Fremtidens brystkræftforskning under lup: Hvordan ser det ud om 25 år?
Der er fremgang i forskningen af brystkræft. Og selvom det er vanskeligt at spå om fremtiden, får udsigterne smilet til at brede sig, når Niels Kroman fortæller, hvad forskningen har i vente på den lange bane.
Den hidtil positive udvikling skyldes et samspil af en række faktorer inden for forskellige områder af brystkræftforskningen, som både spænder fra øget cellebiologisk indsigt til forbedret diagnostik og behandling. Og forskning af alle områder er fortsat – og uden tvivl - med til at sætte skub i denne udvikling.
Niels Kroman peger især på fem aktuelle forskningsområder inden for både diagnostik, kirurgi, medicinsk behandling og strålebehandling, som han vurderer vil bidrage med lovende indsigter, der får afgørende betydning for brystkræftpatienter de næste 25 år.
Vi giver ordet videre til Niels.
DIAGNOSTIK: Intelligent screening
- Vi kan allerede i dag ud fra genetiske prøver, tæthed af brystvævet ved den første screeningsundersøgelse ved 50 års alderen og ud fra kræfttilfælde i familien, give et kvalificeret bud på, hvor stor en risiko den enkelte kvinde har for at udvikle brystkræft. I dag screenes både kvinder med høj og lav risiko i samme grad. Jeg tror, at vi i fremtiden med intelligent screening kan tilbyde tættere screening til kvinder med høj risiko for brystkræft og mindre tæt screening til kvinder med lav risiko.
KIRURGI: Medicinsk behandling før kirurgi
- Kvinder der - ud fra vævsprøver under udredningen for brystkræft - står til at skulle have kemoterapi og antistofbehandling efter brystoperationen, kan ofte få gavn af en medicinsk behandling inden operationen. Det bliver der i skrivende stund forsket i, da den medicinske behandling inden en brystoperation kan medføre mere skånsom kirurgi. For fremtiden kan det betyde, at chancen for at flere kvinder får en brystbevarende operation forøges. Og at kvinder i nogle tilfælde undgår den store operation, hvor man udover brystet også fjerner mange lymfeknuder, som kan give de mest alvorlige bivirkninger med hævelse af armen, smerter og nedsat bevægelighed.
MEDICINSK BEHANDLING: Mere skræddersyet - på basis af genanalyser
- Allerede i dag bruges genanalyser af brystkræftknuder til at afgøre, hvem der har gavn af kemoterapi, og hvem der kan undgå denne behandling. Vi tror på, at vi i fremtiden kan blive endnu mere præcise i udvælgelsen af den rigtige behandling til hver enkelt patient på baggrund af genanalyser. Og for fremtiden kan det betyde, at flere kvinder kan slippe for bivirkninger som ubehag, kvalme, træthed og hårtab, der alle kan følge med kemobehandlingen.
STRÅLEBEHANDLING: Partikelterapi
- Efter en brystbevarende operation, tilbydes alle kvinder strålebehandling for at mindske risikoen for tilbagefald. Nogle kvinder har dog grundet deres form af brystkasse svært ved at få en optimal strålebehandling, fordi man ikke kan ramme brystvævet helt præcist. Det betyder, at man både risikerer at ramme for meget lungevæv og ikke alt brystvævet helt præcist. Partikelterapien - der ligesom den traditionelle strålebehandling skader kræftcellerne, så de enten dør eller stopper med at dele sig – forventer man i fremtiden vil være et bedre og mere skånsomt alternativ. Området hos brystkræftpatienten som er vanskelig at ramme med almindelig strålebehandling, kan nemlig forventeligt rammes mere præcist og skånsomt med partikelterapien. For disse kvinder kan det i fremtiden betyde færre eller ingen permanente skader på det raske væv og dermed færre eller ingen senfølger.
Immunterapi: Er der håb for fremtiden?
- Immunterapi - en behandlingsform, hvor kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller - er der ikke mange kvinder med brystkræft, der har gavn af i dag. Der er dog håb om, at flere kvinder i fremtiden kan behandles med immunterapi – det viser forskningen lovende tegn på. De seneste år har der været et meget stort gennembrud i udviklingen af immunterapi, og vi forventer, at det også gør en forskel for brystkræftpatienter. For brystkræftpatienter i fremtiden, kan det nemlig igen betyde færre og mildere bivirkninger end ved f.eks. kemoterapi og strålebehandling.