Nu har du mulighed for at arrangere en lyserød tennisturnering til fordel for Lyserød Lørdag og brystkræftsagen og samtidig styrke fællesskabet og sammenholdet i din klub. På denne måde kan du forene din passion for tennis med en fælles kamp mod brystkræft.
Vi hjælper dig i gang med vejledning, masser af gode råd og en startpakke, der bl.a. indeholder oppyntning, diplomer og lyserøde svedbånd til dig og dine medarrangører. Du vil også kunne rekvirere lyserødt merchandise til videresalg bl.a. lyserøde tennisbolde og lyserøde svedbånd.
Det eneste krav er, at du selv arrangerer og afholder arrangementet. At arrangementet afholdes på selve Lyserød Lørdag den 8. oktober 2022 eller i ugerne op til eller efter, og at de indsamlede penge (i form af tilmeldingsgebyr, afholdelse af lotteri, konkurrencer m.m.) går til Lyserød Lørdag og brystkræftsagen.
Kontakt Lyserød Lørdag allerede nu, for at høre mere om Lyserød Tennislørdag:
Telefon: 35 25 35 12
E-mail: lyserod@cancer.dk
Tilmelding åbner 1. juni