøge om en supplerende MR-skanning og Micro-CT inden den brystbevarende operation kan afsløre knuden så præcist, at en genoperation undgås. Håbet er at projektet kan forbedre de nuværende billeddiagnostiske metoder, så færre brystkræftpatienter i fremtiden er nødt til at gennemgå endnu en operation, som er forbundet med stor psykisk belastning og ikke mindst risiko for komplikationer.

Projektansvarlig: Cand.med. Peer Christiansen, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet (AU)

Bedre identificering af arvelig brystkræft

Op mod 10 pct. af alle tilfælde er arvelige betingede. Da brystkræft er en alvorlig sygdom med en stor dødelighed, henvises familier med mistanke om arvelig bryst- og æggestokkræft til undersøgelse for genforandringer i højrisikogenerne BRCA1 og BRCA2. Det er dog et stort problem for behandling og rådgivning af familierne, at der kun identificeres genforandring i 5-10 pct. af de undersøgte familier. Det skyldes, at metoderne til at identificere disse patienter ikke er optimale. Derfor vil projektet undersøge, hvordan identificeringen af arvelig brystkræft kan forbedres, så flere patienter med genforandringer kan have gavn af nye målrettede behandlingsformer.

Projektansvarlig: Cand.scient., ph.d. Mads Thomassen, Klinisk Institut, Odense Universitetshospital

Identifikation af triple negativ brystkræft

Triple negativ brystkræft er en særlig aggressiv form for brystkræft, der rammer omkring 700 kvinder i Danmark hvert år. Prognosen for disse kvinder er meget dårlig, da der er meget begrænsede behandlingsmuligheder, som hovedsageligt består af operation og kemoterapi. De dårlige behandlingsmuligheder skyldes i høj grad, at man simpelthen ikke forstår, hvorfor denne form for brystkræft er så aggressiv, hvilket gør det svært at finde effektive behandlingsmetoder. Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan generne reguleres i triple negativ brystkræft for at forstå, hvorfor denne form for kræft er specielt aggressiv og ofte metastaserer.

Projektansvarlig: Cand.scient., ph.d. Rasmus Damtoft Siersbæk, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet (SDU)

Kan kendt medicin forebygge brystkræft?

Statiner er mest kendt for at hjælpe mod forhøjet kolesteroltal. Men ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse tyder på, at statiner måske også kan mindske risikoen for, at kvinder der har haft brystkræft, senere får kræft i det modsatte bryst. Undersøgelserne viser nemlig, at brystkræftpatienter, som er behandlet med statiner, muligvis har nedsat risiko for tilbagefald af sygdommen. Projektet skal derfor teste, om disse resultater er et udtryk for, at statiner faktisk virker beskyttende overfor brystkræft i en undergruppe af særligt følsomme kvinder.

Projektansvarlig: Cand.scient., ph.d. Lene Mellemkjær, Virus, Livstil og Gener, Kræftens Bekæmpelse

Forebyggelse af alvorlige bivirkninger af kemoterapi

I Danmark modtager omkring 7000 patienter kemoterapi for tarm- og brystkræft. At få kemoterapi kan være hårdt for kroppen. Alle reagerer forskelligt på kemoterapi, og man kan ikke på forhånd sige, hvem der vil få hvilke bivirkninger. Og selvom det ikke er alle, så vil de fleste – i højere eller mindre grad - opleve bivirkninger af kemoterapien. I dag oplever 15 pct. af patienterne alvorlige bivirkninger af behandlingen, og nogle patienter dør som følge heraf. Dette projekt vil derfor forske i, hvordan hyppigheden af alvorlige bivirkninger kan nedsættes ved at justere dosis af kemoterapi i forhold til den enkelte patients genetisk bestemte evne til at nedbryde de lægemidler, som anvendes til kemoterapi. Fordi, hvordan kroppen nedbryder medicinen fra kemoterapien afhænger af vores DNA. Og hvis man kan blive klogere på den nedbrydelsesproces, så kan man også forudse og derved undgå mulige bivirkninger, som har alvorlige konsekvenser for brystkræftpatienter.

Projektansvarlig: Cand.med., ph.d. Per Damkier, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital

Nye veje i behandlingen af fremskreden brystkræft

Der findes på nuværende tidspunkt ingen helbredende behandling af patienter med fremskreden brystkræft i de tilfælde, hvor sygdommen har spredt sig til andre organer. Med ny viden inden for immunterapi vil forskere derfor undersøge, hvordan effekten af immunterapi med T-celler kan øges ved at tilføre et nyt stof kaldet SGI-110. Det nye stof har nemlig vist lovende tegn på at øge T-cellens evne til at genkende og slå kræftceller ihjel. Når resultaterne fra museforsøgene er klar, og forskerne kan beskrive de mulige effekter og bivirkninger af behandlingen, fortsætter forsøget til næste fase, hvor behandlingen testes hos et antal kvinder med fremskreden brystkræft.

Projektansvarlig: Cand.scient, ph.d. Morten Frier Gjerstorff, Afdeling for Cancer- og Inflammationsforskning, Syddansk Universitet

Kan styrketræning lindre smerter efter brystkræftbehandling?

Op til 60 pct. brystkræftoverlevere oplever vedvarende og kraftige smerter efter operationen. Kvinderne oplever bl.a. smerter fra generende arvæv efter brystoperationen, nedsat bevægelighed i arm og skulder, hævelser og lymfeødem. Styrketræning har beviseligt positiv effekt på en række senfølger og forventes at kunne mindske de mange smerter. Derfor vil forskerne over tre år følge en gruppe brystkræftoverlevere og måle virkningen af styrketræning på deres oplevelse af smerter og gener. Projektet løber over to år, og vil bidrage til en videreudvikling af de rehabiliteringstilbud der tilbydes efter behandlingsforløbet.

Projektansvarlig: Dr.scient. Pascal Madeleine, Physical Activity and Human Performance / SMI, Aalborg Universitet

Kan sene tilbagefald efter brystkræft identificeres?

Heldigvis er antallet af overlevende brystkræftpatienter stigende. Det skyldes forbedringerne i brystkræftbehandlingen. Og det betyder også, at andelen af kvinder med brystkræft, som overlever i fem år eller længere uden tilbagefald, er stigende. Dog sker det, at nogen brystkræftoverlevere får sene tilbagefald, som betyder, at kræften vender tilbage fem år eller mere efter brystkræftdiagnosen. Projektet vil derfor undersøge, hvordan patienter med en høj risiko for sene tilbagefald kan identificeres. Med en sådan identifikation er det nemlig muligt at tilbyde mere intensiv screening, således at de første tegn på tilbagefald opdages tidligere. En identifikation af patienter med høj risiko for sene tilbagefald vil også betyde, at en forebyggende behandling kan tilbydes brystkræftoverlevere, så risikoen for et tilbagefald mindskes.

Projektansvarlig: Cand.scient. Annet Bens, Rollins School of Public Health - Epidemiology, Udenlandsk Institution, Emory University