Nyheder

  • Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort nye kræftpakkeforløb for brystkræft og lungekræft. Kræftens Bekæmpelse håber, de nye forløb vil give et øget fokus på senfølger og efterforløbet, der kan vare mange år efter afslutningen af behandling på sygehuset.

  • En gruppe danske forskere, med støtte fra Kræftens Bekæmpelse, har udviklet en ny metode, der skal gøre det muligt at blive endnu klogere på samspillet mellem kroppens naturlige hormoner og udviklingen af brystkræft. Håbet er, at det i fremtiden kan betyde, at man kan reducere risikoen betydeligt for, at kræften opstår.

  • Jo mere viden lægerne har om en patients kræftsygdom, jo mere præcist kan man målrette behandlingen. Her kan biomarkører være en hjælp. Det er molekyler, der giver et indblik i kræftcellernes styrker og svagheder. Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelses Dream Team peger nu på en ny gruppe af biomarkører som viser lovende resultater inden for brystkræft.

  • Ny amerikansk undersøgelse blandt flere end 10.000 brystkræftpatienter viser, at over halvdelen af kvinder med den mest almindelige type brystkræft kan undvære efterbehandling med kemoterapi.

  • Hvor der er vilje, er der en vej. Det lader til at være mottoet i Lyngby, hvor Vivian Steen Knudsen og May-Britt Dinesen sidste år arrangerede et brag af en Lyserød Lørdag i Lyngby og indsamlede hele 81.130 kr. til brystkræftsagen. Og det var første år, at de og byen for alvor var med.

  • Cataloniens hovedstad dannede den 21.-23. marts rammen om den europæiske konference om brystkræft (EBCC), der afholdes hvert andet år. På konferencen blev det tydeligt, at det går fremad med behandlingen af brystkræft. Både i forhold til overlevelse og i forhold til at tilbyde mere skånsom behandling.

  • Susanne Malchau Dietz gik fra fuld skrue på forskerkarrieren, til en hverdag med langsommelighed og få aktiviteter, da hun for fire år siden fik brystkræft. Den dag i dag arbejder hun stadig med at acceptere, at ’Susanne efter kræft’ er en helt anden end før sygdommen.

  • Over de seneste 20 år er dødeligheden blandt brystkræftpatienter reduceret betydeligt. Og det er rigtig gode nyheder. Særligt for de ca. 4.000 danske kvinder, der hvert år får stillet diagnosen. Forbedringen skyldes især, at flere kvinder får medicinsk behandling efter operationen, og at den medicinske behandling er blevet mere intensiv og dermed virker bedre.

  • ”Da sygdommen ramte, var jeg ikke særlig åben om min situation. Hvis nogle spurgte, fortalte jeg om min diagnose, min operation og min behandling. Men jeg fortalte ikke, hvordan jeg egentlig havde det. At jeg faktisk døjede med angst og depression”.

  • I februar 2014 fik Mie konstateret brystkræft - 32 år gammel. Med ét blev hverdagen og livet væltet op og ned. Tiden derefter gik med operation, kemoterapi og stråling. Når behandlingerne og energien tillod det, tog Mie på arbejde. Selvom det ind imellem kun blev til en time, så var det et kærkomment pusterum fra sygdommen.

  • Da Gitte fik konstateret brystkræft for syv år siden besluttede hun sig for at være åben om sin sygdom. 10 år forinden havde hun mistet sin gode veninde til kræft, og dér havde Gitte mærket, hvor rart det var, at veninden var åben omkring hendes situation. Derfor besluttede Gitte sig hun sig for at gøre det samme.

  • Kinesiske forskere har fundet et svagt punkt hos en form for brystkræftceller, der er særligt aggressive og vanskelige at behandle. Resultaterne kan måske vise vej til en behandling, der er baseret på medicin som i dag bruges ved diabetes.