Forskningen i brystkræft og støtten til brystkræftpatienterne har endnu en gang fået flot opbakning fra danskerne. Flere end 2.000 frivillige malede Danmark lyserød den 5. oktober til Lyserød Lørdag, hvor der blev sat ny indsamlingsrekord med 5,22 millioner kroner.
For Anne Cathrine Omann var det vigtigt at holde fast i lykkerusen. De to meget tydelige røde streger på graviditetstesten var nemlig højt ønsket og ventet. Og det var både dem - hendes søn i maven og halvandet årige datter i favnen - der fik Cathrine igennem brystkræftforløbet.
Opbakningen var overvældende, da frivillige fra Kræftens Bekæmpelse landet over inviterede til Lyserød Lørdag. Der var næsten 400 aktiviteter rundt omkring i Danmark, hvor gågader, torve og butikker var svøbt i pink farver. Alt sammen til gavn for brystkræftsagen.
I dag er det Lyserød Lørdag. Landet over vil frivillige trække i lyserødt under budskabet ”Fordi ingen bryster skal have kræft”. To af dem er søstrene Nadja Striib og Cathrine Striib Sveegaard der for andet år i træk arrangerer et løb i Frederikssund. De løber for deres mor.
Birgitte Mertz Petersen har snydt statistikkerne. Det er over 20 år siden, hun fik konstateret brystkræft, og hun har været i næsten uafbrudt kræftbehandling lige siden. Hvor længe det fortsætter, ved hun ikke. Hun tager en dag ad gangen og har stadig en masse, hun gerne vil opleve.
Læs Malene og Birgittes rørende historie her. 28-årige Malene Bredahl Hansen er ph.d.-studerende kræftforsker i Kræftens Bekæmpelse. Her ser hun nærmere på nye potentielle behandlingsformer til den særligt aggressive brystkræft, kaldet HER2-positiv brystkræft. For Malene betyder det meget at forske i kræft, for hendes mor har haft både nyre- og brystkræft.
Ny forskning præsenteret på den europæiske kræftkonference ESMO udpeger en kombination af to lægemidler som den bedste behandling til kvinder, der har en særlig type brystkræft med spredning. Resultaterne er godt nyt for danske patienter, som allerede i dag får netop den behandling.
Forskningen har de seneste 25 år ført til afgørende fremskridt inden for både behandling og diagnostik af brystkræft: Overlevelsen er fordoblet, behandlingerne er blevet mere individuelle og skræddersyet – og dermed mere skånsomme. Men, hvordan ser fremtiden egentlig ud? Og, hvordan kommer det patienterne til gavn? Tag med på en tidsrejse, når cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi, Niels Kroman, sætter de næste 25 års brystkræftforskning under lup.
En ud af ni kvinder får hvert år brystkræft. Kamille, Ann-Katrin, Line og Carina er fire af dem. For dem blev brystkræftdiagnosen ikke kun starten på et langstrakt behandlingsforløb, men også starten på et livslangt fællesskab, der har lært dem, at klichéen, om at vi kun har ét liv, ikke er en banal vending, men en virkelighed.
’Skal jeg dø?’ ’Mister min søn sin mor?’ Det var nogle af de første tanker, der ramte Lone, da hun i maj måned fik konstateret brystkræft. Indtil den endelige diagnose blev stillet, svævede hun i uvisheden. Og det gjorde hende utryg. Uvisheden vendte dog hurtigt, da Lone mødte ligesindede kvinder, der omfavnende stod klar til at støtte med gode råd og erfaringer. Det fik mørket til at miste sit tag og lukke små sprækker af lys ind.
Det giver god mening at være tilbageholdende med at bruge hormoner til at lindre gener ved overgangsalderen. Det understreger en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har bidraget til. Den giver samtidig ny viden om de følger, der er ved brug af hormonbehandling.
Natarbejde kan være årsag til kræft i brystet, prostata samt tyk- og endetarm. Det vurderer WHO. Især mange nattevagter i træk, ser ud til at øge risikoen for senere i livet at udvikle kræft.
