22-08-2017

Henriette: Henriette har brystkræft og er frivillig på Lyserød Lørdag

I december 2013, da Henriette var gravid med sit fjerde barn og ammede sit tredje, følte hun noget mærkeligt ved sit ene bryst.
Henriette har brystkræft og er frivillig på Lyserød Lørdag

"I december 2013 var jeg gravid med vores fjerde dreng og ammede vores tredje. Da jeg følte mit venstre bryst var mærkeligt, gik jeg til lægen og kom til en scanning på Ringsted sygehus. Svaret tilbage sagde, at der ikke var noget. Det tog jeg selvfølgelig for gode varer. Men brystet blev ved med at være mærkeligt, og selvom hormonerne rasede i min krop, som både gravid og ammende, nævnte jeg det flere gange for min læge, som bare slog det hen med at det var hormoner og mælkeknuder.

Da det udviklede sig yderligere i året efter fødslen og jeg begyndte at få noget udslæt på brystet også, tog jeg igen til lægen og insisterede på at blive yderligere undersøgt. Hun mente dog stadig bare, det var eksem og mælkeknuder.

To dage senere var jeg til undersøgelse, mammografi, biopsi og scanning på Ringsted sygehus, og efter undersøgelserne, fortalte specialisten mig, at hun var 99 pct. sikker på, at jeg havde meget alvorlig brystkræft.

Dette sker slut maj-start juni 2015. Så gik det ellers stærkt med CT og MR scanninger og blodprøver, og en uge efter fik vi desværre det kedelige svar, at jeg havde meget alvorlig brystkræft i hele venstre bryst med spredning til begge lymfer under armene, rygraden,  højre lunge og leveren.

Det var noget af et slag, og jeg gik selvfølgelig helt i sort. Sad med fire mindre drenge på 10, 9, 2 og 1 og følte, at min grav blev gravet foran mig. De fortalte mig også, at det var så alvorligt, at det var uhelbredeligt og en speciel brystkæft form der hedder HER2 positiv. Kræften i brystet målte 7x9x11 cm. Jeg er normalt et meget positivt menneske, men det her var godt nok et slag, der sendte mig helt ned i kulkælderen. Ugen efter startede jeg op med kemo og antistofbehandling på Roskilde, hvor de var rigtig søde og min onkolog meget omhyggelig. Dagen efter jeg startede på behandlingen, blev jeg ringet op af onkologen, der havde kigget på mine billeder og gerne ville have mig i en ekstra MR scanning, for han synes det så ud, som om kræften var på vej ind mod rygmarven. Så jeg fik en scanning samme dag og næste dag sendt i strålekanon i ti hverdage i træk, for han havde haft ret.

Det var en meget voldsom to ugers periode med undersøgelser og venten på svar og starte i forskellige behandlinger, med alt hvad dette medfører af forskellige læger, sygeplejersker, tatovering pga stråler osv, og benene var slået væk under mig. Men efter to uger og vi havde fortalt de to store om min sygdom, trak jeg mig selv op igen og besluttede mig for at kæmpe mod denne lorte sygdom, for den skal ikke få bugt med mig.

Nu sidder jeg her lidt over to år senere og er stadig ved godt mod og stadig i den samme behandling. Jeg får kemo i pilleform i højeste dosis hver mandag, som jeg selv tager herhjemme, og hver tredje mandag er jeg på sygehuset, hvor jeg får antistoffer intravenøst og en sprøjte i låret. Hver 6. uge får jeg også medicin der skal være med til at styrke mine knogler. Hver tredje uge får jeg taget blodprøver, som (7-9-13) på intet tidspunkt i forløbet har været dårlige, og hver tredje måned er jeg i en CT scanner og en hjertescanner, for at holde øje med kræften og for at tjekke mit hjerte, da en af bivirkningerne kan være, at det påvirker hjertets pumpefunktion.

På nuværende tidspunkt er der kun en lille smule kræft tilbage i det venstre bryst. Alt det andet er væk med behandlingen og så tror jeg også mine tanker, mit gode humør og stærke vilje har været med til at fjerne det. Det er jeg helt sikker på. Jeg har heldigvis ikke været særlig mærket med bivirkninger eller træthed eller andet ubehag. Og jeg er også nødt til det pga min store og dejlige familie, som jeg vil være her for. Jeg får at vide, at jeg er noget af et særsyn ift hvor hurtigt og hvor meget jeg har bekæmpet sygdommen, og hvor stærkt jeg har klaret det, og det har jeg tænkt mig at blive ved med. Det sidste i brystet skal jeg og medicinen også nok få væk.

Henriette Loeve har brystkræft og frivillig på Lyserød Lørdag

Jeg er aktiv i kræftens Bekæmpelse, hvor jeg sidste år blev områdeleder for landsindsamlingen i Gørslev og Bjæverskov, og vi havde en god og indbringende indsamling. Sidste år startede jeg også et event op i Bjæverskov på Lyserød Lørdag for første gang og fik 12.000 ind, hvilket jeg er vildt stolt af.

I år gentager jeg successen og forhåbentlig kan vi få endnu flere penge ind, for denne forfærdelige sygdom rammer desværre alt for mange mennesker. Jeg blev sidste år interviewet live på Radio Nova fra Lyserød lørdag eventet, og jeg synes, det er vigtigt med større synlighed og information omkring kræft i almindelighed og i særdeleshed brystkræft. Både så flere forhåbentligt bliver opdaget i tide.

Kan måske tilføje at jeg er 42 år (22.10.74), gift med Tony på 45 år, som jeg har været sammen med i 23 år og har 4 drenge med: Oliver på 12, Noah på 11,  Oscar på 4 og Elliott på 3, og vi bor i et dejligt hus i en lille landsby der hedder Slimminge. Jeg er uddannet pædagog, men er nu førtidspensionist, og jeg har en dejlig familie og et skønt og stort netværk.

Det blev meget langt, men det er også et meget langt forløb, og der er sket så mange ting. Det har mærket mig, men også udviklet mig, og det positive jeg har fået med af det, er, at jeg nu påskønner hver eneste dag og ser det bedste i alle ting og sørger for at nyde de mennesker jeg elsker og holder af og viser og fortæller dem det hver eneste dag. For selvom jeg er syg, så er der jo ingen af os, der ved hvor længe vi har.

Læs mere om hvordan du kan gøre forskel som frivillig på Lyserød Lørdag

Af Henriette Løve Sidst ændret 22.08.2017