Ung mor ramt af brystkræft:
’Jeg var ellers lige nået til det punkt, hvor jeg kunne være den mor, som jeg gerne vil være’

Det var ellers lige begyndt at lysne for den 34-årige unge mor, Malene Skørbæk Madsen. Efter nogle turbulente år med to alvorlige hjernerystelser, sygemelding og en skilsmisse, var hun endelig klar til at komme tilbage til hverdagen – og med sine egne ord ’være mere mor’ for sine to små børn igen. Men så kom beskeden: 'Du har brystkræft'.

Af: Senem Aydinoglu     Foto & video: Fredrik Fleischer & privatfotos

Det var en tidlig morgen i marts. Malene lå stadig i sengen efter en urolig nat, da datteren Caroline langsomt nærmede sig.

- Mor, lød det spørgende:

- Må jeg have en legeaftale med hjem i dag?

Det var ikke første gang, at Malene modvilligt måtte afvise Carolines ønske den uge. For på det tidspunkt havde hun knap nok kræfterne til at stå ud af sengen. I perioder er det stadig sådan. Overskuddet er nemlig ikke hvad det har været, siden Malene for få år siden blev ramt af to alvorlige hjernerystelser. Oven i hatten fik hun tilbage i januar brystkræft.

- Nogle dage føler jeg mig så utilstrækkelig som mor. Dét gør ondt – og føles somme tider hårdere end selve behandlingen. Men, jeg øver mig på at tilgive mig selv indimellem og bare give slip. For det kan ikke være anderledes lige nu, hvor jeg bare skal igennem den her sygdom, lægge de seneste år bag mig – og starte på en ny, siger Malene, som er alenemor til Caroline på 8 år og Kasper på 5 år.

- Jeg vælger at tro på, at der venter os meget godt på den anden side, fortsætter hun smilende.

'Nogle dage føler jeg mig bare så utilstrækkelig som mor. Dét gør ondt – og føles somme tider hårdere end selve behandlingen'.

Malene Skørbæk Madsen, 34 år

Sygemeldt på ubestemt tid

Kasper var kun to år, da Malene første gang blev ramt af en alvorlig hjernerystelse tilbage i 2017. Efter flere måneders sygemelding kom Malene stille og roligt tilbage til sit højtelskede arbejde som pædagog på en skole, få kilometer fra hendes hjem i Aalborg.

Det var en hård opstart. For selvom Malene i det store hele havde det godt, mærkede hun stadig efterdønningerne af hjernerystelsen. Hun blev meget hurtig træt, svimmel og fik kraftig hovedpine – det gjorde, at hun ikke kunne andet end at ligge på sofaen, når hun kom hjem fra arbejde.

- Det var meget svært for mig, at mine børn skulle se mig sådan – og at jeg ikke rigtig kunne tage mig af dem. Caroline forstod godt lidt, at mor havde ondt i hovedet, men Kasper var jo ikke så gammel, fortæller Malene.

Situationen for den lille familie blev yderligere forværret, da Malene et halvt år efter kom ud for endnu et uheld. Det skete på arbejde, hvor Malene uden varsel fik en tung dør i hovedet. Hun blev derfor sygemeldt igen – denne gang på ubestemt tid.

Det var ellers begyndt at lysne 

De efterfølgende mange måneder var Malene rigtig dårlig. Hver dag mærkede hun den dyngende hovedpine – og ved mindste aktivitet, kvalmen og svimmelheden. Sådan fortsatte det mere eller mindre et lille års tid.

I samme periode blev Malene desværre fritstillet fra sit arbejde - og ikke længe efter besluttede hun og eksmanden at gå hver til sit. De gik fra hinanden i starten af 2020, men er stadig gode venner. Derfra startede en helt ny hverdag, hvor Malene også skulle til at være alenemor. 

- Det var hårdt. Men jeg fandt ret hurtigt fodfæste igen – fik styr på boligsituationen, økonomien, hverdagen og i slutningen af året gav neurologerne mig grønt lys til at søge fleksjob. Jeg startede derfor fluks jobsøgningen. Det glædede mig. For det var en sejr, fortæller Malene:

- Jeg var endelig nået til det punkt, hvor jeg kunne være den mor, som jeg gerne vil være – bare være noget mere for mine børn. Nu skulle vi til at gøre flere ting sammen igen.

Det hele var sådan set ved at lysne stille og roligt op. Lige indtil januar 2021.

Se video med Malene Skørbæk Madsen og datteren Caroline.

’Denne gang er det brystkræft’

Knuden mærker Malene faktisk allerede et halvt år inden. Ved et rutinemæssigt lægebesøg viser hun den til lægen, som forsikrer hende om, at det ikke er farligt. Det er nok bare en bindevævsknude – den forsvinder igen får Malene at vide.

Men det gør den ikke. Derfor må Malene have fat i lægen igen. Her får hun samme besked om, at knuden ser helt ufarlig ud. Alligevel sender lægen Malene i et kræftpakkeforløb. Lad os hellere gå med livrem og seler, siger hun. På det tidspunkt er Malenes tanker optaget af meget andet end kræft. I første færd slår hun det derfor lidt hen.  

- Jeg tænker, at det er en bindevævsknudeknude. Gennem årene har jeg haft rigtig mange af dem. Derfor studser jeg egentlig ikke yderligere over, at jeg er sendt i ’kræftpakkeforløb’, husker Malene.

Men da Malene allerede 10 dage efter sidder over for kræftlægen, der skal give hende svar på mammografien, ultralydsscanningen og biospisen, som hun har fået foretaget inden, er hun et stort nervevrag.

- Stemningen er ret alvorlig, så jeg mærker hurtigt, at noget er galt. Så siger lægen: ’Du har en historik med bindevævsknuder, men denne gang er det brystkræft’. Det var som om nogen klemte om min hals, så jeg ikke kunne få luft. Det første jeg tænker på, var mine børn:

- Kasper havde næsten ikke set mig rask hele sit liv og Caroline savnede bare sin gamle mor. Nu skulle deres mor også være syg af brystkræft, en sygdom man kan dø af. Lige dér susede skyldfølelsen gennem mig. Jeg følte, at jeg for alvor tog deres uskyld og børnenaivitet fra dem, husker Malene.

 

'Jeg ved godt, at vi nok skal klare det her. Det kommer nok til at kræve hjælp udefra undervejs. Men det skal nok gå. Der er ingen grund til at tænke andre tanker lige nu'.

Malene Skørbæk Madsen, 34 år

’Det kan føles ensomt at være mor lige nu’

Derfra gik det stærkt. Faktisk så stærkt, at Malene ikke helt kunne følge med. Forude lå en operation og efterfølgende forbyggende kemobehandling. Det betød, at mange beslutninger skulle træffes og meget praktik planlægges.

- Heldigvis har jeg et fantastisk netværk af familie og venner. De har bare trådt til og hjulpet. Særligt min mor, søster og min eksmand. Det betyder alt for mig, at børnene har fået ekstra kærlighed hos dem, når jeg har været dårlig – vi er meget taknemmelige. Dét skal de vide, fastlår Malene og fortsætter:

- Det kan dog stadig føles enormt ensomt. For ligegyldigt hvor meget jeg rækker ud og får hjælp, så kan ingen være mor for mig. Det fylder, og jeg kæmper rigtig meget med den konstante dårlige samvittighed det efterlader, når jeg ikke kan være den mor, jeg gerne vil være og må sige nej til - og undskyld for meget.

’Jeg ved godt, at vi nok skal klare det her’

Malene har nu været igennem de to første kemobehandlinger. Forude ligger hele fem omgange - altså flere måneder endnu. Derfor trækker Malene stikket og lader op, når Caroline og Kasper er hos deres far hver anden weekend. Hvis energien tillader det går hun en lang tur, bestiller mad og sætter en god film på. Andre gange ligger hun bare i sengen det meste af dagen, mens hun med vinduet på klem blunder til lyden af fuglekvidder, regn eller vindens susen. 

- Jeg bliver nødt til at være noget for mig selv, for at kunne være noget for mine børn. Det kan lyde som en banal kliche, men jeg kan mærke, at det hjælper. Det frigiver plads til, at de goder stunder kan få lov til at fylde mere. Eksempelvis når mine børn omfavner mig og siger, at jeg er verdens bedste mor, storsmiler Malene. 

- Jeg ved godt, at vi nok skal klare det her. Det kommer nok til at kræve hjælp udefra undervejs. Men det skal nok gå. Der er ingen grund til at tænke andre tanker lige nu. Indtil da krammer vi hinanden ekstra mange gange - og det er vi heldigvis ret gode til, slutter hun.

Malene samler ind til brystkræftsagen Støt nu