Virtuel GÅ/LØB event for Støt Brysterne – skal du være med?

SØNDAG DEN 30. AUGUST bliver Danmark lyserød i motionens tegn, hvor vi sammen hver for sig går eller løber til fordel for brystkræftsagen.

Tag dine Breast Friends med og løb eller gå jeres egen rute, så støtter I brysterne - både din mors, din søsters, din venindes og dine egne. Hele overskuddet går til Støt Brysterne. Eventen foregår fra din eller en af dine Breast Friends hjemmeadresse, hvor I kan vælge mellem flere forskellige bryst-ruter, som I selv planlægger.

  • De små: 5 km gang
  • De store: 10+ km gang
  • De flade: 5 km løb
  • De lange: 10+ km løb 

En billet koster 130 kr., men du kan også vælge den udvidet billet til 250 kr., hvor du får en sort eller lyserød Støt Brysterne T-shirt efter eget valg med i købet. Den udvidet billet skal købes senest d. 4. august 2020, da vi producerer T-shirts efter bestilling, 

Alt overskud fra billet- og T-shirt-salget går ubeskåret til Støt Brysterne og Kræftens Bekæmpelses tre indsatsområder forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Start en personlig online indsamling

Mangler du ekstra motivation til at yde mere, kan du oprette en personlig indsamling, hvor du kan opfordre dine venner, familie og kollegaer til at bakke op. Alle beløb tæller – uanset om de er små, store eller skæve.

Et motionsfællesskab på Facebook

Bliv en del af vores virtuelle Støt Brysterne gå/løbe-fællesskab. Tilmeld dig Facebook-begivenheden ’Virtuel gå/løb event for Støt Brysterne’. Her deler vi inspirerende og praktisk information om eventen, konkurrencer fra vores hovedsponsor og meget mere.

Det GØR en forskel

1 ud af 9 danske kvinder rammes af brystkræft i løbet af deres liv, og rigtig mange andre bliver derfor pårørende. Det vil vi gerne lave om på, men det kræver, at vi står sammen for en fælles sag – nemlig at færre skal få brystkræft, og flere skal overleve. Ved at tilmelde dig eventen støtter du brystkræftsagen.