Det var ved et rent tilfælde, at Birgitte så, at hendes venstre bryst så anderledes ud. Til trods for, at lægerne fandt to knuder, var der ingenting at mærke. Derfor er det blevet Birgittes kæphest, at kvinder også skal være opmærksomme på at se efter ændringer, når de undersøger deres bryster.
For andet år i træk går en række kendte danskere sammen om at samle penge ind til brystkræftsagen under kampagnen Støt Brysterne. I år deltager blandt andre Lisbeth Østergaard, Line Baun Danielsen, Ellen Hillingsø, Emil Thorup og Neel Rønholt. De ønsker alle at sætte fokus på den mest udbredte kræftform blandt danske kvinder.
Midt i barselsboblen for 7 år siden fik 42-årige Mie Mikkelsen brystkræft. I dag er hun kronisk syg, men bevarer troen på, at forskerne en dag finder noget medicin, som kan gøre hende rask. For hun er Carls mor – og derfor har hun tænkt sig at forsøge at blive 90 år.
For Kira Li Bjerg Chirholm har det seneste år været usædvanlig turbulent. Hun har fejret sin 40-års fødselsdag, sit bryllup og er blevet gravid. Men oven i det kom også en brystkræftdiagnose og coronakrisen. Begivenheder, der i den grad har sat den nye familie på prøve.
Næsten 2.000 kvinder har medvirket i en stor dansk ledet undersøgelse, som har ført til en mindre belastende og mere skånsom strålebehandling af brystkræftpatienter i Danmark. Kræftens Bekæmpelse har støttet undersøgelsen, som er et af verdens største studier af brystkræft og strålebehandling.
Susanne fik i 2019 tilbuddet om at få en mammografi. Alle kvinder mellem 50 og 69 år får det tilbud hvert andet år. Men Susanne er kørestolsbruger. Så da Susannes bryst skulle røntgenfotograferes opstod der problemer. For maskinen kunne ikke tilpasses til Susanne, og sundhedspersonalet opgav derfor at tage billederne. Vi har altså et stort problem med social ulighed inden for kræftscreening. Det er ikke rimeligt.
I et stykke dansk forskningshistorie har hele 57.053 danskere delt detaljer om deres livsstil og afgivet bl.a. blod- og vævsprøver, så det hele kunne sammenholdes.
Forskningen har de seneste 25 år ført til afgørende fremskridt inden for både behandling og diagnostik af brystkræft: Overlevelsen er fordoblet, behandlingerne er blevet mere individuelle og skræddersyet – og dermed mere skånsomme. Men, hvordan ser fremtiden egentlig ud? Og, hvordan kommer det patienterne til gavn? Tag med på en tidsrejse, når cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi, Niels Kroman, sætter de næste 25 års brystkræftforskning under lup.
Guri Bøtting er formand for lokalforeningen i Køge og en af de mange drivkræfter bag Lyserød Lørdag. I mange år har hun stået i spidsen for den store dag og er bl.a. årsagen til, at den årlige lyserøde damefrokost, som startede for en håndfuld kvinder, i dag afholdes for 150.
Alle fem regioner sender nu påmindelser til kvinder, der i forbindelse med coronaepidemien har meldt afbud til brystkræftscreening. Det er et fint initiativ fra regionerne, som vi håber, at kvinderne vil tage godt imod, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Da Mette Sørensen blev tilbudt en gentest for arvelig kræft, var hun ikke i tvivl. Selvfølgelig skulle hun det. Men sammen med resultatet kom også svære valg og dilemmaer. I dag lever hele familien med den viden, de har fået om familiens kræftrisiko.
38-årige Andres Lopez-Contreras fra Københavns Universitet er den ene modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris 2020. Han modtager prisen på 100.000 kr. for sin forskning, der rummer perspektiver for både forebyggelse og behandling af en lang række kræftformer.
