Kvinder, der får sent tilbagefald af brystkræft, ser ud til at klare sig bedre end patienter som får tidligt tilbagefald. Det viser ny forskning støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Da Anette får brystkræft har det store konsekvenser for familien. Mor er forandret, og angsten for at miste påvirker hendes to piger. Men ingen uden for familien træder til og tager de svære samtaler med børnene.
Da 67-årige Susanne Suhr Andersen fik tilbagefald af brystkræft satte det en stopper for hendes ellers så aktive liv. Det ramte Susanne hårdt, for hvordan finder man glæde i livet, når alt det, man elsker at lave, ikke længere kan lade sig gøre? I Kræftrådgivningen i Næstved har hun fundet hjælp til at finde livsglæden på ny.
Kvinder med handicap eller psykisk sygdom deltager markant mindre i screening for brystkræft, sammenlignet med andre kvinder, viser ny rapport. Bekymrende forskelsbehandling, mener Kræftens Bekæmpelse.
Lymfødem er en ubehagelig bivirkning af kræftbehandling. Men den kan forebygges for de fleste med systematisk opfølgning, viser forskning, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse. Ny forskning skal vise, hvordan man gør det bedst.
Regionerne er ikke lige gode til at få opereret brystkræftpatienter til tiden, viser nye tal. Kræftens Bekæmpelse håber, at den kommende sundhedsreform vil gøre op med de urimelige forskelle.
Landsindsamlingen 3. april er en vigtig begivenhed for Rigmor Trier Høisgaard og hendes to børn – og det er der en årsag til: For seks år siden blev Rigmor selv ramt af brystkræft. Det blev starten på en hård og usikker periode. Men undervejs i forløbet fik den lille familie heldigvis hjælp fra Kræftens Bekæmpelse til at navigere i den svære tid. Nu vil de derfor give noget igen, så flere kan få den støtte, de fik.
Da Didde får konstateret brystkræft, er al fokus på hende. Ingen ser hendes 14-årige Agnete, og Didde må selv kæmpe for hjælp til sin datter. Hun savner et professionelt system, der støtter børn med syge forældre, når sorg og bekymring melder sig.
En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse giver en foreløbig pejling af, hvilken betydning covid-19 pandemien i 2020 havde for de enkelte kræftsygdomme. Resultaterne viser et generelt fald i antallet af diagnoser for alle kræftsygdomme i foråret 2020, men især patienter med prostatakræft, brystkræft eller tyktarmskræft er berørt.
Forskere på Rigshospitalet har samlet alle kendte gener med betydning for brystkræft i en database, som kan bruges af læger og forskere i hele verden. Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Mere end halvdelen af alle brystkræftforløbene i Østdanmark er forsinkede, og det betyder, at mange patienter ikke opereres til tiden, viser nye tal for Sundhedsdatastyrelsen.
Kræftceller med en bestemt genetisk ændring er særligt følsomme over for visse former for kemoterapi – mens det hos andre er uden effekt. Det viser de indledende resultater fra forskning fra blandt andre Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Forskerne håber, at resultaterne på længere sigt kan sikre mere effektiv behandling til en særlig gruppe af patienter med brystkræft.
